Nyt samtaleprogram med Gordon P. Henriksen

Gordon_Low.jpeg
Få danskere ved så meget om at fiske, som Gordon P. Henriksen gør. Han startede som syvårig med at fange en lille bluegill sunfish i Lake Butler i USA – og siden har han ikke set sig tilbage. Blandt hans meritter findes blandt andet en periode som fiskeguide i Florida, produktion af fiskefilm, genrestudier i lystfiskerlitteratur og ledelsen af Fishing Zealand.
 
 
Kort sagt; Gordon P. Henriksen er lig med lystfiskeri, og nu er han også lig med samtaleprogrammet "Fisketegn" på Radio24syv. Programmet har premiere i morgen lørdag den 29. april kl. 10.05, men kan allerede nu hentes som podcast.
 
I premieren på "Fisketegn" er Gordon P. Henriksen på fisketur med komikeren, skuespilleren og multitalentet Mick Øgendahl. I programmet fanger de to lystfiskere så kolonorm en gedde, at man ikke tror det muligt. Heldigvis er der fotodokumentation af fangsten, som fint matcher det dramatiske lydbillede af gedden, der bidder på krogen. Man kan næppe tænke sig en bedre og mere dramatisk premiere.
 
Programchef: Lystfiskeri er "kæmpe dille"
“Fisketegn” er programmet, som både garvede, debuterende og ikke-erkendte lystfiskere kan finde inspiration, tips og tricks i. Og så er det samtidig et charmerende samtaleprogram, hvor et menneske portrætteres på effen vis.
 
Når Radio24syv satser på et program om lystfiskeri, hænger det sammen med en stigende interesse for lystfiskeri og behovet for et radioprogram i den frie natur, fortæller Radio24syv’s programchef Mads Brügger.
 
– Meget af vores radio bliver jo til i et radiostudie, så det er rart at kunne tilbyde lytterne et program, der udspiller sig under en åben himmel. Samtidig er det vores klare fornemmelse, at lystfiskeri er ved at blive en kæmpe dille, så det er såre naturligt, at Radio24syv nu byder ind med et program, som tager afsæt i friluftslivet med fiskestangen, udtaler programchef Mads Brügger i en nyhed på Radio24syv’s hjemmeside.
 
Han suppleres af Gordon P. Henriksen, der siger:
 
– Samtalerne på en fisketur kan være noget ganske særligt. Fiskeriet giver et umiddelbart fællesskab, selv med en person, man netop har mødt, og omgivelserne i det fri er de perfekte rammer for de lidt større tanker og dybere samtaler. Og så aner man ikke, hvad dagen og fiskeriet bringer, og hvor programmet ender.
 
– Jeg er møghamrende spændt på, hvordan programmet bliver modtaget af både lystfiskersegmentet og den generelle befolkning, siger Gordon P. Henriksen til Sportsfiskeren.dk forud for premieren lørdag.
 
I de kommende programmer tager Gordon P. Henriksen ud at fiske med så forskellige personligheder som kendis-terapeuten Carl-Mar Møller, forfatter Majse Njor og tv-lægen Peter Qvortrup Giesling. På programmets gæsteliste er også entertaineren Chili Klaus og rapperen Eaggerman fra Bikstok Røgsystem.
Mick-Gedde-low_web 2.jpg
Mick Øgendahl med kæmpegedden Foto: Foto: Gordon P. Henriksen

Foto af Gordon P. Henriksen øverst: Klaus Vedfelt

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"