Naturen kvitterer for Mortens indsats i bækken
Morten Ringive kan lide at se tingene udvikle sig, når man gør en indsats, og det har været en stor tilfredsstillelse for ham, at det lille vandløb i dag scorer topkarakter ved DTU Aquas vandløbsbedømmelse.
Fra nul til 69 gydebanker. Det er den udvikling, der er sket i Humbæk på Als, siden Morten Ringive sammen med de øvrige lokale vandplejefolk adopterede det lille vandløb i 2007 og gennem en langsigtet indsats skabte et lille mirakel. Her fortæller Morten om, hvad der driver ham som lystfisker og vandplejemand.
Morten Ringive
- Født 1976
- Bor i Augustenborg
- Uddannet som salgsassistent og sergent
- Arbejder som butikschef i Fleggaard
Morten Ringives lystfiskerkarriere startede lige fra det øjeblik, da hans forældre gav ham lov til at fiske på havnen, hvor han og kammeraterne fangede ålekvabber og hundestejler. Lidt senere gjaldt det ål, aborrer, brasen og skaller i Lille Hav ved Augustenborg.
– Jeg kan lide at fiske efter alt, men min placering på Als gør, at det hovedsageligt har været havørredfiskeriet, der er brugt tid på, men også gerne gedder mv. Ja, faktisk alt med finner, siger Morten med et smil.
Morten har fisket rundt om i Danmark, men han har også været omkring Norge, Sverige og Island med fiskestangen.
Som ludomani
– Jeg ser fiskeri lidt som ludomani. Spændingen og uvisheden om, hvornår præmien kommer, og hvilken størrelse og art den har. Man skal lige have et kast til, og næste kast og næste – og lige et til, siger Morten.
Han er sikker på, at beundringen for det, der lever under overfladen, aldrig stopper, og selv i dag kan han finde en lillebitte ørred fascinerende og flot til trods for, at der har været mange hundrede oppe at vende.
– Jeg har gået med det samme blink i 27 år. Jeg har prøvet andre, men er faldet ret hurtig tilbage. Fluen kommer også frem af og til, men ikke så tit, må jeg erkende, fortæller Morten.
Tog del i det lokale arbejde
Morten startede med vandplejearbejde, da han som 24-årig boede i Haderslev. Da han senere flyttede hjem til Als, gik han med i Vandplejen ANA, der er de lokale foreningers vandplejesammenslutning, og i flere år har han været formand for sammenslutningen.
I mange år har han frivilligt arbejdet for Danmarks Sportsfiskerforbund som miljøkoordinator, og desuden har han deltaget i vandråd og naturråd. Han repræsenterer også forbundet i det lokale grønne råd.
– Jeg er en mand, der kan lide at skabe noget og se resultater. Det at kunne gøre en forskel, at så frø og se en udvikling, er bestemt en af de store drivkræfter i mit arbejde, fortæller Morten og fortsætter:
– Det at tænke ud af boksen, tænke anderledes og så endda kunne konstatere succes, er jo en berigelse. At kæmpe for noget, at finde værdi i noget og lave noget om til det bedre, det er grundstenen i det hele.
Humbæk-metoden kort fortalt
Udgangspunktet var et forholdsvis bredt vandløb med svag strøm, sand og slam på bunden og bevokset med moseplanter som pindsvineknop og dunhammer.
- Noget af bevoksningen i vandløbet fjernes, så det får en smal strømrende med god strøm.
- Strømmen fører sand og slam væk.
- Det etableres sandfang, som opsamler sand og slam. Sandfanget tømmes efter behov, typisk 1-2 gange om året.
- Der plantes træer langs vandløbet, så uønsket plantevækst skygges væk. Træernes rødder holder på brinkerne.
- Marksten lægges ud til sikring af brinker og dræn.
- Når sand og slam skylles væk, kommer bundens naturlige sten frem. Desuden skylles sten fri fra brinkerne.
- Der tilføres kun sten til gydebanker, hvis de ikke allerede findes i terrænet.
Fokus på vedligeholdelse
Efter en række projekter med bl.a. etablering af passage i flere vandløb, var de lavthængende frugter plukket, og Morten skiftede fokus fra de normale vandplejeprojekter og begyndte at interessere sig mere for vedligeholdelse af vandløbene.
Der var især ét vandløb, der fangede hans interesse, nemlig Humbæk på Sydals. Det var et lille, beskedent vandløb på kun fire kilometer, og da Morten i 2007 begyndte at arbejde med det, var der ingen gydebanker. Sidste år kunne Morten med stor tilfredshed tælle 69 gydebanker i Humbæk, og det på trods af at der stort set ikke er langt gydegrus ud.
