Tips og tricks til din havørredjagt på vinterkysten
Kystfiskeri efter havørred om vinteren betyder frosne fingre, kolde kinder og hårdt arbejde. Men chancen for en stor blankfisk kan øges kraftigt, hvis man bruger en rigtig vinterfiskers erfaringer. Læs med her, hvor Stefan Skovbo klæder dig på til vinterkysten.
SIKRE VINTERTIPS
- Fisk lavvandede områder, med mørk og mudret bund. Tag ikke fejl af den kedelige bund. Her kan være mange fisk i de kolde måneder.
- Lys og varme er vigtige faktorer i vintermånederne. Optimér dit fiskeri med et termometer. Mål gerne vandtemperaturen flere gange i løbet af dagen, og forsøg at danne dig et billede af, hvornår fiskene hugger. Tag din viden med på næste tur.
- Det er bedre at tage mange tynde lag tøj på end et enkelt tykt. Man kan altid tage et lag af, hvis det bliver for varmt.
- Handsker og en tyk hue er guld værd, når vinden piver om ørene på dig, og dine fingre er våde. Tag gerne flere par med. Et par gennemblødte handsker i minusgrader gør hurtigt fiskedagen uudholdelig.
- Fluefiskeren kan med fordel tage et par tynde uldhansker på inderst, og et par latexhansker udenpå. Det holder fingrene tørre og sikrer samtidigt et godt greb om linen.
- Varm kaffe eller kakao kan give fornyet energi, hvis fiskeriet er trægt. Man kan med fordel komme varm suppe eller lignende i en termokande.
Da jeg vågner, er det stadigvæk buldermørkt udenfor. Jeg får slæbt mig selv ud til kaffemaskinen i håb om at få en smule energi til dagens strabadser. Jeg skuler til mit skema på køleskabsdøren og når lige at læse »molekylærbiologi «, før der tikker en besked ind fra min fiskemakker. »Der er fanget store fisk på pladsen i går.« Jeg forsøger at samle en smule fornuft, men kampen er tabt på forhånd. Jeg må afsted til kysten!
Værdifuldt vejrskifte
Vinteren har indtil nu mest budt på ubarmhjertig vind og bidende kulde. Men i dag kunne godt have været årets første forårsdag, hvis altså ikke det havde været en dag i slutningen af januar. Da vi stiger ud af bilen, opdager vi, at vi ikke er de eneste på pladsen. Vi beslutter dog at give pladsen et skud alligevel. Vi får hurtigt rigget til, og min kammerat iler mod et nærtliggende rev. Jeg må se mig slået, da jeg først skal have skiftet forfang, inden jeg kan begynde.
Jeg starter mit fiskeri ved siden af revet og leder efter fisk i badekarret under land. Forholdene er perfekte. Skrå pålandsvind fra venstre og fine dønninger – det her skal bare give fisk. Jeg har da heller ikke fisket længe, inden den første grønlænder sluger min skøjteprinsesse på knædybt vand. Jeg får hurtigt den stålblanke halvmetersfisk i nettet. Sådan en fisk kan varme de frostkolde fingre op igen. Jeg pifter til kammeraten for at vise ham, at der er fisk på pladsen, men opdager, at han selv er travlt optaget med at fighte en fisk.
Når vinteren har fat, skal man klæde sig godt på, hvis man skal holde til at fiske en hel dag.
Velvoksen flue i bølgerne
Mens jeg langsomt og metodisk fisker mig tættere på revet, genkaldes en samtale fra bilen i baghovedet, »store fluer, store fisk«. Egentlig var det sagt for sjov, men jo mere jeg tænker over det, jo mere synes jeg, det giver mening. Fiskene er dovne i det kolde vand, og jo mere føde de kan tage til sig i en mundfuld, jo bedre.
Motivationen for at stå i et par grader koldt vand med frosne tæer og fingre er nogle gange en skør idé, man tror på i nuet. Et ordentligt drøn af en sandfarvet pattegris i str. 2 bindes for enden af forfanget. Fluen virker voldsom, men det må være det, der gør forskellen i dag. Jeg sender den fyldige fjerdusk ud over bølgerne og begynder indtagningen. Allerede i første tag mærker jeg et forsigtigt nøk i linen – en fisk har vist interesse for fluen. Jeg accelererer indtagningen, men uden reaktion fra fisken.
