Dyst på fladfisk
Ved tidligere udgaver af DM i fladfisk er der blevet fanget 5-6.000 fladfisk i løbet af de to konkurrencedage.
Er du Danmarks bedste til at fange fladfisk? Det får du chancen for at bevise, når årets udgave af DM i fladfisk afvikles den 6.-9. september med Onsevig Havn som udgangspunkt.
Når det går løs ved DM i fladfisk den 6.-9. september, er det 10. gang at småbådskonkurrencen afvikles, og som de øvrige gange er det havnen i Onsevig på Lolland, der er udgangspunktet.
Tilmeldingen til konkurrencen starter den 8. juli kl. 12.00, så hvis du vil være sikker på at få plads, skal du være hurtig med din tilmelding. Sidste år deltog 149 både med 395 lystfiskere.
Tilmelding og nærmere info finder du på hos Onsevig Havn.
Ved DM i fladfisk kåres der både vindere i teamkonkurrencer og individuelle konkurrencer, og desuden er der en juniorkonkurrence. Der fiskes efter de fire arter ising, skrubbe, rødspætte og pighvar.