Guide: Sådan læser du kysten
For at opnå succes med kystfiskeriet gælder det om at vide, hvilke bundforhold og kysttyper der tiltrækker havørreden – især hvis man er eventyrlysten og leder efter nye, uopdagede pladser. Et af de bedste redskaber til at finde eller læse kendte kystpladser er luftfotos, som gemmer på vigtig viden, der i sidste ende kan øge din succes på kysten.
FIND DINE EGNE HOTSPOTS
De fleste kystpladser herhjemme er beskrevet og kendte, men der findes stadigvæk kystpladser derude med stort potentiale samt flere små hotspots mellem fiskepladserne, der er værd kende. De små havørredmagneter kan være et par store sten, der bryder vandet, eller en lille sandrevle, der ved lavvande giver adgang til en god stenbanke langt fra land.
Alle disse små pladser lærer du at kende gennem erfaringer ved vandet, men du kan lede efter dem aktivt ved hjælp af netop luftfotos. Måske du endda får øjnene op for nye muligheder på dine favorit-pladser, som du slet ikke kendte til i forvejen.
3 TIPS
1: Brug apps og kort til at udforske kysterne.
2: Gem spændende observationer og erfaringer, og prøv dem af på næste fisketur.
3: Lav dit hjemmearbejde, og undersøg kort hjemmefra. Så har du en grundplan, som stadigvæk kan justeres på dagen alt efter forholdene.
Artiklen er tidligere bragt i magasinet Sportsfiskeren nr. 1, 2022.
Fotos indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Skråfoto, Januar 2022.
Under havoverfladen findes et undersøisk landskab, som er ukendt for de fleste lystfiskere. Men ved at flyve op i helikopterperspektiv og gøre brug af luftfotos kan man finde en genvej til en masse nyttige informationer om kystpladserne, som giver dig et forspring ved fiskevandet og flere havørreder på samvittigheden.
I denne kystguide giver vi først et overblik over de kort og tjenester, som er dine vigtigste redskaber, når du undersøger kystpladser, og dernæst gennemgår vi de vigtigste bundforhold og kysttyper, du bør udforske i jagten på havørreder.
Satellitfoto og ortofoto
De fleste kender Krak, Google Earth og Google Maps, hvor man ser Danmark fra lang afstand, hvorefter man zoomer tættere på. I de yderste zoomniveauer bruger de forskellige kortservices satellitfotos, mens der tættere på er tale om flyfotos – også kaldet ortofoto. Ortofotos er flyfotos, som er "rettet op", så de er målfaste. Det vil sige, at billedet har ens størrelsesforhold overalt. Dermed kan man måle afstande, akkurat som man kan i et landkort med et fast målestoksforhold. Satellitfotos er i dag ikke i en god nok kvalitet til de tætte zoomniveauer. Teknologien er dog langt fremme, og vi kan se frem til, at satellit overtager ortofoto i fremtiden.
Ortofoto
Som nævnt benytter alle de kendte korttjenester ortofotos, og de er derfor alle glimrende værktøjer i din søgen. Men du kan også benytte kort direkte fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) – her er altid det nyeste tilgængelige kort.
Find det seneste ortofoto på Sdfekort.dk – du finder det under fanen "baggrundskort". Her har du samtidig mulighed for at finde historiske kort fra henholdsvis 1999, 2002, 2005 og 2008, som kan sammenlignes med de nyeste ortofotos. Ved brug af denne funktion kan man få et godt billede af, hvordan kysten hele tiden ændrer sig over tid.
Skråfoto
I 2018 udgav man i Danmark et såkaldt skråfoto. Et produkt, der løfter kvaliteten af ortofoto yderligere. Samtidig er det muligt at se landet fra forskellige vinkler, hvilket gør det perfekt til at undersøge fiskepladser i detaljer. Kortet er udgivet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og kan findes på styrelsens hjemmeside. Der bliver løbende udgivet nye skråfoto-kort.
DIN KYSTPLADS FØR OG NU
Danmark og en række andre lande blev gennemfotograferet af US Air Force i løbet af tre uger i maj 1954. Disse er tilgængelige på map.krak.dk og giver dig mulighed for at se, hvordan dine favorit-pladser så ud for næsten 70 år siden.
Sådan gør du:
1. Zoom ind på den kystplads, du gerne vil undersøge.
2. Tryk på pilen ved "Hybrid etc." øverst til højre og vælg "Luftfoto 1954" i drop down-menuen.
3. Nu kan du bruge slideren i midten til at se forskellen på kystpladsen dengang og nu.
Når temperaturen stiger, og solen skinner i foråret, bliver vandet i det inderste badekar ofte varmet hurtigt op, og så begynder det at krible og krable med fødeemner, der er på havørredens menukort.
