Skjern Å Sammenslutningens kræver strammere skarvpolitik
Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) skriver på sin hjemmeside, at man efterhånden er så frustreret over skarvsituationen i Skjern Å-systemet og i Ringkøbing Fjord, at de har valgt at fremlægge en skarvpolitik, som forhåbentligt kan være med til løse problemet. SÅS vil nu henvende sig til såvel medier som relevante myndigheder og gøre opmærksom på, hvor alvorligt det står til. Det er således en enig bestyrelse der står bag nedenstående:
Et af Sammenslutningens vigtigste formål er at sikre sunde robuste fiskebestande i Skjern Å-systemet. For nuværende må det imidlertid konstateres, at denne del af formålsparagraffen ikke er opfyldt. SÅS anerkender, at der er flere årsager til dette, men er også af den opfattelse, at skarvens påvirkning af fiskebestandene i Skjern Å-systemet for nuværende er så negativ, at væsentlige tiltag er påkrævet.
Skjern Å Sammenslutningen vil derfor overfor relevante myndigheder kræve at:
· Skjern Å Systemet friholdes fuldstændigt for skarv.
· Skarvkolonierne i Ringkøbing Fjord skal fjernes.
· Myndighederne påtager sig ansvaret for ovenstående.
Skjern Å Sammenslutningen går ind for mangfoldighed og stor biodiversitet i naturen. Der skal være plads til alle arter, herunder også åens fisk, der indgår som en væsentlig og naturlig del af fødekæden. Imidlertid har udviklingen i skarvens fødesøgning i Skjern Å og på fjorden haft så negativ indvirkning på fiskebestanden, at antallet af fisk i åen er historisk lavt.
Stallingen, som tidligere var meget talrig, er i akut fare for at uddø. Laksen, som er hele områdets signaturfisk, har det også svært, og bestanden er som det eneste sted i Danmark nedadgående. Antallet af laks ligger for nuværende kun 25 -30 % af potentialet. Bestanden af havørred og bækørred i vandløbene er langt under det niveau, som forventes i et vandsystem som Skjern Å.
Undersøgelser fortaget af DTU dokumenter, at smolttabet er meget stort. Undersøgelserne viser også, at det er skarven, som er problemet. Det, som ikke er dokumenteret, er hvor mange fisk der bliver spist oppe i vandløbene, mens ynglen vokser op. Undersøgelser fra Kongeåen har dog dokumenteret, at 93 % af et antal mærkede fisk forsvandt i løbet af seks måneder.
Dette er helt i tråd med SÅS observationer under el-fiskeri efter moderfisk. Flere af vandløbene er næsten fisketomme på store strækninger. Undtagelserne er de strækninger, der ligger i tæt bebyggelse.
På baggrund af de store investeringer der er lavet i form af vandrensning, fjernelse af spærringer og restaureringer, virker det helt urimeligt, at der ikke er en stor og sund fiskebestand i Skjern Å-systemet. Hertil skal desuden lægges et stort systematisk udsætningsarbejde, samt et kæmpemæssigt frivilligt arbejde gennem mange år med udlægning af gydegrus.
Senest har kommunerne opstartet et projekt, som satser på at tiltrække lystfisker-turister til åen, for at understøtte omsætningen hos de lokale erhvervsaktører, samt at forbedre forholdene for de lokale lystfiskere. Et projekt som er dødsdømt på forhånd, hvis man ikke løser problemet med skarven.
Konsekvenserne af ikke at løse problemet, vil være et fuldstændigt kollaps af fiskebestanden i Skjern Å-systemet. Laksebestanden vil falde til et niveau, hvor laksen bliver totalfredet. Det samme er sandsynligt for ørredbestanden. Stallingen er allerede totalfredet, men risikoen for at den helt forsvinder er overhængende. Dertil kommer en række andre arter, som måske ikke er så interessante, set fra lystfisker eller kommercielle synspunkter, men som alle har deres berettigelse i systemet, slutter SÅS’ begrundelse for en strammere skarvpolitik.