Skjern Å : Lær din å at kende
"Forvirringen", "Dinesens Hul" og "Pensionisten" er bare en brøkdel af de traditionsrige og kendte fiskepladser, du finder ved Skjern Å. Men spørger du laksefiskeren Nikolaj Korsholm, skal du ikke hænge dig for meget i de kendte pladser. Det handler mere om at lære sin å at kende, og det hjælper han dig på vej til her.
SÅDAN ER ARTIKLEN BLEVET TIL
Artiklen er skrevet med inputs fra flere Skjern Å-fiskere, som har mange års fiskebaggrund.
Stor tak til Kenny Frost, som til dagligt formidler fiskeriet med udgangspunkt i Laksens Hus, og Daniel Lindvig, skribent for Sportsfiskeren og biolog i Herning Kommune, samt alle de lystfiskere, som jeg har mødt langs åen gennem årene.
Delte erfaringer er vejen til et bedre, sjovere og mere bæredygtigt laksefiskeri
På vej hjem i den gamle Citroen C3 sidder jeg træt og nedsunket i sædet. Dog med et stort, bredt smil og med hovedet fyldt til randen med fantastiske oplevelser fra mit barndomsvandløb, Skjern Å. Kursen er nu sat mod hjemmet i København – langt væk fra den barske vestenvind og de majestatiske atlanterhavslaks. Over de seneste dages fiskeri har jeg selv, min fiskekammerat og flere lystfiskere omkring os fanget og set trækkende laks. Men sådan var det ikke længere oppe i å-systemet, hvor der ikke blev indberettet fangster den dag, til trods for at der er flere gode og kendte fiskepladser her. Men sådan er fiskeriet i Skjern Å og i mange af de andre laksevandløb. Forskellige faktorer som vandstand, årstid og sluseaktivitet får fiskene til at flytte på sig gennem hele sæsonen. Derfor gælder det fremfor alt om at lære sin å at kende i stedet for at hænge sig for meget i tidligere fangster og historier fra de mange traditionsrige fiskepladser. I stedet for at give specifikke standpladser, vil jeg i denne artikel gøre et forsøg på at give dig en forståelse af de forskellige å-stræk og ikke mindst, hvilke forhold de fisker bedst under. Med den viden samt generelle tips og tricks, kan du fiske mere effektivt og være mere fleksibel i dit fiskeri. Med andre ord: Du kommer til at fiske mere ud fra din egen logik i stedet for at fiske i andres fodspor. Mange af disse observationer kan også overføres til de andre lakseførende vandløb.
De fem stræk
For at overskueliggøre, hvilke stræk der tales om, inddeles Skjern Å i fem forskellige stræk:
Øvre, øvre midt, nedre midt, nedre og tilløbene, som omfatter Vorgod Å og Omme Å.
Nedre: Åen er 20-50 meter bred. Efter Omme Ås tilløb er beskyttelsen fra skove og træer næsten ikke tilstedeværende. Vestenvinden kan få selv de mest garvede laksefiskere til at kaste håndklædet i ringen. Nu er åen meget bred, og sivene står flere meter ud i vandet. Jo længere du kommer ud mod fjorden, jo færre mennesker vil der typisk også være. Fiskeri fra bredden er ikke altid muligt på de nedre stræk. Åen er bred, men dybden er mange steder ikke mere end en meter. Det muliggør vadefiskeri, og derved kan man fiske pladser, som ikke er muligt fra bredden. Åen kan virke meget uoverskuelig med så meget vand at fiske på, men kender man åen hernede, kan man opleve noget rigtig godt fiskeri.
Nedre midt: Åen er 15-25 meter bred her, og fra Borris Krog bro begynder landskabet at åbne sig op, åen begynder at blive bredere og har flere dybe partier, og strømmen er stærk. Sivene begynder for alvor at dominere og besværliggører kast for især fluefiskeren. Da mange fiskere anser dette for at være ægte laksevand grundet landskabet og åens bredde, er der også helt naturligt flere lystfiskere her. Derfor bliver der også fanget flere fisk her, end der bliver fanget på nogle af åens mindre populære stræk. Det kan give et lidt misvisende billede af, hvordan laksene er fordelt, da flere agn i vandet vil betyde flere fangede fisk.
Øvre midt Åen er her typisk mellem 15-20 meter bred, og den har allerede fået sin karakteristiske brune farve. Skoven står ofte tæt op ad åen, og flere steder er ådalen dyb og beskyttet for vind. Det er på dette stræk, du finder Dinesens Hul, som leverede en gigant-laks på 26,5 kg.
Tilløbene
Vorgod Å er det første mellemstore tilløb, som løber sammen med Skjern Å ganske kort opstrøms fra Borris by. Længere nede møder
Omme Å hovedløbet en kilometer opstrøms Skjern og Tarm by. Disse to tilløb er af samme størrelse, og her er fisketrykket meget lavere. Det er to åer, der er meget undervurderede, men under de helt rigtige forhold, som vi nok skal komme til, så kan disse åer være ligeså gode, vis ikke bedre end hovedløbet. En anden fordel er, at der ofte er helt mennesketomt, så er man ude efter naturtid og fisketid, så kan tilløbene være meget tiltalende.