– Humbæk var et maskinoprenset vandløb, hvor der voksede mærke, pindsvineknop og dunhammer på en bund med sand og slam. Planterne blev klippet ned hvert år, og med mellemrum blev vandløbet opgravet, når bunden hævede sig for meget, fortæller morten og fortsætter:
– DTU Aqua havde ved deres bestandsundersøgelser bedømt det til ikke at være et ørredvandløb, og der skulle derfor ikke sættes fisk ud i det. Det var en fair bedømmelse af forholdene på det tidspunkt.
Sådan så Humbæk ud to år efter projektets start. Der var lavet en strømrende, og de første små træer var plantet.
Langsigtet indsats bar frugt
Men Morten så nogle muligheder i vandløbet og tog fat på en langsigtet indsats, og efter mange kopper kaffe sammen med lodsejerne og samtaler med kommunen fik han lov til at overtage arbejdet med vandløbet sammen med de andre i Vandplejen ANA.
– Jeg husker tydeligt den aften, hvor jeg spurgte de andre i Vandplejen ANA, om de ville hjælpe, og om vi skulle adoptere et vandløb. Svaret var ja, og det blev starten på det, der senere kom til at hedde Humbæk-metoden, husker Morten.
10 år senere så samme strækning af Humbæk sådan ud på en dag i juni.
– Vandløbet har netop fået topkarakter ved DTU Aquas bedømmelse her i 2019. Det har vi opnået ved at bruge de elementer, der er derude, og det er lykkedes at trylle en flot stenet bæk frem, der stort set kan passe sig selv, fortæller Morten med slet skjult stolthed og understreger, at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi mange i Vandplejen ANA har lagt masser af timer ved bækken, og fordi lodsejerne har været positive og samarbejdsvillige.
Afvandingsinteresser kan godt tilgodeses
– Vi mennesker har ødelagt vandløbene og deres evne til at kunne borttransportere partikler. Vi tilfører lige vandløb materialer, og det kan de lige, udrettede vandløb slet ikke håndtere, for profilen og variationen er væk. Derudover har vi fjernet den skyggegivende bevoksning, og derfor kan et vandløb ikke passe sig selv, fastslår Morten og fortsætter:
– Vi har faktisk i fællesskab med landbrug et ønske om at vandet skal løbe væk, og jeg håber, vi i fællesskab også kan ændre rammerne, så naturen kan råde. Humbæk-metoden har vist, at afvandingsinteresserne og naturinteresserne kan finde fælles løsning.
– Når jeg snakker med lodsejerne, har vi faktisk et fælles mål om, at vandet skal løbe. Jeg er taknemlig for, at lodsejerne ved Humbæk havde så meget tiltro, at de sagde ja, så vi kunne gøre teori til virkelighed. I dag har de fået et vandløb, der bare fungerer, og hvor der kun graves i sandfangene. Jeg har altid haft interesse i landbruget og en forståelse for deres arbejde. Jeg har også en forståelse for, at bækkens vandafledende funktion er nødvendig. Så jeg kommer godt ud af det med lodsejerne, og vi har god dialog, siger Morten.
Fem bud på bedre vandløb
Her er Mortens fem bud på, hvad vi kan gøre for at få nogle bedre vandløb:
- Lave sandfang i de vandløb, der har fin profil, et rimeligt fald og en hård bund.
- Plante træer og skygge de uønskede vandplanter bort. Sumpplanterne er sammen med materialetilførsel den største udfordring.
- Ændre tilsynet, så tingene får lov at passe sig selv, der hvor rammerne er til det, især ved skovvandløb.
- Bruge Humbæk-metoden i de vandløb, hvor det vil give mening. Det vil være en investering de første fem år, men pengene vil derefter komme ind igen, da vedligeholdelse kan ændres til tilsyn, der er langt billigere.
- Ophøre med kantklipning, da det fjerner en masse skjul.
Har overtaget vedligeholdelsen af lokale vandløb
Morten ser gerne, at den nuværende tilgang til vandløbsvedligeholdelse droppes. Den er dyr for samfundet, og i stedet skal man bruge den tid, det tager at genskabe forholdene, så bækken igen får en profil med god strøm, hård bund og træer, der kan holde moseplanterne nede. Processen tager nogle år, men resultatet bliver, at man får et vandløb, der stort set er vedligeholdelsesfrit.
Ligesom med lodsejerne har han haft et godt samarbejde med kommunen, og det har nu ført til, at han har overtaget vedligeholdelsen af flere af de lokale vandløb på Als. De har set, hvad der er opnået i Humbæk og har åbnet op for, at samme metode kan bruges andre steder. Det har dog betydet, at Morten har været nødt til at oprette sit eget firma for at få de formelle ting på plads.
