Før du går i gang med at udplante ålegræs, skal du vide, hvordan man udvælger et egnet område, hvordan man ansøger om tilladelse til udplantning af ålegræs, og hvordan man gennemfører en udplantning. Med udgangspunkt i Kysthjælpers erfaringer har vi samlet vejledninger til frivillige, der vil i gang med at udplante ålegræs.
Kom i gang med at udplante ålegræs
Ålegræs
Ålegræs er en klimahelt
Vidste du, at ålegræs har en unik evne til at lagre kulstof? Dermed forhindrer ålegræsset, at store mængder af kulstof kommer op i atmosfæren som CO2 og bidrager yderligere til den globale opvarmning. Ålegræsset bliver derfor opfattet som én af løsningerne på klimakrisen.
Havgræsser – og deriblandt ålegræs – er nr. 2 på listen over de økosystemer på jorden, der er bedst til at lagre kulstof. Kulstoffet lagres ikke kun, så længe planterne lever. Når planterne dør, bliver de begravet i sedimentet, og i den proces tager de kulstof med sig.
Havgræsser er faktisk dygtigere til at lagre kulstof end både strandeng, tropisk skov og mangrove-skov. Sidstnævnte er et økosystem af træer og buske, der vokser i saltvand i tropiske og subtropiske områder.
Kilde: Syddansk Universitet.
Ålegræs – havets vidunderplante
Ålegræs er en undervandsplante, der vokser naturligt i de kystnære havområder ned til 5 meters dybde og få steder helt ned til 10-12 meters dybde.
Ålegræsbedene har en række vigtige egenskaber for både havmiljøet og klimaet. Ålegræs er føde for havets fugle og levested for krebsdyr, snegle og fisk. I ålegræsset kan fiskeyngel gemme sig og dermed undgå at blive spist af rovdyr som større fisk og sæler.
Desuden kan ålegræs være en del af løsningen på både miljø- og klimaudfordringer. Ålegræs er nemlig i stand til at binde næringsstoffer og lagre kulstof i selve planterne og sedimentet under dem. Det er med til at begrænse udledning af CO2 til atmosfæren.
Ålegræsset er gået kraftigt tilbage
Desværre er udbredelsen af ålegræs gået kraftigt tilbage i havet omkring Danmark. Tilbage i 1930’erne slog en sygdom mere end 90 % af ålegræsset ihjel. Selvom det lykkedes en del af ålegræsset at komme tilbage, så fylder ålegræsengene i dag mindre end en tredjedel af det areal, der var dækket af ålegræs omkring år 1900.
Det skyldes især forurening med næringsstoffer, som medfører øget algevækst og dermed uklart vand og iltsvind, der kan tage livet af ålegræs. Men også andre menneskelige aktiviteter i havet har medvirket til ålegræssets tilbagegang. Det gælder blandt andet byggeri på havbunden og fiskeri med bundskrabende redskaber, der slæbes over havbunden og ødelægger ålegræsset.
Heldigvis har det vist sig, at vi kan genskabe ålegræsset ved at udplante ålegræs på kysterne, og det gør vi i projekt Kysthjælper.
Kom i gang med at udplante ålegræs
