BLIV KLOGERE PÅ BRAKVANDSGEDDEN
Lystfiskeriet efter brakvandsgedderne er stigende, og derfor prøver DTU Aqua fortsat på at skaffe detaljeret viden om deres biologi og bestandenes tilstand for at sikre en fortsat bæredygtig udnyttelse.
Foto: DTU Aqua.
De senere år har der været stigende fokus på de danske brakvandsgedder fra både lystfiskere og forskere, men mange spørgsmål står stadigvæk ubesvaret hen. Seniorrådgiver hos DTU Aqua, Søren Berg, prøver at gøre os en smule klogere på den unikke brakvandsgedde i denne omgang af ”Bliv klogere på”.
DET MENER DSF
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at gedderne i brakvandet – det samme gælder artsfællerne i ferskvand – er en så værdifuld rekreativ ressource, at bestanden skal forvaltes på en måde, der sikrer dens fremgang. Det indebærer blandt andet stop for salg af gedder, færre garn i flaskehalse og gydeområderne samt en regulering af det rekreative fiskeri. En daglig fangstbegrænsning, som skal gælde alle fiskeriformer, står højt på vores dagsorden. Og selv om der stadig er mangler i vores viden om gedderne, så hilser vi de mange gode initiativer med reetablering af passage til gydeområder og etablering af nye, der finder sted i regi af Fishing Zealand, velkommen.
DTU Aqua har arbejdet med gedder i brakvand i de sidste 25 år. Hvad gør netop den fisk så interessant?
Når vi interesserer os for brakvandsgedden, er det især fordi, de er fiskerimæssigt interessante. Vores job er populært sagt at sørge for at fremskaffe den viden, der er nødvendig for at skabe sunde bestande, der kan tåle fiskeri. Men der er faktisk rigtig mange ting vi ikke ved om brakvandsgedder. Det i sig selv gør os også ret nysgerrige.
Siden 2015 har der været forbud mod at hjemtage brakvandsgedder i udvalgte fjorde ved Sydsjælland og Møn, ligesom der har været udvidet garnfredninger. Hvad har det betydet for gedden?
Det ved vi ikke endnu. Formålet med særfredningen er bl.a. at sørge for, at bestandene ikke bliver overfisket. Men vi har som sagt det problem, at vi mangler en del grundlæggende viden om brakvandsgeddernes biologi. For eksempel: Hvor gyder de? Vender de tilbage for at gyde det samme sted hvert år? Er gydning i ferskvand eller brakvand vigtigst? Hvor meget vandrer gedderne mellem de forskellige fjorde og nor? Vi har derfor igangsat undersøgelser, der skal gøre os klogere på ovenstående basale spørgsmål, samtidig med at vi indsamler data til at beregne, hvor stor bestanden af brakvandsgedder er i området ved Stege Nor og Jungshoved Nor. Det sidste hjælper en gruppe dedikerede lokale lystfiskere os med. De har mærket omkring 1.000 gedder i området, og vi vil nu meget gerne have alle lystfiskerne i det område til at give os oplysninger om, hvad de fanger af både mærkede og umærkede gedder, og hvor lang tid de bruger på det. Her kan Fangstjournalen-appen være et godt værktøj.
Er der andre steder i Danmark, hvor der findes en oprindelig bestand af brakvandsgedder?
Danmark er mest omgivet af vand med en saltholdighed, der faktisk er alt for høj til gedder. Det vil sige, at brakvandsgedder skal leve i den begrænsede opblandingszone, der er mellem saltvand og ferskvand. Skiftende klima, vandstandsændringer, landhævning osv. ændrer hele tiden grænsen mellem de to typer vand. Gennem historien er der på den måde opstået og forsvundet mange brakvandszoner, hvor gedder kan leve. Vores brakvandsgedder lever altså populært sagt ”på kanten” af det mulige i et ret ustabilt miljø. I et evolutionært tidsperspektiv er disse ændringer dog lynhurtige. Derfor er det svært at tale om oprindelige bestande af brakvandsgedder på samme måde som hos for eksempel ørreder. Brakvandsgedder er på langt sigt altid afhængige af at kunne indvandre til nye brakvandsområder fra de tilstødende ferske vande. For eksempel findes der i dag brakvandsgedder i Ringkøbing og Stadil Fjord. Det gjorde der ikke for 4-500 år siden, hvor de vestjyske fjorde var åbne havbugter ud mod Vesterhavet. Når det er sagt, har vi også undersøgelser, som viser at geddebestanden i Stege Nor har levet i brakvand længe nok til at udvikle lokale tilpasninger til de omgivelser. Man kan altså sige, at gedderne er blevet genetisk unikke. Det er derfor vigtigt, at man passer på de nutidige bestande, for det vil tage mange generationer at erstatte dem med ”nye” gedder fra ferskvand.
Lystfiskeriet efter brakvandsgedder er blevet populært de senere år. Ved man noget om, hvad det betyder for den enkelte gedde at blive fanget og genudsat af lystfiskere?
Ja, det gør man. Der er lavet flere undersøgelser over effekterne af såkaldt catch and release-fiskeri hos gedder. Og resultaterne viser, at når man fisker gedder med det fortsæt at genudsætte fangsten, er det vigtigt at fiske med det rigtige grej (kraftig line og store agn – helst spinner eller wobler – undgå rustfri kroge) så fisken ikke fightes længere end nødvendigt. Fisker man med naturlig agn, gælder det om at give modhug med det samme, så fisken ikke kroges dybt. Dernæst er det meget vigtigt at håndtere gedden rigtigt, når den skal afkroges og genudsættes. Her gælder det om at minimere den tid, fisken er ude af vandet – afkrogning i vandet er allerbedst – og at have det rigtige afkrogningsudstyr ved hånden. Skal gedder løftes, skal man bruge gællegreb og helst støtte fisken under kroppen samtidig. Disse forhold betyder meget for, hvor stor dødeligheden ved catch and release bliver. Korrekt udført vil dødeligheden være begrænset. Man skal dog altid regne med et mindre tab.
Hvordan ser fremtiden ud for de danske brakvandsgedder, og hvad tror du, at der skal til, for at geddebestanden kan blive stor igen?
Det er et spørgsmål, som ikke er nemt at svare på. For hvorfor og hvor meget er brakvandsgeddebestandene gået tilbage? Det ved vi ikke nok om. To eksempler: Vi ved, der er sket en øget tilførsel af næringsstoffer til vores kystfarvande, og at miljøtilstanden i områderne, hvor gedderne lever, derfor er ændret. Det har for eksempel ført til, at ålegræsset er gået tilbage. Hvis der på den måde er blevet færre egnede levesteder for ynglen, kan det være forklaringen på, at bestandene er blevet mindre. En anden årsag kan være brakvandsgeddernes mulighed for at vandre ind i ferskvand for at gyde. Den har ændret sig grundet dræning af våde enge og etablering af diger og sluser mm. Men hvor vigtige er disse ferskvande for gydningen? De emner skal undersøges nærmere, før vi har et ordentligt svar. Endelig kan fremtiden for vores bestande af brakvandsgedder blive alvorligt udfordret af klimaændringer. Det er en rigtig ”dark horse” i forhold til spørgsmålet. Bliver store indstrømninger af saltvand i forbindelse med stormvejr en dagligdags hændelse i fremtiden, vil levevilkårene for brakvandsgedder i den vestligste del af Østersøen uden tvivl blive forringende og måske vil de helt forsvinde. Der er altså mange hvis’er, som kan have indflydelse på fremtiden for vores bestande af brakvandsgedder.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 6, 2018.
