Smuk fjordørred på spontan aftentur
Jonas Kærlin fra Søborg tog på den første tur til Roskilde Fjord siden april og blev belønnet med et par smukke fjordørreder.
Et par flotte havørreder i begyndende efterårsdragt var belønningen, da Jonas Kærlin tog på en spontan aftentur til Roskilde Fjord onsdag den 29. august.
Han har eller ikke besøgt fjorden, siden hornfiskene meldte deres ankomst i april, og sommeren har kun budt på få ture på Bornholm, før han sidste weekend fiskede på Sjællands Odde og i Isefjorden.
– Vi fik syv fisk i weekenden med den største på 49 cm. Den første fisk var 45 cm, og derefter kom en smuk, grov hanfisk på 65 cm. Der var en tung fight, der tog sin tid, hvor den bare stod derude på bunden, fortæller Jonas og fortsætter:
– Efteråret har rigtig ramt fiskene i fjorden, og den store fik lov til at fortsætte sin tur mod åen, slutter han.
Alle fiskene er fanget på Snurrebassen str. 2-3 i farverne sølv/blå/sort.