Kysttyper og bundforhold
Når du har styr på de forskellige kortmuligheder, er det tid til at gå på opdagelse. Men inden da er det vigtigt at vide, hvad man præcist skal kigge efter. Her får du en gennemgang af de mest normale kysttyper og bundforhold på de danske kyster.
1. Badekar og revler
På den åbne kyst slår bølgerne i en næsten ubrydelig rytme ind mod land. De graver i bunden og flytter ustandseligt rundt på store mængder materiale, især sand. Der, hvor sandet fjernes, opstår langstrakte fordybninger, der følger kystlinjen. Mellem fordybningerne aflejres sandet som høje, aflange sandbanker. Fordybningerne kaldes badekar, mens sandbankerne hedder revler. De har lagt navn til den af bølgerne dannede kysttype, nemlig revlekysten.
Jo større og kraftigere bølgerne er, desto større revler og badekar vil der dannes. Især de to inderste og dybeste badekar er interessante for havørreden og dermed for dig som lystfisker. Når sandet skylles væk, blotlægges der nemlig ofte sten i forskellige størrelser. På den måde dannes der stenbund i badekarret, og her kan tang fæstne sig og vokse. Mellem sten og tang opstår der et sandt mylder af liv. Her lever alt fra små fisk og krebsdyr til forskellige snegle og orme.
Havørreden er ganske tryg ved at jage i de dybe og tæt bevoksede badekar. Her kan de færdes skjult og har samtidig let ved at finde byttedyr i tangskoven.
Især i forårsmånederne kan det betale sig at opsøge revlekysternes badekar. På vindstille dage varmes det lidt lukkede og stillestående vand hurtigt op af forårssolen. Med varmen vækkes byttedyrene til live, og det lokker de sultne havørreder til.
FISKETAKTIK
Affisk altid det helt lave vand, inden du bevæger dig ud. Badekarsfiskeri kan være intenst, da fiskene ofte står helt inde i tangskoven under land, hvor bølger hvirvler fødeemner op. Det kan være en fordel at kaste på langs for at dække karrene, men husk altid at starte med korte kast – især som fluefisker. Ved lavt vand kan det være en fordel at fiske fra revlerne, hvor du kan dække næste badekar eller kaste mod land, hvis der er pålandsvind.
Revlegennembruddet ses som et indhak i revlen, hvor vandet er dybere, og stenbunden kommer til syne, som vi kender det fra et rev. Dette er et oplagt stoppested for havørreden.
2. Revlegennembrud
Havørredens vej til og fra samt mellem badekarrene går sjældent over de lyse og lavvandede revler. Her er risikoen for at blive set for stor, især i dagtimerne. Den bruger i stedet oftere de naturlige gennembrud, der opstår i revlerne. Her strømmer vandet fra bølgerne tilbage i havet. De dybe revlegennembrud afslører ofte sig selv ved en rolig vandoverflade uden brusende og skummende bølgetoppe. Bølgerne løftes og brydes ikke, som de gør det over de høje revler. Strømmen i gennembruddene, der kan føre uforsigtige byttedyr med sig, gør, at der ofte her er havørreder.
FISKETAKTIK
Start altid med at fiske det helt lave vand af, inden du kaster ud over revlerne. Fisken følger ofte revlegennembruddet hele vejen ind til land. Et revlegennembrud kan være et mindre rev, og ofte kan man bevæge sig ud mellem revlerne og dække mere vand.
Revet er nok den mest kendte fiskeplads, når det kommer til kystfiskeri. Det er ofte nemt at få øje på, fordi de ligger ud for pynter, der rager ud i vandet.
3. Pynter og muslinge- og stenrev
Strækninger på kysten, hvor landmasser rager ud i vandet, kaldes ofte odder, næs eller pynter, men de dækker over det samme. De er ofte omgivet af dybt vand, hvorfra bundvand presses op over den høje, udragende del af pynten. Det strømmende vand fjerner mudder og sand fra bunden, så der opstår stenrev.
På revet vokser tang og ofte også muslinger, der nyder godt af den ilt- og næringsrige strøm af bundvand. Det samme gør mange af revets andre små skabninger, der ynder at gemme sig mellem sten, muslinger og tang. I læ af strømmen kan der opstå et roligt bagvand, som samler stimer af byttedyr. Det virker ofte som en havørred-magnet.
FISKETAKTIK
Pladser med rev og pynter har ofte stor vandgennemstrømning. Derfor kan man på sådanne pladser fiske i længere tid, da fiskene kommer ind i perioder. En god taktik er at fiske på langs med et rev, da fiskene ofte følger kanten af revet.
