Sportsfiskeren 7: Bahamas på budget og vinterfiskeri på hjemlige kyster
Årets finalenummer af Sportsfiskeren kommer vidt omkring. Vi inspirerer dig til dit vinterfiskeri i Danmark – og til en fiskerejse på budget under lunere himmelstrøg.
SPORTSFISKEREN 7, 2017
INDHOLD:
06 VELKOMMEN
08 EN VINTERFISKERS BEKENDELSER
14 LEDER: HAVBRUG BRYDER MILJØREGLER
16 LÆNESTOLSFISKERI
22 SPORTSFISKERNYT
24 VINTERABORRER PÅ VRIKENDE WOBLERE
30 VÆRD AT VIDE
32 KONGEN AF VANDLØB – BENT LAUGE MADSEN
36 STØT EN GOD SAG
38 BUDGETTUR TIL BAHAMAS
44 LOKALRAPPORTER
54 FORBUNDETS NYE DIGITALE UNIVERS
56 FANGSTJOURNALEN
58 LAKSEÅERNE 2017
64 SPORTSFISKERNYT
66 WALK ON THE WILD SIDE
70 VÆRD AT VIDE
72 VINTERFLUER HELE ÅRET: TURBOFLAMMEN
76 NYT FRA FISHING ZEALAND
78 HAVØRREDERNES MOR
82 AKTIVITETSOVERSIGT
Sportsfiskeren 7 – årets sidste nummer – er på vej til din postkasse og kiosker i hele landet. I dette nummer kan du møde to personer, der begge har stor betydning for livet i de danske vandløb. Vi bringer et portræt af åmanden Bent Lauge Madsen, der har kæmpet vandløbenes sag i årtier og netop har udgivet sin (måske) sidste bog 'Naturhistorier fra bæk og å'. Du kan også møde ’havørredernes mor’, biologen Linda Bollerup Høgh. Hun er fiskemester hos Fyns Laksefisk og udsætter årligt en halv million små havørreder i de fynske åer, så det undrer ikke, at hun er populær hos fynske lystfiskere.
En vinterfiskers bekendelser
Vi er på vej ind i december, som kan være en god måned for vinterfiskeri på de danske kyster. Vandtemperaturen er sjældent nået langt ned, og samtidigt begynder havørrederne at svømme i store stimer. Det betyder, at du har gode chancer for flere fisk på samme plads, når du først har haft kontakt med én havørred. Få del i Bjarke Dehlis bekendelser om vinterfiskeriet i Sportsfiskeren 7.
Budgettur til Bahamas
Måske har du leget med tanken om en gør det selv-fiskerejse på budget, men mangler lige det sidste skub for at kaste dig ud i det. Jonas Høholt og Søren Eriksen har gjort det. De planlagde en fiskerejse for to til Bahamas, og i Sportsfiskeren 7 afslører de både deres fangster og de bedste råd til en gør det selv-rejse.
Læs bladet online
Hent Sportsfiskeren 7 i din postkasse fra 25. november, eller køb det i kiosker landet over. Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du desuden læse magasinet online via din profil på Sportsfiskeren.dk. Næste nummer af Sportsfiskeren udkommer midt i februar 2018.