Da spidsen af mit skydehoved kommer tæt på topøjet, begynder jeg så småt at overveje et nyt kast. Så ser jeg den store, grå skygge, som afslører en stor fisk bag fluen. Jeg stopper brat indtagningen i håb om, at det kan fremprovokere et hug. Lige som fisken nærmer sig fluen, knækker en stor dønning midt oven i scenariet. Jeg mister synet af både fisken og fluen og panikker en smule, da jeg i bølgens bagvand ser fisken svømme roligt udad igen. Rent instinktivt giver jeg et modhug i håb om at fisken har inhaleret fluen, men jeg frygter, at den ligger og skvulper rundt i blæretangen.
Tvivlsomt til salg
I modhugget mærker jeg tyngden, som får fisken til at protestere voldsomt. Den har taget fluen. »YES!«, råber jeg. Min modstand sender fisken op i et akrobatisk spring i det gullige morgenlys. Den er fed, stålblank og et godt stykke over 3 kg. I det samme bliver min glæde afløst af frygt. Hvordan sidder krogen? Jeg så ikke fisken tage fluen, og jeg aner ikke, om mit forsinkede tilslag krogede fisken ordentligt. Frygten bliver ikke mindre af, at fisken bliver ved med at springe.
Jeg kan ikke få øje på fluen, da fisken langsomt kommer imod mig, men heldigvis begynder den at vise træthedstegn og kommer nu tæt på netrammen. Synet af mig er imidlertid ikke noget, fisken kan lide, og den sætter afsted igen i et langt og tungt udløb – afsluttet af endnu et højt spring. Det tapper de sidste kræfter, og efter en lang fight glider fisken roligt ind over netrammen. For første gang siden kaoset i bølgen kan jeg se min flue – den sidder perfekt i saksen på fisken. Hvor heldig har man lov at være? Mit målebånd strækker sig til 70 cm – vinterkysten er fantastisk.
Koldt vejr og svært fiskeri
Bytteemnerne er små, fiskene er træge, vejret er barskt, og lysten til at komme på kysten kan derfor være sparsom. Men hvorfor overhovedet bruge tid på at fiske kilometerlange kyster af i bidende kulde – blot med chance for et par enkelte fisk? Svaret er drømmen om den store sølvbombe – den hiver vinterfiskeren afsted mod det kolde kystvand. Skal man slippe afsted med at fange de helt stålblanke havørreder på de gode pladser, hvor du ved, der ikke har været fisket i dage-, måske endda ugevis, skal det foregå i vintermånederne. Og vælger du de rigtige pladser på de rigtige dage, kan fiskeriet overstige dine vildeste forventninger.
Men der skal knokles for fiskene, som er spredte om vinteren. De er endnu ikke samlet i stimer på samme måde som i foråret. Så selv om du får et par gode fisk, er der ingen garanti for bonanzafiskeri, som man kan opleve i marts og april. Men hvad gør det, når fiskene er pænt over gennemsnitsstørrelsen og spejlblanke?
Varmere vand giver flere fisk
Har du først været på vinterkysten i minusgrader og stiv kuling, ved du, hvilken dedikation der skal til for at forvilde sig ud i sådanne forhold. Lige så vel som kystfiskeren har brug for hue og handsker for at holde det kolde vejr ud, har havørreden også brug for at spare på energien for at overleve. Så længe vandet er under 2,5 grader falder fiskenes forbrænding drastisk. Derfor har de heller ikke det store fødebehov i meget koldt vand. Der kan sagtens være fisk på pladsen, man fisker på, men de kan være nærmest umulige at fange. Når vinterens sølvmedaljer skal findes, søges derfor det varmest mulige vand. Et vandtermometer er derfor guld værd, når du begiver dig på kystfiskeri om vinteren.
Dog kan eksempelvis kraftig strøm med varmere bundvand give gunstige fødepladser for havørreden, hvis det presses mod land – det kolde overfladevand til trods. Fralandsvind kan give overraskende fiskeri, fordi vinden skubber det kolde overfladevand væk fra kysten og derved lader det varmere vand dominere de kystnære områder.
