Gratis karpefiskeri
Har man lyst til en gratis karpefisketur, er chancen der i weekenden den 7.-9. juli, hvor Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening inviterer til at fiske i Ladegårdssøen.
Foreningen lejer søen af Naturstyrelsen, og herfra har man besluttet, at der ikke længere må være karper i søen, så de skal derfor fiskes op og flyttes til et andet sted.
Hvis man vil hjælpe med denne opfiskning, møder man bare op ved søen, der ligger på adressen Auderødvej 48, 3300 Frederiksværk.
Vil man også fiske efter ørreder i søen, kan man købe et dagkort til 65 kr. på stedet eller via mobilepay.