Morten har været på moniteringskursus og kan nu selv følge udviklingen i vandløbene ved elfiskeundersøgelser.
Greben er det vigtigste redskab, når Morten laver vandløbsarbejde.
Arbejdet med Humbæk har ikke bare gavnet fiskene. Der er også kommet flere insekter både i vandet og langs brinkerne.
Udsætninger er ren symptombehandling
– Jeg synes, det er synd, vi i flere årtier har brugt så meget energi på udsætning af fisk i vandløbene. Det er symptombehandling, og var forholdene til det, var der jo flere fisk af sig selv. Det nytter jo ikke at blive ved med at tilføre fisk, når der er noget galt. Så burde man heller finde grunden til, at det ikke fungerer og bruge energien på det, siger Morten.
Han ser helst, at de fisk, der er kommet frem ved den naturlige gydning, får de bedste muligheder for at blive store, og det får de ikke, hvis man udsætter fisk, der tit er større og som vil udkonkurrere den naturlige yngel.
– I den sidste ende handler det især om, hvor mange skjul og standpladser, der er i vandløbet. Antallet af skjul og en god sommervandføring er helt afgørende for, hvor mange smolt, der i den sidste ende kan svømme ud i havet, og set med lystfiskerøjne er antallet af smolt det væsentlige. Det nytter jo ikke så meget med gydebanker og yngel, hvis fiskene ikke overlever på grund af mangel på skjul og vand, fastslår Morten.
Naturen kvitterer for de rette rammer
Udsætningerne af smolt i mundingerne har Morten heller ikke meget fidus til.
– Jeg mener bare, at vi lokker prædatorer til, for det er nem føde, da fiskene har haft en anden måde at leve på og aldrig er blevet selekteret eller har lært at tage sig i agt. Vi kan jo se på undersøgelserne, at disse fisk klare sig langt dårligere. Lad os nu i stedet satse på det, der virker, og lade være med at forstyrre systemerne. Skaber vi rammerne, kvitterer naturen selv, siger han og tilføjer:
– Vi er stoppet med yngeludsætning for mange år siden, og det var den bedste beslutning, vi har taget i kampen om at få flere fisk i vandløbene.
Ved et vandløbskursus på Sydsjælland viste Morten, hvor man man hurtigt med greb og rive kunne skabe en strømrende i et tilgroet vandløb.
Vi skal passe på bestandene
Et bæredygtigt fiskeri, hvor der også er plads til turisme, kræver efter Mortens mening, at vi forvalter bestandene fornuftigt og får dem bygget op, så vi ikke kommer til at drive rovdrift på en lille bestand.
– Derfor er det virkelig uklogt at markedsføre noget, som er under udvikling, da et forhøjet fisketryk kan gøre, at det tager længere tid, eller at der stort set ikke er gydende fisk, og det vil ikke være til gavn for nogen, fastslår han.
Han ser dagskvoter som en god ting, og C&R-fiskeri især på hunfiskene burde enhver lystfisker praktisere, så længe der ikke er fisk nok. Morten ser også gerne de nuværende fredningsbestemmelser ændret:
– Jeg så gerne, at fredning på farvede fisk startede 1. november eller tidligere. Det ville kunne hjælpe os med at opbringe bestandene og ville give mening i en fornuftig forvaltning.
Vi er selv den største trussel
Når talen falder på de prædatorer, der gør indhug i ørredbestanden, er Morten ikke i tvivl om, hvem der udgør den største trussel.
– Jeg mener, at vi overser en væsentlig én af slagsen, nemlig os selv som lystfiskere. Der tages mange fisk med hjem, og de fisk, vi tager, er jo dem, der har klaret at blive store. Vi tager dem endda tit, lige inden de skal gyde. Derfor tænker jeg tit øv, når endnu en lystfisker lægger et billede op af en stor gydemoden hunfisk. Vi må ikke glemme vores egen påvirkning, siger han og tilføjer:
– De andre konkurrenter som skarv og sæl betyder bestemt også noget. Især skarven har jo luret gratis og nem mad. Det er igen det med vores påvirkning. Jeg vil mene, at man skulle stoppe med at fodre dem med udsætningsfisk, og så skal vi jo nok også regulere lidt, da vi som mennesker har ødelagt de naturlige processer ved at have fjernet topprædatorerne, men det er da glædeligt at se, at havørnebestanden er i fremgang.
Følg Morten på YouTube
Hvis du søger på Morten Ringive på YouTube, finder du en række videofilm, der viser, hvordan han og de øvrige folk fra Vandplejen ANA har arbejdet med Humbæk-metoden.
Her er et eksempel:
