Succes på årets første tur
Da Mark Nylander var på Øresund med turbåden Juventus fredag den 5. januar, var det hans første tur i det nye år. Mark, der også er medhjælp ombord på båden, havde en fin dag. Ikke nok med, at han fik fanget de fem torsk, som kvoten tillader, men der var nogle fine eksemplarer imellem. Dagens største nåede næsten måler-størrelse, men vægten stoppede ved 9,1 kg.
Skipper Anders Christiansen holdt sig heller ikke tilbage og fik også fanget fem torsk, og det sammen gjaldt de fleste af deltagerne på turen.
Mark fortæller, at der mest var tale om drivfiskeri, men hvis Anders så buler på loddet, stoppede de og fiskede på dem. Det var ved sådan et stop, han fik dagens største torsk. Fiskeriet foregik dels ud for Kobberværket og dels nord for færgerne langs svenskekysten.