Øvre Åen er mellem 5-12 meter bred og minder mest af alt om et bækørred-vandløb, men laksen vandrer også herop. Heroppe er vandet klart og åen snor sig majestætisk gennem landskabet. De fleste stræk er omkranset af skov, som beskytter dig mod vinden. Her kan du ofte gå i fred for andre mennesker.
Kend regler og anbefalinger
Reglerne for eksempelvis krogstørrelser og bevægelsesretning under fiskeri kan være forskellige fra laksevandløb til laksevandløb.
Undersøg derfor altid reglerne på den pågældende forenings eller sammenslutnings hjemmeside, inden du drager mod åen. Her kan du også få mere viden om fiskeriet og fangsterne.
Husk, at reglen med modhage-løse kroge gælder i alle lakseåer undtagen Gudenåen.
Find de opdaterede regler for Skjern Å her
Vigtig vandstand
Vandstanden er en af de vigtigste faktorer, når man snakker om laksefiskeri i Skjern Å. Den bestemmer, hvor i åen laksen potentielt vil opholde sig afhængigt af, om der er meget eller lidt vand i åen. Har det ikke regnet i en periode, og åen begynder at blive lav, så bliver vandføringen på de øverste stræk samt tilløbene nemmest påvirket. Her bliver åen lav, og der er ikke ligeså mange dybe partier med skjul, som ved høj vandstand. I disse perioder med lavt vand, vil laksen derfor søge længere ned i systemet i takt med at vandet falder. Her er der tale om strækkene nedre midt og det nedre stræk. Når vandstanden derimod er høj, gælder det om at opsøge fiskevand i det øvre, øvre midt og tilløbene, fordi laksen bevæger sig længere op i systemet. Den høje vandstand betyder nemlig flere skjulesteder, og laksen kan igen føle sig tryg i høller og strømrender.
Det er altid godt at have en veludrustet flueboks med belastede og ubelastede fluer, så du kan fiske ved både høj og lav vandstand.
Grumset vand
Når det handler om vandstand, kan mange måske tænke: Kan der komme så meget vand, at åen blive for uklar til, at den kan fiskes i? Ja, vandet kan blive så kakaofarvet, at hovedløbet på de nederste stræk bliver umulige af fiske. Her er der to ting, du kan gøre. Enten at tage længere op i hovedløbet eller besøge de lakseførende tilløb – Vorgod Å og Omme Å – hvor vandet vil være klarere. Her vil vandet hurtigere klare op, selv efter store regnbyger. Skjern Ås hovedløb kan derimod tage dage, inden det bliver så klart, at du kan fiske det effektivt, og derfor kan det være en god beslutning at vende blikket mod tilløbene. Der er nok færre laks, men de laks, som er der, vil have en bedre mulighed for at kunne se din agn.
Ny tilgang ved lavvande
Fisker man i en periode med rigtig lav vandstand, for eksempel om sommeren, vil man kunne opleve, at mange laks viser sig ved at springe eller vende i overfladen. Det kan også være et tegn på, at fiskene står tættere og derved kæmper mere om territoriet. Det er i hvert fald en observation, som flere lystfiskere har gjort under deres fiskeri. Det bliver dog ofte ikke nemmere at fange laks, selv om de står tæt. I perioder med meget lavt vandstand falder fangsterne ofte, men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan fange laks. Ofte kræver det blot en anden tilgang til fiskeriet. Det kan for eksempel være længere forfang, mindre agn og ikke mindst bedre præsentation, når det kommer til fluefiskeriet.
Gode tips fra to Skjern å eksperter
KENNY FROST – FLUE
Hvad tænker du over, hvis vandstanden er høj ?
Så vælger jeg gerne at køre højere op i åen.
Når vandstanden stiger i åen, trækker laksene, og det betyder, at de standpladser, jeg normalt fisker, ikke holder på laksene som under stabile forhold.
Jo længere op i systemet, du kommer, jo mere vekslende bliver forholdene i åen.
Et godt råd til fluefiskeren?
Fisk aktivt med din flue, og præsenter fluen optimalt, der hvor du tror, at laksen står.
Arbejd med at få fluen ned i den dybde, den skal på den givne plads.
Det er ikke alle pladser, der fiskes bedst ved at kaste til modsatte side og lade fluen svinge.
Ikke to laks er ens, ej heller to pladser.
Varier derfor dit fiskeri i hastighed og dybde.
Giv fluen liv og tro på dit projekt – så er det langt sjovere og mere givtigt at fiske.
ANDREAS LYNGØ – SPIN
Hvad tænker du over, hvis vandstanden er lav?
Lav vandføring gør ofte fiskeriet nemmere for mig, da laksen stadig har mulighed for at trække op i åen, selv ved ekstrem lav vandføring.
Man skal lede mindre efter fiskene, da de har knap så mange potentielle standpladser i åen, og de er nemmere at præsentere agnen for.
De dybe partier af åen bliver nu hvilested for flere fisk og fiskeriet koncentrerer sig ofte om de nedre stræk.
