Lystfiskere skal igen fange tun til forskningsprojekt

Tun Kvote Foto: Christian Flinker.

For 6. år i træk skal danske lystfiskere bidrage med mere viden om bestanden af de danske tun samt deres adfærd. Lystfiskerne skal både indfange, tagge og genudsætte tun i samarbejde med DTU Aqua, men skal ligesom sidste år også indfange 15 tun, som skal bringes i land og tages prøver af. Danmarks Sportsfiskerforbund roser minister Rasmus Prehn for at have skaffet kvoten – og fortsætter arbejdet for en permanent kvote til lystfiskerne.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

Atter igen sejler danske lystfiskere ud for at skaffe mere viden om tunene i de danske farvande. De skal atter bistå DTU Aqua i deres arbejde med at indsamle viden om de danske tun. Fiskeriet er organiseret af DTU Aqua og første runde finder sted fra sidst i august og to uger frem med udgangspunkt fra Skagen. Fiskeriet er rent Tag & Release-fiskeri (mærk og genudsæt), hvor tunene mærkes med forskellige typer af mærker, der skal give værdifuld viden om deres adfærd og færden.

TUNGRUPPEN

 

Tungruppen, som arbejder sammen om at få en tunkvote til de danske lystfiskere, består af repræsentanter for de store småbådsklubber, Scandinavian Tuna Club og Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

Medlemmer

  • Skagen Havfiskeklub
  • Fyns Småbådsklub
  • Nordjysk Småbådsklub
  • Bornholms Trollingklub
  • Sjællands Småbådsklub
  • Dansk Havfiskerforbund
  • Scandinavian Tuna Club
  • Samt medlemsforeningerne under Danmarks Sportsfiskerforbund

Men ligesom i 2021 er det igen lykkedes minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at forhandle sig frem til en kvote på 5 tons tun. De 5 tons skal fanges af lystfiskere, og de skal indvejes i enten Skagen eller Gilleje. Ligesom de mærkede tun skal de 15 tun bruges i videnskabeligt regi med det formål at skaffe større viden om tunene i de danske farvande.

- Det er fantastisk, at Rasmus Prehn og hans embedsmænd har skaffet en kvote på 5 tons, som kan gøre det muligt at få endnu mere viden om tunene i de danske farvande. Samarbejdet mellem ministeriet, forskere og lystfiskere er helt eksemplarisk og en vigtig forudsætning for det fortsatte arbejde med at skaffe en permanent tunkvote til Danmark, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund samt tovholder og sekretær for Tungruppen under Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Vi arbejder i Tungruppen for en permanent kvote til lystfiskere med det udgangspunkt, at vi ikke ønsker at aflive de store fisk. Men vi mener også, at der bør være en kvote til erhvervet, så længe undersøgelserne af bestandene viser, at de kan bære det, siger Kaare Manniche Ebert.

Blåfinnet tun

 

Atlantisk eller blåfinnet tun (Thunnus thunnus) er den største blandt arterne af tunfisk. Den kan blive over tre meter lang og have en vægt på op til 680 kg.

 

Blåfinnet tun er en vandrefisk, som findes i store dele af Atlanterhavet, hvor den har to gydeområder i henholdsvis Den mexicanske Golf og Middelhavet (kystnære områder samt i Atlanterhavet ud for Gibraltar).

 

Kilde: DTU Aqua

Danmarks Sportsfiskerforbund har netop afgivet høringssvar til den bekendtgørelse, der sætter rammerne for fiskeriet efter de 5 tons i 2022. Her har forbundet på vegne af Tungruppen atter slået fast, at ønsket er en permanent tunkvote – samt bidraget med et mindre ændringsforslag ift. de praktiske omstændigheder omkring kvote-fiskeriet.

- Fiskeristyrelsen har allerede lyttet til Tungruppens ønsker om at kunne fange og hjemtage de 15 tun i en længere periode, ligesom der lægges op til, at der både kan blive landet tun i Skagen og Gilleleje. Det er yderst positivt, og det har været et af vores centrale ønsker. Sidste år kunne man nemlig ikke indveje tun i Gilleleje, hvilket betød, at flere både måtte sejle den lange tur fra Gilleleje-området til Skagen, siger Kaare Manniche Ebert.

Kriterier for deltagelse i kvote-fiskeriet

 

For at sikre det bedst mulige resultat har ministeriet besluttet, at kvotefiskerne skal findes ved lodtrækning blandt dem, der udfører mærkningsfiskeriet i Skagen. Anmodning om deltagelse skal ske i perioden den 15.-20. juli.

- Derudover har vi bedt om at få ændret en praktisk detalje omkring fiskeriet, som vi håber at Fiskeristyrelsen vil imødekomme. Det drejer sig om i hvor god tid, man skal melde sin ankomst til indvejningshavnen, når man har fanget en tun. Der lægges i udkastet op til, at det ligesom i 2021 skal ske senest to timer, før man kan sejle ind i havnen. Det resulterede sidste år i, at nogle både måtte vente i lang tid uden for havnen, før de kunne sejle ind med fangsten. Det vil vi gerne undgå, hvis det er muligt, siger Kaare Manniche Ebert.

Du kan læse mere om DTU Aquas tunprojekt her:

Fisk

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"