Invitation: Nyt stryg i Karstoft Å ved Skarrildhus indvies
Tirsdag d. 18. juni erklærer Herning Kommune, Riverfisher og Skarrildhus det nye stryg ved Skarrildhus for åbent. I forbindelse med den officielle åbning vil der bl.a. være fiskekonkurrence, udsætning af fisk, andevæddeløb for børn og flere andre aktiviteter. Alle er velkomne.
Det var netop i Karstoft Å, der er et af de største tilløb til Skjern Å, at de sidste rester af den oprindelige Skjern Å-laks fandtes tilbage i 1980’erne. Og nu får Skjern Å-laksen igen lov til at boltre sig på et nyt, lækkert stryg i Karstoft Å ved Skarrildhus.
Det skal naturligvis fejres, og derfor inviterer Skarrildhus og Herning Kommune sammen med Riverfisher til officiel åbning af stryget tirsdag d. 18. juni kl. 16.00.
Det er Herning Kommune, der i samarbejde med Skarrildhus står bag etableringen af det nye stryg, som betyder, at laks, ørreder og åens øvrige fisk har fået adgang til 88 km vandløb opstrøms Skarrildhus.
Se dagens program her: