Fisketegn er tilbage i din radio
I morgen begynder en ny sæson af det populære fiske-radioprogram Fisketegn. Gordon P. Heneriksen starter ud med en tur til Bornholm, og kok Jesper Vollmer gæster programmet.
Lyt med i morgen kl. 10.05 på Radio24syv når programmet Fisketegn er tilbage.
Premiereafsnittet på den nye 2. sæson har fokus på Bornholm, hvor vært og lystfiskerguru Gordon Henriksen får besøg af Jesper Vollmer.
De 2 herrer forsøger at hive nogle havørreder i land ved Hammerhavn. De får besøg af en sød og nysgerrig sæl under deres fiskeri og de bruger anledningen til at tage en snak om sælerne og hvilke alvorlige konsekvenser den enormt store sælbestand har for fiskebestandene omkring Bornholm og Danmark i hele taget.
Derefter tager de til Jesper Vollmers bornholmske madkoncepthus Rå, hvor de kreerer risotto med havørred.
Vi afslører ikke mere – så tune ind på Radio24syv i morgen, lørdag, kl. 10.05.