Støt Fiskeakademiet på Green Friday
I stedet for at give skarpe priser og specialtilbud ved Black Friday har webshoppen MyFishPoster i stedet valgt at donere 10 procent af omsætning til Danmarks Sportsfiskerforbunds Fiskeakademi.
Fredag den 25. november er årets helt store handelsdag, og der er med sikkerhed gode tilbud at finde i landets grejbutikker på Black Friday. Hos MyFishPoster er sagen dog en anden. Her afholder man i stedet Green Friday, som er et alternativ til Black Friday. Der er der ingen specialtilbud, men virksomheden donerer 10 % af omsætningen ubeskåret til Fiskeakademiet.
Fiskeakademiet er Danmarks Sportsfiskerforbunds traditionsrige uddannelse for unge sportsfiskere. Her mødes unge sportsfiskere fra hele landet i en hel uge, hvor der nørdes med alle facetter af fiskeriet. Som en del af kurset bliver de unge lystfiskere også klædt på til at tage hjem i den lokale fiskeklub og lære fra sig til andre unge.
– Hos MyFishPoster ønsker vi at give de unge lystfiskere de bedst tænkelige oplevelser på Fiskeakademiet. Derfor har vi besluttet ikke at give rabat til vores kunder i forbindelse med Black Friday, men i stedet donorer vi en del af omsætningen til Fiskeakademiet, siger Jakob Sørensen fra MyFishPoster.
På www.myfishposter.dk kan du designe din egen plakat i skala 1:1 af din drømmefisk, bestille dekorative plakater og unikke emaljekrus. Som noget nyt kan du også få et cover til mobiltelefonen med et motiv af din yndlingsfisk.
Indsamlingen af penge til Fiskeakademiet starter onsdag den 23. november og løber til og med søndag den 27. november. 10% af omsætningen bliver i de dage doneret ubeskåret til Danmarks Sportsfiskerforbunds Fiskeakademi.