Genetablering af Aarhus Å på vej

Det har længe stået skidt til for ørredbestanden i Aarhus Å. Åen, der ellers er kendt for sin gode vandkvalitet, har siden 2003 løbet igennem Årslev Engsø, og det har haft store negative konsekvenser for ørredbestanden.

De udtrækkende ørredsmolt farer simpelthen vild i søen, hvor de bliver et let bytte for skarv, fiskehejre og rovfisk. Kun et fåtal når derfor havet. Nærmere bestemt går over 80% af ørredsmolten tabt, når de skal igennem Årslev Engsø og Brabrand Sø. Det konkluderer en rapport fra DTU Aqua fra 2013.

Det har længe bekymret Danmarks Sportsfiskerforbund, Natur- og Miljøteam Aarhus og Djursland og Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF), der sammen med Aarhus Kommune, skoleklasser og lokale naturforkæmpere over en årrække netop har gjort en stor indsats for at forbedre gyde- og opvækstvilkårene for ørrederne i Aarhus Å og Lyngbygård Å.

– Hele Årslev Engsø-projektet er i og for sig et rigtig godt projekt, der har givet hele den vestlige bydel et løft – både naturmæssigt og rekreativt. Men projektet har også medført, at ørredbestanden er gået mere og mere tilbage over årene. Undersøgelser har vist, at tabet af ørredsmolten har været så stor, at der i dag ikke længere er grundlag for en selvreproducerende ørredbestand. Ikke engang udsætninger kan kompensere for tabet, siger Arne Bager, formand for ØLF.

Projektet skal ikke kun tilgodese fiskebestandene
ØLF har fra begyndelsen haft en intention om, at en genetablering af Aarhus Å ikke blot skulle tilgodese fiskebestandene, men naturen i det hele taget.

– Det er vigtigt, at vi får skabt et åløb med sin fulde kontinuitet, hvor der er fri passage året rundt. Vi har haft et klart ønske om en sammenhængende natur i og omkring åen og et ønske om, at den øvrige natur i Årslev Engsø ikke skal påvirkes negativt af projektet, siger Arne Bager.

Han fremhæver samtidig, at den fri passage vil betyde, at miljømålene for fisk kan opfyldes, ikke bare for Aarhus Kommune, men også i Skanderborg og Silkeborg Kommune, idet vandoplandene for Aarhus Å og Lyngbygård Å strækker sig langt ind i disse kommuner.

– Projektet vil udløse det store potentiale som både Aarhus Kommune og vores frivillige har skabt ved at forbedre de fysiske forhold i åen opstrøms Årslev Engsø. Både Aarhus Å og Lyngbygård Å er ganske unikke, da åerne på større strækninger er mere eller mindre urørte og uden reguleringer. Men det ville ikke kun være i Aarhus Kommune, at vi kan mærke forbedringerne. Efter nogle år vil vi se en markant øget opgang af ørreder, der vil kunne vandre langt op i å-systemet, siger Arne Bager.

Konstruktivt samarbejde med kommunen 
Da Aarhus Byråd d. 28. maj behandlede projektet, var det et enigt byråd, der forelagde og traf beslutning om forslaget. Det skyldes ifølge Arne Bager blandt andet et tæt samarbejde og en langvarig dialog med både byrådet og forvaltningen i kommunen.

– Vi har haft et fantastisk godt samarbejde. Det gælder både i dette tilfælde og om vandmiljøet i kommunen i det hele taget. Både byrådet og forvaltningen har været utrolig aktive undervejs og søgt svar på, om Årslev Engsø har påvirket fiskebestandene negativt, og om den har været skyld i, at det ikke har været muligt at leve op til de nationale miljømål. Derefter har vi været i dialog om at finde en løsning, der har kunnet tilgodese naturen såvel som fiskebestandene. Det har været en god og givende proces, som både byrådet og forvaltningen fortjener stor ros for, siger Arne Bager.

Ifølge Arne Bager har Teknik og Miljø-afdelingen nu udarbejdet et notat, der nærmere beskriver projektets omfang og økonomi. Notatet vil blive behandlet, når kommunen i september skal i gang med budgetforhandlingerne for de kommende år.

Lystfiskerne har således store forventninger til, at projektets anlægsmidler kan finde plads i kommunens budget for de kommende år, og at projektet kan startes op allerede i 2020.

Læs beslutningsforslaget her.