Succesfuld tagging af 18 tun i Danmark og Sverige
For første gang nogensinde er blåfinnede tun blevet tagget i Danmark og Sverige. Elektroniske sendere indsamler nu vigtig viden om den ikoniske kæmpefisk, som er tilbage i Skandinavien efter mere end 50 års fravær.
FAKTA
- Den største registrerede blåfinnede tun vejede 725 kilo og var over 3 meter lang.
- Den blåfinnede tun kan svømme med en hastighed på over 80 km/t.
- Den blåfinnede tun er varmblodet, hvilket er en sjældenhed hos fisk.
- Hunnen kan gyde op mod 10 millioner æg om året.
- Den blåfinnede tun har siden 2010 været klassificeret som truet af IUCN. Dog har de seneste års bevaringsindsatser forbedret tilstanden af den atlantiske bestand.
DTU Aqua, SLU Aqua og WWF Verdensnaturfonden har afsluttet en succesfuld tun-tagging-operation og ser frem til at modtage de data, der lige nu indsamles af de elektroniske tags, som er sat på ryggen af 18 store blåfinnede tunfisk.
De enorme rovfisk, som blev indfanget og genudsat under operationen i Skagerrak-Kattegat, er blåfinnede tun i vægtklassen 130 til 300 kilo. På trods af at vejret gav store udfordringer for operationen, lykkedes det at tagge fire tun i Danmark og 14 i Sverige.
Det er første gang nogensinde i Skandinavien, at man har sat avancerede data-opsamlere på blåfinnede tun. Formålet er at undersøge, hvorfor tunen oftere og oftere ses i de danske og svenske farvande.
De elektroniske tags svarer lidt til den sorte boks i et fly. De registrerer tunenes svømmedybde samt havtemperatur og lysforhold. Om cirka et år vil taggene automatisk løsrive sig fra fiskene og sende de indsamlede data tilbage til forskerne via satellit. Dataene vil afsløre fiskenes færden og forhåbentlig vise, hvor de gyder og finder føde. Den ny viden skal munde ud i forslag til, hvordan man kan udvikle og beskytte den sårbare tun-bestand.
– Det er fantastisk, at det er lykkedes os at tagge 18 blåfinnede tun. Uden hjælp fra de mange entusiastiske sportsfiskere i Danmark og Sverige kunne det ikke lade sig gøre. Nu venter vi i spænding på, at dataene sendes tilbage til os, så vi kan blive klogere på, hvorfor tunen er vendt tilbage til Danmark og Sverige, og hvad vi kan gøre for at beholde tunen i vores farvande, siger professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua.
Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, glæder sig også over det succesfulde testfiskeri:
– Jeg var selv til stede i Skagen, hvorfra fiskeriet fandt sted, og her oplevede jeg den entusiasme, begejstring og holdånd, der var blandt deltagerne. Vi har kun stor ros til alle, der har en andel i dette projekt. Nu venter vi i spænding på forskningsresultaterne og håber naturligvis på, at forskningen kan bane vej for en kommende lystfiskerkvote på tun i de danske farvande, siger Kaare Manniche Ebert.
Chance for at rette op på fortidens fejl
Fra 1920'erne frem til 1960'erne blev der landet tonsvis af blåfinnede tun både omkring Skagen og i Øresund. Herefter forsvandt den fra de danske og svenske have – højst sandsynligt på grund af overfiskeri ikke bare i Danmark og Sverige, men også i Atlanterhavet og Middelhavet.
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, udtaler:
– For 50 siden var den blåfinnede tun en fast bestanddel af den danske havnatur. Men på grund af dårlig fiskeriforvaltning forsvandt tunen fuldstændigt fra vores farvande. Nu har vi en enestående chance for at rette op på den fejl. Hvis vi kan bevare tunen i Danmark, genopretter vi ikke kun vores natur – vi bringer også en ikonisk art tilbage til de fødekæder, hvor den hører hjemme.
Forskerne har også taget DNA-prøver af tunene, som blandt andet skal bruges til at undersøge, hvilken af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører: Bestanden, som gyder i Den Mexicanske Golf, eller bestanden, som gyder i Middelhavet. Denne information er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.
Tunene blev fanget af sportsfiskere med erfaring i big-game-fiskemetoder for at sikre, at fiskene blev behandlet så nænsomt som muligt. Taggingen blev foretaget af eksperter, som er uddannet i at tagge netop tun. Projektet er et samarbejde mellem WWF, DTU Aqua, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) og en lang række udvalgte sportsfiskere.
Projektet er støttet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).