Hurtige ørreder på speed-spin
Sol og varme kan få de fleste kystfiskere til at læne sig tilbage og vente på en aftentur, men sådan behøver det ikke at være. Når sommersolen bager om dagen, er det tid til speed-spin for at overliste kystens havørreder. Læs her, hvordan du gør.
Havørreden har fart i finnerne, og når den følger agnen, er det vigtigt, at man holder farten, eller endda sætter farten op for at udløse hugget
Det er august måned, og vandtemperaturen på 18 grader er så småt begyndt at være for varmt for havørrederne. Et par børn leger i vandkanten, mens jeg betragter vandspejlets nærmest vuggende effekt, der ville få enhver til at drømme om badeferie. Af samme årsag fristes mange kystfiskere af idéen om, at dagsfiskeriet efter havørred om sommeren, er en umulig opgave. Men ingen regel uden undtagelse. Med hastige skridt trasker jeg langs kysten og mod den udvalgte plads. Solen står højt på himlen og min faste følgesvend, skyggen, er efterhånden skrumpet til ingen ting. Det klare vand står nu helt stille. Forhold, jeg mange somre har forbandet til de hinsides. Sådan er det dog ikke mere. De seneste tures succeser har vist, at havørredens jagtmønstre er langt mere uforudsigelige, end jeg tidligere havde troet. Ørrederne havde dagene forinden været bedøvende ligeglade med kystfiskerens ordinære spilleregler, men derimod været vilde med fart – masser af fart.
Dybere og køligere vand
Vandets gennemsigtighed afslører tre lyse sandstriber, brudt af mørke revlehuller. Det er altså en ægte revleplads, der i den grad kan være givtig i sommertiden. Ankomsttidspunktet er planlagt, så tidevandet er på sit laveste, hvilket gør det muligt at vade på både første og anden revle. Havørrederne bevæger sig frit rundt i revlehullerne, som afleder de vandmasser, der bliver ført ind via brændingen. Her er der rigt på fødekilder, og havørrederne kan, på trods af varmen, opholde sig over længere perioder. Vi er på den åbne kyst, hvor vandet med jævne mellemrum bliver flyttet af strøm og tidevand. Revlepladser, pynter, odder og klinter. Det er sådanne pladser, der med god grund kan besøges på varme dage. Langs pynter og odder under vandvendinger fra høj- til lavvande og omvendt, er der oftest gang i vandet. Rammer man strømforholdene på de rette tidspunkter, bringes der køligere vand ude fra og ind på pladsen. Klinter og pladser med høje strukturer i bagkastet, fortæller en historie om kystens dybdekurver. Her drager havørrederne ind på ædetogter fra det dybere, køligere vand. Altså pladser, hvor det køligere bundvand skubbes mod kysten om sommeren, eller pladser hvor det er nemt tilgængeligt for ørrederne at trække ind fra dybere vand.
Selv mindre ørreder går ikke af vejen for hugge på en stor wobler fisket i høj fart.
Flygtende tobis
Vadestøvlerne knitrer mod det tørre sand, mens jeg spejder over det klare vand. En hvirvel, et plask eller flygtende byttedyr. Selv den mindste indikator kan være udslagsgivende. Jeg lader mig distrahere af en edderfugls skræppen, da mit blik fanges af flygtende tobis. Byttedyrene bryder overfladen og springer for deres liv. Det kan kun betyde én ting – jagende havørred på pladsen. I sommerperioden belejres kysterne af store mængder varierede fødekilder, hvorfor havørreden naturligvis ikke lader en sådan mulighed gå til spilde. I nattetimerne vrimler kysten af liv. Rejer, kutlinger, tobiser og tanglopper kommer frem fra skjul, i takt med at solen forsvinder. Havørreden er opportunistisk og æder mere eller mindre, det den kan få fat i. Som hovedregel vil den gå efter den føde, der er lettest tilgængelig i henhold til bedst mulig energioptag. Der er altså tale om maksimering af næringsindtag per tidsenhed. Af den grund vil en ellers opportunistisk fisk være decideret selektiv i perioder, hvor den er ensporet på ét bestemt fødeemne. Det store fødeudbud i nattetimerne, kan altså gøre fiskeriet utrolig svært. I modsætning forsvinder mange af disse fødeemner i dagstimerne, og havørreden har dermed også mindre at vælge imellem. Det er på dette tidspunkt, at speedspin- fiskeren slår til. Langs kysten patruljerer stadig store stimer af brisling, tobis og hornfiskeyngel, hvorfor imitationer af disse fisk også klart er mine favoritvalg i dagstimerne
Revlepladser, pynter, odder og klinter. Det er sådanne pladser, der med god grund kan besøges på varme dage
Pladser, hvor det er nemt for havørrederne at trække ind fra dybt til lavt vand for at æde, er gode lokaliteter til at dyrke speed-spin i dagtimerne.