Et godt råd til spinnefiskeren? Få dækket noget vand! Vi har det kæmpe privilegie i Danmark, at vi kan købe fiskekort til kilometervis af fedt laksevand for småpenge.
Så det er bare med at få noget ud af sit årskort. Jo mere vand man dækker, jo flere fisk ser ens agn.
Og laksen knalder typisk på første gang, hvis den er til noget.
Vinden er din ven
Der er hovedsageligt to vindretninger, man skal lægge mærke til, når det handler om fiskeriet i Skjern Å. Det er østen- eller vestenvind. Blæser det kraftigt fra vest, blæser det mod strømmen af åen. Det betyder, at vinden presser vandet tilbage ind i vandløbet inden udløbet i fjorden. Men mest af alt kan vestenvinden blive en strid modstander, når det kommer til fiskeriet, og specielt når man kaster med flue. Mange fluefiskere mister modet, når der er kraftig vestenvind. Det betyder nemlig, at man på lange stræk skal kaste imod vinden – og det er noget nær umuligt. Men det er unødvendigt. For åen er lang, og der er mange stræk, hvor vestenvind ikke nødvendigvis betyder modvind i kastet. Kig på kortet og placér dig, så du ikke skal kaste mod vest – og selvfølgelig helst der, hvor du har vinden i ryggen. Der er ingen bedre følelse and at løfte stangtoppen med fluestangen og sende fluelinen 30 meter afsted med et lille svirp. Fokusér derfor på de steder, der er nemme at fiske i stedet for at køre træt i at kaste i modvind. Krusninger og bølger på åen har også den fordel, at laksen bliver mindre sky og opmærksom på larm og bevægelser fra eksempelvis fluelinen. En anden måde at slippe for vinden er ved at bevæge sig længere op i systemet. Nedre midt og nedre er næsten fuldt vindeksponeret, da der kun er ganske få træer og mange åbne vidder. Det kan som sagt være svære forhold at fiske under. Tager man op på øvre midt og det øvre, så kan man gemme sig for vinden nede langs åen. Åen er her, i stor udstrækning, omkranset af træer, bakker og buske. Det kan være en oase af stilhed, hvor du kan fiske næsten uforstyrret for vind hele dagen. Og er du omstillelig, når det kommer til spinne- og fluefiskeri, så kan det være en kæmpe fordel at kunne gribe spinnestangen, hvis vinden er rigtig kraftig, eller hvis pladsen ikke tillader at svinge fluestangen.
Jungletrommerne
Lystfiskere elsker at holde sig opdateret på fiskeriet, og det giver også mening til en vis grænse. På www.skjernaasam.dk kan man følge fangststatistikkerne. Fisker man i Skjern Å, har man pligt til at indberette sin fangst samme dag, som den er fanget, hvilket kan gøres på hjemmesiden. Det betyder også, at man kan følge laksefangsterne dag for dag. Det giver den fordel, at så snart der er friske fisk på gang, kan man reagere hurtigt på rapporterne og ringe til sin chef og tage fri fra arbejde. Hvad man ofte ser, efter en dag med gode fangster er, at fangsterne er stabile over de efterfølgende dage. Der er to ting, der kan være i spil her. Enten er der kommet flere laks i åen, og fiskeriet er blevet bedre, eller også har larmen fra jungletrommerne gjort, at der lige pludselig er kommet flere fiskere langs åen – og flere stænger fanger flere fisk. Det kan man jo spekulere i, men ser man fangststatistikkerne eksplodere, så kommer der naturligt flere fiskere langs åen.
Foto: Andreas Lyngø
Sluseaktivitet
Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord, som er forbundet til havet. Men for at laksen kan komme igennem fjorden, skal den passere slusen i Hvide Sande. Sluseaktiviteten har altså direkte indflydelse på, om der kan trække laks op i Skjern Å-systemet. Er slusen lukket, kommer laksen ikke forbi, og derfor kan det være en god idé at holde øje med aktiviteten fra slusen forud for din fisketur. Det er svært at sige, hvor hurtigt laksen svømmer fra slusen og op i åen, men det er sikkert, at hvis slusen har været åben i længere tid, så er der rigtig gode chancer for, at der er friske fiske på vej op i åen. Du kan holde øje med sluseaktiviteten på hjemmesiden www.skjernaasam.dk
Ro på
Når enten har set, mærket eller fanget en laks, er der ingen grund til at køre gearstangsfiskeri, hvor du skifter mellem pladser med flere kilometer mellem hinanden. Laksene er der, og de vil ofte være i det område i et stykke tid, medmindre der er tale om en enlig svale. Men når der er én laks, er der ofte flere, så bliv i det samme område. Fisk, som om det er eneste chance du får, og din mulighed for belønning stiger markant. Det er ikke sikkert, at fiskene vil være til stede i morgen. Der er flere eksempler på lystfiskere, som har fået flere laks på et par timer. Husk dog altid at beherske dit fiskeri, så du altid er sikker på, at du kan fange og genudsætte en laks forsvarligt.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2-2020
