Sølvtøj fra havnen
David Semajer-Garic, der ellers mest har slået sine folder på kysten ved Stevns, har de seneste uger brugt weekenderne ved havnen i København, hvor han har været på jagt efter de sølvblanke havørreder.
- De blanke er begyndt at trække ind fra sydsiden, hvor jeg har haft mit held. De har dog kun villet tage rejefluer og ignoreret alt andet! Bedste tur gav fisk på 4 kg, 2,9 kg og 1,5 kg, fortæller David og tilføjer, at han også har fanget en del farvede havørreder, store såvel som små.
Han var gennem det meste af blink- og flueæsken, inden han fandt ud af, hvad der virkede: En rejeflue i Brenda-farver fisker dybt og langsomt efter et bombardaflåd.