Stor rødspætte fra Langelandsbæltet
Allan Hartkopp fangede turens største rødspætte på 2,146 kg
Turbåden Skjold fra Onsevig havde 11 mand fra Nakskov Sportsfiskerforening med på tur på Langelandsbæltet søndag den 15. oktober. De havde en fin dag, hvor fiskeriet foregik nord for Tranekær Fyr ved Langelands kyst.
Da de sejlede ind, havde de i alt 133 fladfisk med hjem, og især en fisk var bemærkelsesværdig. Allan Hartkopp fangede nemlig dagens største fisk, som var en rødspætte på hele 2,146 kg fordelt på 58 cm.Den næststørste blev fanget af Bjarne Nielsen. Den vejede 1,370 kg, mens dagens tredjeplads gik til Jakob Brun med en fisk på 0,906 kg.