Jagende eller stationære fisk
Det varme, kystnære vand har stor effekt på havørredens stofskifte. Det betyder, at de fisk, man møder, til dels er delt i to grupper. Grådige, jagende fisk og selektive, stationære fisk. De forholdsvis stationære fisk opholder sig primært i badekar og langs revlebrud i længere perioder. Man ser dem oftest springe fri af vandet eller vise sig i overfladen, og enhver kystfisker har prøvet at stå og rive sig i håret over dette. Grundet de længere ophold i varmere vandlag, nedsættes fiskenes aktivitetsniveau betydeligt. Disse fisk har derfor oftest en meget selektiv adfærd, hvilket betyder, at de er svære at lokke til hug. Det kan alligevel lade sig gøre ved at aktivere fiskens såkaldte superstimuli, der skaber en stærk reaktion hos selv den inaktive fisk. En superstimuli kunne eksempelvis være syn, lyde eller vibrationer fra flygtende byttefisk. Hvis disse imiteres korrekt, vil det oftest skabe en reaktion fra fisken. Det er altså disse superstimuli, man forsøger at fremkalde ved speed-spin. Jagende stimer af havørred kommer ofte forbi kystnært vand på ædetogt. Disse stimer af jagende fisk er i sommerperioden virkelig grådige, og rammer man dem, er det forholdsvis nemt at lokke dem til hug. Stimerne af disse fisk flytter sig hurtigt, og det er derfor med at holde tungen lige i munden. Har man først kontakt, er det med at afsøge vandet hurtigst muligt for at finde stimen igen. Disse ædetogter foregår i meget korte tidsrum, inden havørrederne igen forsvinder ud på dybere vand.
Agn og grej til speed-spin
Uden den mindste tøven falder mit valg på en stor 28 grams tobis-wobler. Erfaringer siger mig, at agnen næsten ikke kan blive for stor. Blodet begynder at pumpe rundt i systemet, og jeg er klar til kamp. Nu venter jeg bare på, at endnu en jagende havørred giver sig til kende. Vandet er blankt, og havørrederne er oftest meget forsigtige. Derfor er det vigtigt at vælge agntyper, der er så naturlige som muligt. Det indebærer naturlige farver såsom olivengrøn/ hvid eller sort/sølv. Det vigtige er, at agnene har mørke nuancer på ryg og lyse nuancer på bug, hvilket også er gældende for havørredens byttefisk. Man vil primært forsøge at imitere brisling, tobis og hornfiskeyngel, der netop er talrige langs kysterne i dagstimerne. Blandt mine favoritagn til dette fiskeri kan derfor nævnes Sømmet, D360 og SG Sandeel. Disse agn er gennemløbere og monteres på et meters 0.30 mm fluorocarbon forfang, der har høj slidstyrke og er transparent under vandet. Personligt foretrækker jeg en Owner S-61 enkeltkrog i størrelse 2, da havørrederne hugger yderst brutalt under speed-spin. Stangvalget vil falde på de lidt tungere kyststænger, der kan klare at kanonere de tunge kasteskyts. Det vil sige kastevægte på 10- 30 g og eller 10-40 g, hvis man vil op i den helt tunge klasse. Stanglængden vil minimum ligge på 9 fod for at kunne kaste længst muligt, da sommerfiskene ofte bevæger sig langt ude. Der skal meget høj fart på agnen, og derfor vil man gerne have et hjul med stor spole eller høj gearing. Jeg fisker selv med et 3000 hjul med ekstra stor spole, og vil anbefale spinnehjul i klassen 3000 til 4500. Farten er høj, og havørrederne tager så hårdt, at stangen nærmest bliver flået ud af hånden på dig. Af den grund bør linens brudstyrke være højere end normalt. Fletline på 0.16-0.18 mm gør det godt til speed-spin
Fart på
Flygtende tobis bryder vandets blanke overflade endnu engang, fulgt af en jagende havørred. Nu er det nu. I samme øjeblik spænder jeg spinnestangen som en flitsbue, og med et sus sender jeg den store 28 grams tobis-wobler afsted, som har direkte kurs mod virvaret. Jeg giver wobleren ekstra fart for at få den til at skøjte på overfladen. Havørreden har nemlig en svømmehastighed på over 15 km/t, hvilket betyder, at man næsten ikke kan få nok fart på agnen. Når wobleren skøjter henover overfladen imiteres flygtende tobis eller hornfiskeyngel. Woblerens skvulp, når den bryder overfladen, danner både lyd og vibrationer. Oftest vil man kunne se havørreden, som en massiv trykbølge bag agnen. Havørreden vil i høj fart følge agnen indtil den kommer i ordentlig position til hug. Hugger fisken ikke, er det ekstremt vigtigt, at man holder fart og endda måske sætter farten yderligere op. Når agnen nærmer sig det lave vand, må man forsøge med et spinstop. Ofte vil man se vandet sprøjte fra fiskens piskende hale, og den hugger flere gange uden succes. Her må man forsøge sig med enkelte spinstop. Dog skal man være forberedt på, at hvis ikke fisken hugger på spinstoppet, er den forsvundet med det samme. I dét fisken hugger, skal man være meget påpasselig med modhugget. Agnen er i høj fart, og fisken ligeså. Det betyder, at kraften bag hugget vil virke så voldsomt, at stangen næsten bliver flået ud af hænderne på dig. Det er derfor altafgørende, at man ikke får givet et for hårdt tilslag, så krogen bliver revet løs. Ofte vil modhugget være unødvendigt.
Actionpræget kystfiskeri
En grov trykbølge stiger bag agnen, mens jeg anstrenger mig for at holde farten. Jeg ser fiskens blanke skæl blotte sig i vandmasserne. Et splitsekund senere eksploderer havørreden på min agn. Overvældet af kraften bag hugget, brøler jeg noget, der minder om noget fra vikingernes kampritualer. Vandets blanke overflade forvandles til kaskader, og jeg er spændt op. Hjulet hviner, fisken springer og kort tid efter hviler min hånd omkring haleroden på den smukkeste sommerørred, der virkelig har vist, at den har fart i finnerne. Jeg har gennem denne sommer haft mange ufatteligt actionprægede oplevelser som denne, og det har til tider føltes helt uvirkeligt. Disse oplevelser har revolutioneret min måde at fiske på, og sommeren og det tidlige efterår byder på det mest hæsblæsende kystfiskeri, hvis bare du sætter fart nok på
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 5-2017