Flydende livline
Kilder, der har sit udspring i Danmark, er konsekvent omkring otte grader året rundt. I områderne omkring åudløb, er vandtemperaturen ofte højere end i de omgivende vandmasser. Vandets saltholdighed er lavere, jo varmere vandet er, og havørreden skal derfor ikke bruge så meget energi på at udskille salt fra kroppen. Derfor har den mere energi til at tage føde til sig.
Selv de mindste kilder kan forvandle fiskedagen fra middelmådig til god. Har udløbet karakter af et vandløb, skal du huske at tjekke, om der er et fredningsbælte, inden du kaster fluen i vandet nær et udløb.
Når vandet er koldt, spiser fiskene sjældent ret meget. Men kommer der en stor mundfuld tilpas tæt på, så skal havørreden nok slå til.
Kig langs kystlinjen
I takt med at de lave temperaturer nedsætter fiskenes bidelyst, kan det ofte være en fordel at servere noget velkendt for fiskene. Gå det kystnære vand igennem og se, hvad der rør sig af liv. Den rigtige flue, serveret for den rigtige fisk, giver i mine øjne en langt højere succesrate. Hvis ørreden ikke har behov for at spise, skal den helst have noget særligt serveret foran sig, før den vil bryde sin vintertræghed og inhalere fluen. Men det er vigtigt at nævne, at der ikke er regler uden undtagelser. Prøv dig frem, så finder du før eller siden det, der virker på dagen.
Vilde vinterfarver
Når man siger vinterfluer til en kystfluefisker, ledes tankerne hurtigt over på provokationsfluer i farven pink. Pink har vist sig som en suveræn farve til vinterfluer, og fluer som Pattegrisen, Skøjteprinsessen, Pink Brenda og lyserøde tanglopper må ikke mangle i vinterboksen. Men på dage med høj sol og ingen vind kan det være nødvendigt at ty til mere afdæmpede farver. Det kan være rejefluer i sandfarve, Kobberbassen, Øland kutling og min personlige favorit – Sønderby-kutlingen. Disse fluer har givet mig flere vinterfisk de seneste vintre end de maskulinitetsudfordrende barbiefluer.
Roligt spinnefiskeri
Under vinterfiskeriet med blink er det ligesom med flue vigtigt, at tempoet sættes ned. Brede agn, som kan fiskes langsomt uden at fange bunden, er derfor gode. Blink, der ikke laver for store udsving i vandet, kombineret med langsom indspinning, er ofte medicinen til de træge ørreder. De brede blink er også bedst, når man fisker i lavvandede vige eller fjorde, da de oftere går lidt højere i vandsøjlen ved langsom indspinning.
Andre agn som Fladbukken, Skruen og Snurrebassen er generelt gode, fordi de roterer om egen akse i spinstop. Disse blink kommer virkelig til deres ret på dage, hvor fiskene skal lokkes til hug ved hjælp af lange spinstop.
Bundskraber-blink
På dage, hvor fiskene er rigtig svære, kan det endda være særdeles effektivt at sætte tempoet så langt ned, at blinket bliver trukket henover bunden. Der er episoder fra den seneste vinter, hvor vi har set flere havørreder samle sig nysgerrigt omkring et blink, der er spinnet langsomt ind langs bunden, for derefter at hugge.
Nogle forbinder spinnefiskeri med monotont fiskeri uden charme, men tænker man lidt kreativt og tør udfordre de gængse teorier, så er man næsten garanteret nogle sjove og finurlige oplevelser.
Når det kommer til farver, har jeg personligt de bedste erfaringer med umalede eller neutrale farver. En hurtig måde at skrælle farven af et blink er at bade det i acetone. Det er nemt og fjerner malingen hurtigt.
Den perfekte vinterplads
Vintersolen giver sparsomt med varme, og selv på skyfri dage kan solens effekt på vandtemperaturen være dårlig. På disse dage er det en god idé at rette blikket mod de lavvandede vige med mørk bund. Den mørke bund absorberer bedre de sparsomme varmestråler – særligt ved middagstid, hvor solen står højest. Selv på dage, hvor temperaturen ikke er meget over 7-8 grader i luften, kan temperaturen stige mærkbart i de lavvandede områder – og det ved havørreden godt. Hvis vinteren er så hård, at den lægger låg på vandet, er det også her, man først vil finde kystnære byttedyr, efter isen har sluppet sit greb.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 7, 2015.
