Ørredbestand i Tuse Å i kritisk fase
Biolog Peter W. Henriksen har stået for undersøgelsen i Tuse Å-systemet.
Tuse Å ved Holbæk blev i 2018 ramt af en alvorlig forurening, og en ny fiskeundersøgelse viser, at åens gydebestand af havørreder er i en kritisk fase. Opgangen i de førstkommende år er afgørende for, at den tidligere fine bestand bliver genoprettet.
Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) har gennem mange år lavet et stort og vigtigt vandplejearbejde i Tuse Å ved Holbæk. Resultatet var en ørredbestand, der klarede sig bedre og bedre, så det var et stort tilbageslag, da Kobbel Å og hovedløbet blev ramt af en alvorlig forurening i 2018.
Holbæk Kommune har nu fået foretaget en ny fiskeundersøgelse i åen. Den er foretaget af biolog Peter W. Henriksen fra Limno Consult, og den viser, at der må forventes en mindre opgang af gydefisk i de førstkommende år, og det betyder, at fiskebestanden er inde i en kritisk fase, hvor udvikling kan gå i begge retninger.
Den samlede rapport kan læses her.
Vandplejearbejde gav fine resultater
Ørredbestanden i Tuse Å-systemet var stort set forsvundet i 1960, men ikke mindst TØS’ målrettede arbejde med restaureringer, udlægning af gydegrus og skjulesten, fjernelse af spærringer mv. betød, at Kalvemose Å kunne erklæres selvreproducerende i 1998, og i 2003 var det heller ikke længere nødvendigt at sætte yngel ud i de øvrige åer i systemet.
I dag er der således kun mundingsudsætningerne tilbage, og her udsættes årligt 26.000 stk. smolt af lokal afstamning.
Hovedløbet af Tuse Å blev ramt af en alvorlig forurening i september 2018. Det betød en halvering af gydebestanden.
Halvering af gydebestand
Først i september 2018 blev dele af å-systemet ramt af en alvorlig forurening. Biogas-slam fandt via Møllerenden vej til Kobbel Å og videre ned gennem hele hovedløbet af Tuse Å – og resultatet var, at alle fisk på strækningen blev slået ihjel.
Gennem mange år har TØS registreret antallet af gydegravninger. I årene 1991-1998 fandt man mellem 112 og 216 gydegravninger, men så skete der noget, da der blev etableret et udvidet fredningsbælte i Holbæk Fjord. Fra 1999 til 2017 svingede antallet af gydegravninger mellem 274 og 493. Da gydegravningerne blev optalt i vinteren 2018-19 var antallet imidlertid faldet til 196, og det vurderes, at gydebestanden var blevet halveret efter den ødelæggende forurening.
Markant færre ½-årsørreder
Undersøgelserne i 2019 viste, at der var en markant nedgang i antallet af ½-årsørreder, og det var ikke kun i de dele af å-systemet, hvor forureningen havde ramt. I Kalvemose Å og Regstrup Å blev der kun fundet tætheder på henholdsvis 20 og 30% af de foregående år.
Da der ikke var konstateret andre kritiske forhold, vurderes det i undersøgelsen, at årsagen til tilbagegangen i tætheden af ½-årsørreder skyldes den reducerede gydebestand.
Kritisk nedgang i smoltudvandingen
Nedgangen i antallet af ½-årsørreder vil betyde en formindskelse i antallet af smolt, der vandrer ud af å-systemet i foråret 2020.
Biolog Peter W. Henriksen vurderer, at den normale smoltudvandring er på ca. 5.900 stk. Det danner grundlag for en gydebestand på anslået 844 havørreder, inklusiv bidraget fra mundingsudsætningerne, og det skønnes, at en bestand af den størrelse er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende tilgang af ny yngel.
– Gydebestanden består især af havørreder med 1½ og 2½ havår og enkelte med 3½ havår, hvorfor det er tre på hinanden følgende års smoltproduktion, der definerer gydebestanden. Det er derfor meget vigtigt, at rekrutteringen til næste år kommer op på et godt niveau. I modsat fald vil der i årene efter – især i 2021 og 2022 - være en fortsat reduceret gydebestand. Det kan igen føre til, at der kan opstå en situation, hvor stadigt færre smolt giver ophav til stadigt færre gydende fisk og dermed en reduceret bestand, skriver Peter W. Henriksen i rapporten.
Behov for beskyttelse og nye tiltag
Rapporten fastslår, at der i de kommende år er behov for beskyttelse af bestanden og for at forbedre vandløbskvaliteten gennem bl.a. intelligent grødeskæring og vandløbsrestaureringer, for smoltproduktionen er i dag kun det halve af, hvad den optimalt kunne være.
I rapporten anføres en række tiltag, som kommunen kan iværksætte for at optimere bestanden, og fortsat overvågning af bestanden i de kommende år vil vise, om den retter sig.