Solen varmer hurtigt det lave vand op, og derfor giver det også god mening at afsøge det det lave vand mellem tangbuskene, som det ses her.
4. Vige og bugter
Beskyttede kyststrækninger, hvor vandmasser skærer sig ind i landet, kaldes for vige, bugter og nor. Det er kiler eller lommer af vand, der er afskærmet fra den åbne kyst af det omgivende landskab. Bunden er derfor ikke i samme grad påvirket og formet af bølgernes kræfter som på den åbne kyst. Derfor er den som regel flad, og vandet bliver kun langsomt dybere udefter.
I de ydre dele, som ligger tættest mod den åbne kyst, vil bunden ofte være sandet og fast. Det giver grobund for ålegræs, som er en blomsterplante. Den kan vokse i store flader og bælter, så langt ud som lyset kan nå ned gennem vandet. På det helt lave vand findes ofte bælter af tang, der hæfter på blotlagte sten tæt på strandkanten. I de inderste dele af vige og bugter, længst væk fra den åbne kyst, er bunden ofte mere bar, blød og mudret. Det skyldes de vandløb, der munder ud her. I det øjeblik et vandløb åbner sig op og møder havet, aftager strømmen. Alt det jord og mudder, som vandløbet har revet løs på sin vej, falder derfor til bunds i nærheden af udmundingen.
Udledningen af ferskvand betyder også, at det salte havvand fortyndes. Det bliver mere brakt, altså mindre saltholdigt. De beskyttede områder af kysten vækkes hurtigt til live i løbet af det tidlige forår. Solen får hurtigt varmet det lave vand op. Varmen og lyset forvandler især ålegræsbælterne til righoldige spisekamre. Her bugner af småfisk, krebsdyr, snegle og orme. Særligt fjorde, vige og bugter kan derfor give et fantastisk fiskeri i forårsmånederne.
I løbet af sommeren vil stigende temperaturer, opblomstring af alger og lokalt iltsvind dog få fiskene til at trække ud på dybere vand eller søge længere ud mod den åbne kyst. Det bør du derfor også gøre som lystfisker.
FISKETAKTIK
I vige og bugter kan der være fødeemner året rundt – dog er det ofte mindre fødeemner, der dominerer disse områder. Her kan det godt betale at gå ned i størrelse på din agn. Bombarda som spinnefisker og generelt mindre fluer – med undtagelse af børsteormsimitationer under børsteormsværmningerne i foråret.
Fisker man på kanten af sejlrenden, skal man være ekstra påpasselig, da der hurtigt bliver dybt.
5. Sejl- og tidevandsrender
Tidevands- og sejlrender byder også på dybde, strømmende vand og hurtig adgang til områder med føde. De jagende havørreder færdes ofte på kanterne af strømrenderne, mellem det dybe og det lave vand. Her vokser nemlig ofte ålegræs og tang, der holder på masser af byttedyr.
FISKETAKTIK
Disse pladser er ofte gode sommerpladser med jævn vandudskiftning. På disse pladser kan man roligt gå op i større agn. Wobler og fluer, der imiterer tobiser, kan være særdeles effektive her. Sæt gerne farten op på agnen – havørreden er i topform om sommeren, og de svømmer hurtigere, end du kan spinne ind eller indtage din flue.
FISHING IN DENMARK-APP
Fishing in Denmark har arbejdet målrettet på at gøre livet som lystfisker endnu nemmere ved at samarbejde med DTU Aqua samt overtage appen Havørred. com. FishinginDenmark-appen har med andre ord samlet de vigtigste data i én app.
Kort over 1.600 Fiskepladser
I appen kan der udvælges fiskepladser på baggrund af arter, bundforhold og andre spændende faktorer. På pladserne vises der skråfotos, og her har man også mulighed for at zoome ind og gå på detaljeret opdagelse.
Fiskeforhold
Appen har altid de seneste data for vejr og vind, så man hurtigt kan planlægge sin kommende tur eller udvælge næste fiskeplads. Alle forholdene bliver automatisk gemt, hvis man opretter en fangst fra et sted på kortet.
Historisk vejr
Under vejr i appen finder man også det historiske vejr på en fiskeplads. Det kan være en stor fordel, inden man kører afsted. Er vandet grumset på grund af pålandsvind dagen før? Er vandtemperaturen stigende eller faldende?
Personlige lag
I appen har du mulighed for at danne dit eget kort. Gem dine egne fiskepladser som hotspots, eller hold styr på dine fisketure og fangster i appen.
Data til forskning
Fishing in Denmark, der står bag appen, samarbejder med DTU Aqua. Brugerdata fra appen bliver anonymt videregivet til forskning, og dermed bidrager man til et bedre fiskeri i fremtiden.
