Dansk Laksefond vil se handling i skarvproblematikken
Foto: Jacob Sterup.
– Handling er nødvendigt, lyder det fra Dansk Laksefond på et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Her gjorde fonden opmærksom på de store udfordringer, skarven giver i de vestjyske vandløb, hvor stalling- og ørredbestanden er er helt i bund. Danmarks Sportsfiskerforbund er enige i, at der er behov for nye initiativer.
Om Dansk Laksefond
Dansk Laksefond er en alment velgørende fond, der arbejder for at forbedre forholdene for den vilde nordatlantiske laks i Danmark. Det er Dansk Laksefonds vision, at der igen skal være store, naturligt reproducerende bestande af laks i alle danske laksevandløb i hele deres udstrækning. De vil derfor sikre vandløbenes frie løb og sætte fokus på prædatorernes indvirkning på laksen og alle andre udfordringer, som truer den nordatlantiske laks i Danmark.
Ørredbestandene er i bund og stallingen er truet af udryddelse i de vestjyske åer og til trods for regulering og bortskræmning af skarver, så er skarvbestanden i Vestjylland gået frem med 20 procent.
Dansk Laksefond mener derfor, at det nu er hævet over enhver tvivl, at skarvpopulationen udgør en presserende trussel mod en række fiskebestande i Danmark – blandt andet snæbel, laks, ørred og stalling. Fonden har i et foretræde – som er en mulighed for at fortælle politikerne, hvad man mener om en given sag – for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 2. oktober fremlagt problematikken med de sårbare fiskebestande. Her foreslog de blandt andet et max-loft over antal skarver i Danmark og udpegelse af fiskebeskyttelsesområder (vandløb, sø- og brakvandsområder) med værdifulde og sårbare fiskebestande, som bør beskyttes mod skarver.
Disse forslag håber Laksefondens formand, Christian Wedell-Neergaard, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vil gøre brug af i det fremtidige arbejde med forvaltningen af skarver.
Laksefondens forslag til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:
1. At der indføres et max-loft over antal skarv i Danmark. De nuværende vage henvisninger om at reducere skarvens skadevirkninger har vist sig helt utilstrækkelige. Der er brug for et konkret måltal for, hvor mange skarv der kan være i Danmark i forhold til at opnå en balance i forhold til fiskebestandene. Dette max-loft skal indebære en markant reduktion i antallet af skarv i Danmark. Det bør være et første delmål, at antallet af ynglende skarvpar i Danmark ikke overstiger 10.000.
2. At der indføres ’fiskebeskyttelsesområder’, dvs. områder hvor værdifulde og sårbare fiskebestande kan opnå en bæredygtig størrelse, hvilket indebærer at disse områder beskyttes mod skarv. Disse områder kan eksempelvis omfatte lakse-, ørred- og stallingvandløb, vandløb med snæbel samt særlige værdifulde sø- og brakvandsområder.
3. At disse principper hurtigst muligt indføres i den fremtidige skarv-forvaltning i Danmark og at der i øvrigt snarest muligt igangsættes tiltag for at sikre de sårbare fiskebestande mod den voldsomme skarv-prædation.
– Det er mit indtryk, at udvalgets medlemmer viste oprigtig interesse i denne problemstilling, og efter foretrædet er det derfor mit håb og min forventning, at miljøudvalget vil skubbe på for at sikre en bedre beskyttelse af laksefiskene. Handling er nødvendigt, siger han.
Danmarks Sportsfiskerforbund: – Vi savner nye muligheder i forvaltningen af skarven
Danmarks Sportsfiskerforbund er positivt stemt overfor, at Dansk Laksefond nu råber vagt i gevær og vil se handling i forhold til skarvproblematikken, som har været et heftigt debatteret emne i mange år.
– Vi har været frustrerede over, at det ikke har været muligt at begrænse den massive prædation af især laks, ørreder og stallinger i mange af de vestvendte åer. Vi savner nye muligheder i forvaltningen af skarven, og derfor er det nu positivt, at Laksefonden kommer med en række forslag til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som forhåbentlig kan blive en del af den kommende forvaltningsplan, siger fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert, og fortsætter:
– Selvom lystfiskerne og de statslige myndigheder ved de vestvendte laksåer gør et stort stykke arbejde for forebygge prædation ved hjælp af regulering og bortskræmning af skarverne, så viser undersøgelser jo, at der fortsat er fremgang for fuglen i det vestjyske. For eksempel er der i Nissum Fjord kommet en ny skarvkoloni. Den burde ifølge forvaltningsplanen slet ikke kunne etablere sig der. Den nye koloni er en rigtig dårlig nyhed, idet der ikke længere udsættes ørreder og laks i Storå-systemet, og stallingen er tæt på udryddelse i hele Storåsystemet. Myndighederne bør som minimum sikre, at forvaltningsplanens præmisser overholdes, men der er under alle omstændigheder brug for nye værktøjer, som Laksefonden foreslår, siger Kaare Manniche Ebert.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder – via sit sæde i den rådgivende Skarvarbejdsgruppe – for at sikre, at prædationen ligger på et acceptabelt niveau.
Læs mere om Forbundets skarvpolitik her.
