Sportsfiskeren 3 lander snart – få inspiration til efterårets fiskeri

Forside2

Årets tredje udgave af Sportsfiskeren er på trapperne og lander i postkasser og butikker fra mandag den 4. september, men medlemmer kan allerede nu læse magasinet online. I Sportsfiskeren 3 får du blandt andet opskriften til at fange XL-gedder på flue, 10 hotte kystpladser på Sydvestsjælland, tips og tricks til efterårets fiskeri efter aborrer samt et portræt af Hit'n'Run-fiskeren fra Ribe. God læselyst.

Udgivelsesoversigt 2023
Sportsfiskeren 3: 4. september
Sportsfiskeren 4: 20. november

Har du ikke modtaget Sportsfiskeren?
Hvis du mod forventning ikke modtager Sportsfiskeren, eller hvis det er blevet beskadiget undervejs, så send navn, adresse og medlemsnummer til medlemsadministrator Anne Holbæk på ah@sportsfiskerforbundet.dk.

Du kan også selv anmelde, hvis dit medlemsblad er beskadiget eller ikke er fremkommet på www.sportsfiskeren.dk/min-side. 

Sportsfiskeren 3 er på vej til din postkasse, og det kan også findes i kiosker og butikker landet over.

Her får du en smagsprøve på, hvad du har i vente i årets efterårsudgave af Danmarks vigtigste fiskemagasin.

Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du desuden læse magasinet online allerede nu samt finde tidligere numre af magasinet. 

DSC01786

Drømmen om XL-gedden på flue
Mange drømmer om den store fluegedde over de magiske 10 kilo, men vejen dertil kan være svær. Sportsfiskeren har talt med den unge geddefisker Karl for at få hans opskrift på, hvordan drømmen om den store gedde på flue går i opfyldelse.⁠

DSCF3330

Vis mig din grejæske
Aktivt fiskeri med Live Sonar efter gedde og sandart har for alvor vundet frem hos søfiskerne herhjemme og samtidig givet en ny dimension til fiskeriet. I det nye nummer af Sportsfiskeren kigger vi nærmere på Finn Sloth Skjødts grejæske præcis til dette formål.⁠

Drone Ørespids 3

10 hotte kystpladser på Sydvestsjælland
Den sydvestsjællandske kyststrækning byder på en stribe af formidable kystpladser, der gennem tiden har leveret mange store og flotte havørreder. I det nye nummer af Sportsfiskeren giver Kristoffer Ebdahl Rasmussen sit bud på 10 hotte kystpladser på Sydvestsjælland.⁠

Mankeforsen Kure 23 07 71

Grandis: En flydende godbid
Vårfluer i størrelse XL vækker både appetitten og nysgerrigheden hos mange ørreder. Selv når det er sparsomt med insekter på overfladen, kan en stribende Grandis give resultat ved åen eller i ørredsøen. I det nye nummer af Sportsfiskeren forklarer den anerkendte svenske fluebinder Håkan Karsnäser, hvordan du binder hans populære lækkerbisken af en tørflue.⁠

DSC0251

15 tips til aborrer
Følg med i det nye Sportsfiskeren, når predator-eksperten Jörgen Larsson åbner godteposen og deler rundhåndet ud af små nørdede detaljer, som kan forbedre og forenkle dit aborrefiskeri.⁠

IMG 9514

Med tohånds på kysten
Nyeste grene i skoven af fluestænger er korte tohåndsstænger i lette vægtklasser, blandt andet lanceret som Trout Spey. Den nye kaliber matcher danske kystørreder perfekt, og trenden har pustet nyt liv i kystfiskeri med tohåndsgrej. Men hvorfor overhovedet tage tohåndsstængerne med på kysten? Magasinet Sportsfiskeren har talt med tre tilhængere med hver sin tilgang til at bruge begge hænder på fluestangen.

DSCF2667

10 hurtige: Anders Knutsen Worre
Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast Knæk & Bræk har fået en flyvende start. Tusindvis af lyttere har allerede afspillet seriens samtaler om forskellige grene af lystfiskeriet. I det nye nummer af Sportsfiskeren fortæller værten og produceren, freelancejournalist Anders Knutsen Worre, om nogle af tankerne og overvejelserne bag den succesfulde podcast.

Indblik Billede

Indblik: Ny naturlov
Naturen har brug for plads, tid og ro. Det er beskeden fra Biodiversitetsrådet op til det kommende politiske arbejde med en ny naturlov. Men Rådet anbefaler som udgangspunkt også et forbud mod lystfiskeri i den strengt beskyttede natur. Unødvendigt og kontraproduktivt, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der i dette nummer kigger nærmere på den nye naturlov. 

Læs også Indblik her.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"