7,5 kilo havørred fra Limfjorden
Er der store havørreder i Limfjorden? Det tænker rigtig mange lystfiskere når de står ude i fjorden og slapper af med deres store passion - havørredfiskeri. De store fanges hvert år, men ikke ret mange kommer til flertallets kendskab. Denne lokalredaktør har fanget en af disse nyheder og ovenikøbet med et godt billede af havørreden.
Sidste i marts fiskede Troels Skorup Morgen sammen med en kammeret og der skete ikke umiddelbart noget. I det berømte sidste kast angreb en stor mørk bred ryg blinket. Troels lavede pr. automatik et spinstop, som blev afløst af et hvidt glimt af et stort gab. Et hurtigt modryk og en moster havørred var på.
Kammeraten blev hurtigt tilkaldt. Han havde tilfældigvis medbragt et stort net, da en kammerat havde glemt det på en anden fisketur, og pludselig var det meget kærkommen. Første gang havørreden lagde bredsiden til blev den indhyllet i netmaskerne og en stor forløsende jubel brød ud.
Havørreden var 85 cm lang og vejede imponerende 7,5 kg. Den blev fanget på en rød sølvpili den østlige Limfjord.
Svar på spørgsmålet: Limfjorden er lig med store havørreder. Det er hermed understreget og den bliver kun bedre og bedre i takt med at de mange vandløbsrestaureringer begynder at virke.