Danmarks Sportsfiskerforbund i tæt dialog med Fødevarestyrelsen om IHN-håndtering

Det er nu godt en måned siden, at Fødevarestyrelsen kunne konstatere det første udbrud af IHN-smitte i Danmark ved et dambrug i Rohden Å-systemet. Siden er der konstateret smitte ved fem andre dambrug og en Put & Take-sø.

Derudover har 39 dambrug og 73 Put & Take-søer været under mistanke for smitte. Heldigvis har der den seneste uge ikke været konstateret nye tilfælde af IHN-smitte, og 27 dambrug og fire Put & Take-søer, der var under mistanke, er blevet konstateret smittefri.

- Det er gode nyheder, at smittespredningen ved dambrugene og dermed i vores vandløbssystemer ser ud til at være bremset. Vi håber nu på, at vi har set det sidste nye tilfælde af IHN, og at Fødevarestyrelsen er lykkedes med at inddæmme smitten, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

En af konsekvenserne ved udbruddet af IHN-smitten har været nye restriktionszoner i de berørte vandløbssystemer.

Strenge desinfektionsregler
Indenfor restriktionszonerne gælder der særlige regler for lystfiskere, som blandt andet skal desinficere deres udstyr ”før de bruger det andre steder” og ”ikke må flytte fisk, de eventuelt fanger, med sig ud af zonen”.

- Det er naturligvis vigtigt, at vi lystfiskere er vores ansvar bevidst og er med til at ikke at sprede smitten. Det gør vi blandt andet ved at desinficere vores fiskegrej. Men som reglerne er lige nu, skal man desinficere sit udstyr mellem hver tur i den samme å, hvis der er smitte i åsystemet. Og også hvis man skifter plads i løbet af dagen. Det mener vi er at skyde over mål, siger Kaare Manniche Ebert.

Danmarks Sportsfiskerforbund har opfordret Fødevarestyrelsen til at se på netop disse regler, og foreslår, at man fremover kun skal desinficere sit udstyr, når man skifter fra et inficeret vandløbssystem til et usmittet, eller hvis man skifter plads til en vandløbsstrækning opstrøms en smittekilde, f.eks. et smittet dambrug.

- Vi har en glimrende dialog med Fødevarestyrelsen, der nu vil arbejde videre med vores forslag. Lovgivningen bygger på en EU-forordning, så ændringer i fortolkningen kræver, at EU kan acceptere dem. I denne indledende fase, hvor det handler om at inddæmme og begrænse smitten, kan det være, at de meget restriktive regler fastholdes. Men vi arbejder selvfølgelig videre for at få nogle fornuftige og meningsfulde regler, der ikke øger risikoen for smittespredning, men som heller ikke medfører helt unødvendig desinficering, siger Kaare Manniche Ebert.

Hjemtagning af fisk ud af zonen forbudt
Udover desinficeringskravet er der også indført forbud mod hjemtagning af fisk, hvis man bor udenfor restriktionszonen. Det har frustreret flere af Forbundets medlemsforeninger, der har medlemmer, som ikke bor i de definerede smittezoner og derfor nu ikke kan hjemtage deres fangster.

Foreningerne har svært ved at se meningen med, at en fisk, der bliver slået ihjel ved åen og senere renset ved køkkenvasken for at blive spist, udgør en reel risiko for at sprede smitte.

- Vi bakker helt op om vores foreninger og har overfor Fødevarestyrelsen fremført et ønske om, at reglerne for hjemtagning af fisk bliver genovervejet. Med den viden, vi har fået om IHN og om den meget lille risiko, der er for, at de vilde fisk er raske smittebærer af IHN-virusset, så kan vi ikke se meningen med dette forbud. Vi arbejder derfor på, at forbuddet ophæves, siger Kaare Manniche Ebert.