PB200067.JPG Sidste weekend i marts er det igen konkurrencetid ved Isefjorden og Roskilde Fjord.

Dysten om at fange den længste fisk og tage de flotteste fotos ved Isefjorden og Roskilde Fjord finder i år sted i sidste weekend i marts, hvor forårsudgaven af Fjordlandet Open afvikles. Som sædvanlig er der flotte præmier på spil.

Kystkonkurrencen Fjordlandet Open afvikles i år lørdag den 30. marts og søndag den 31. marts i Isefjorden og Roskilde Fjord, hvor der alt andet lige burde være rigtig gode chancer for at fange havørreder i de to fjorde.

Som tidligere gælder det om at fange den længste havørred. Fangsterne skal dokumenteres med foto sammen med det udleverede målebånd. Fisken skal derfor ikke medtages til præmieoverrækkelsen, og arrangørerne opfordrer til, at man efterfølgende genudsætter fiskene, men det er deltagernes eget valg.

Sideløbende afholdes en fotokonkurrence, hvor deltagerne kan indsende fotos taget under konkurrencen, og endelig er der en lodtrækningspræmie, som man dog kun kan vinde, hvis man møder op til præmieoverrækkelsen om søndagen.

Start fredag aften i Holbæk
Konkurrencens base er Værftscaféen i Holbæk, hvor der er åbningsarrangement fredag den 29. marts , kl. 18.00. Her vil deltagerne få serveret paella fra Spansk smag i Holbæk, hvorefter konkurrenceregler vil blive gennemgået, og målebåndet udleveret.

Aftenen afsluttes med et foredrag, hvor biolog Peter W. Henriksen vil fortælle om resultaterne af havørredundersøgelsen i Roskilde Fjord, hvor man via sendere i fiskene har fulgt deres vandringer.

Har man ikke mulighed for at deltage fredag aften, kan man få målebåndet udleveret to steder lørdag morgen i tidsrummet kl. 05.00 – 05.30. Det drejer sig om Værftscaféen, Havnevej 7 i Holbæk og om parkeringspladsen ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Her er adressen Strandvej 1, 3600 Frederikssund.

Præmieoverrækkelse søndag eftermiddag i Holbæk
Konkurrencen slutter søndag eftermiddag, og deadline for indsendelse af fotos i både fiske- og fotokonkurrencen er kl. 16.00.Der dystes om i alt 8 præmier: Fem præmier i fiskekonkurrencen, to i fotokonkurrencen og én lodtrækningspræmie.

Førstepræmien i fiskekonkurrencen er 5000 kr. kontant + et gavekort på 5000 kr. til Geoff Anderson beklædning hos konkurrencens hovedsponsor Pro-Outdoor i Holbæk.

I fotokonkurrencen præmieres de to vinderfotos med 2500 kr. og 1000 kr., mens lodtrækningspræmien er et gavekort på 2000 kr.

Læs konkurrenceregler og yderligere info på Fjordlandet Opens hjemmeside.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"