Bornholmersession i gang
Fluefiskere indtager øen i de her dage i Bornholmersession 2018, men er der også fisk på krogen?
Siden i onsdags har Bornholmersessionen stået på, og arrangementet har ikke kun prøvet at lokke fluefiskere til øen og havørreder på krogen, men også opmærksomhed fra medierne.
Det har den regionale TV2 taget til sig med små klip fra blandt andet kysten med små updates af arrangementet.
Et af de seneste klip kan ses her, hvor jagten på det gode billede står højt i kurs.
I kamp med elementerne
Frem til lørdag vil fluefiskerne trodse vejrforholdene, som stadig byder på sne af og til og et køligt pust af vinter, som ikke helt vil slippe sit tag endnu – til trods for, at øen længst mod øst er kendt for sine solskinstimer.
Hvis man yderligere vil følge med i helt dugfriske billeder fra årets session, så kan man på Instagram under #bornholmersession2018 finde de helt aktuelle updates.