Livet under vandoverfladen ved Aabenraa
Sportsfiskerforeningen Aabenraa åbner dørene op til et indblik i en af Danmarks lystfiskerforeninger
Foreningen byder velkommen til en dag med fokus på livet i havet. Så tag dine børn, venner eller bekendte med til en hyggelig dag ved vandet.
Der er aktiviteter til alle aldre og interesserede i lystfiskeri. Vi vil bruge kystvandet ved roklubben på Østre Havnevej. Medlemmer i foreningen vil være til stede til at hjælpe, guide og vejlede.
Til de mindste vil der bl.a. være vandkikkerter, krible/krable udstyr, krabbefiskeri, samt mulighed for at studere de små dyr under vandoverfladen.
Vi har også fiskegrej man kan låne, så kom gerne forbi. Vi vil meget gerne guide dig til succes med fiskeriet. Der vil være fiskeri efter hornfisk i havneområdet eller måske kan du være heldig at fange din første havørred.
Fanger du en fisk, har vi en røgeovn klar til, hvis du vil smage friskfanget og varmrøget fisk.
Derudover vil der være en introduktion til fluefiskeri. Så har du gået med en lyst til fiskeri med flue, men ikke rigtig ved hvad der skal til, så har vi allieret os med en af foreningens dygtige medlemmer til lige netop dette. Der vil være snak om fluefiskeri generelt, grejet, men også en introduktion til fluekast.
Klokken 12:00 tændes grillen, hvor i har mulighed for at købe pølser og øl/vand.
Kom gerne forbi til en rigtig dejlig dag med en masse fællesskab og hygge. Eventuelt også blot til en snak om fiskeri generelt, eller hør hvad Sportsfiskerforeningen Aabenraa kan tilbyde dig.
Tjek evt. vores Instagram-konto, eller Facebookgruppe ”Sportsfiskerforeningen Aabenraa”
Vi glæder os til at se jer, og krydser fingre for at vejret er med os igen i år.
Deltagelse kræver ikke tilmelding
Mødested
Østre Havnevej 60
6200 Aabenraa
Kontaktperson
Kenn Larsen
kennl@live.dk
Tlf.nr.: 31330636
Se alle arrangementer på Lystfiskeriets Dag
Se arrangørens hjemmeside
aabenraa-sportsfiskerforening.dk