Tudserenden på Langeland er som et lille eventyr

Udklip.JPG DTU Aquas yngel-tællinger har vist, at Tudserenden i dag har en stor produktion af ørreder.

Restaureringsarbejdet i vandløbet Tudserenden viser, hvor lidt der skal til for at skabe meget bedre forhold for ørreden i de små vandløb.

Der var engang et lille vandløb, der hed Tudserenden. Vandløbet var et trist vandløb, for det blev aldrig besøgt af den mægtige havørred.

Sådan kunne fortællingen om Tudserenden sagtens begynde.

Foreningen Sportsfiskeren Langeland har de seneste 5 år arbejdet med at forbedre vandløbene og dermed forholdene for havørreder på øen, og der har været kontant afregning, når der er blevet restaureret med gydegrus og skjulesten i blandt andre Bregnemoseafløbet og Tudserenden. Yngel-tællinger foretaget af DTU Aqua har stadfæstet, at vandløbene i dag producerer store mængder nye ørreder.

Udklip 1.JPG
Seneste arbejde i Tudserenden gik ud på at udlægge skjulesten.

Nul ørreder i 2010
Projektet i Tudserenden denne gang handlede om udlægning af skjulesten. Sportsfiskeren Langeland og frivillige medlemmer af den fynske Grusbande fik sammen med biolog fra Langelands Kommune, Rikke de Neergaard, gjort Tudserenden endnu bedre.

– Tilbage i 2010 var der ikke en eneste havørred i dette vandløb, fortæller Bo Holme fra Vandpleje Fyn.

– Jeg var selv med, da vi lavede det første projekt hernede. Det er utroligt, så lidt der skal til, før noget har en stor effekt i disse små vandløb. Vi gjorde noget, der ikke fungerer, til noget godt, og i dag gør vi det så endnu bedre, slutter Bo Holme.

Og Tudserenden var glad. Thi nu fik den endelig besøg af den store og mægtige havørred. Og sammen levede de lykkeligt.

Sportsfiskeren Langelands næste vandløb på ønskelisten er Fladmose-Hellevad-afløbet. Du kan læse mere om dagen ved Tudserenden her.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"