Sportsfiskere tegner en fri Sæby Å
Sæby Sportsfisker klub har betalt en arkitekt for at visualisere en frit strømmende Sæby Å, hvor der er taget hensyn til Sæby Vandmølle og ikke mindst kravet fra EU om fri passage.
-Ifølge sportsfiskerne og DTU Aqua skulle de største forhindringer for fiskepassagen være ryddet af vejen, fordi både Kulturarvsstyrelsen og Sæby Museum har sagt god for løsningen, men alligevel tøver Frederikshavn Kommune skriver TV2 nord den 15. oktober.
-Spærringen ved den gamle Sæby vandmølle er det værste eksempel på en spærring af et helt vandsystem i Danmark, siger Jan Nielsen fra DTU Aqua.
Lystfisker fra nær og fjern har allerede indsamlet 300.000 kroner til en såkaldt forundersøgelse af projektet og senest har de brugt penge på at tegne en løsning til gavn for alle, fortæller Sæby Sportsfisker klub.
- Vi har ikke uanede mængder penge, men vi har uanede kræfter i den her sag, som vi bliver ved med at kæmpe for, siger Jesper Christensen, formand for Sæby Sportsfisker Klub.
TV2 nord har dækket historien med interview af formanden for Sæby Sportsfisker klub, formanden for teknisk udvalg i Frederikshavn kommune, DTU Aqua, og borgmesteren i Frederikshavn kommune. Se det lange indslag her.