Kamp om vandet ved bevaringsværdige vandmøller
Ti vandmøller i Danmark er i dag funktionsdygtige, og Dansk Møllerforening mener, at de af kulturhistoriske grunde skal beholde vandføringen, selv om der derved spærres for fiskenes passage op i vandløbet.
Er det nødvendigt at bevare spærringen ved mølledammen og udnytte den fulde vandføring for at bevare kulturarven ved de vandmøller, der endnu er funktionsdygtige? Det mener Dansk Møllerforening, som bakkes op af folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Vandpleje Fyn og Danmarks Sportsfiskerforbund mener noget andet.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener
Møllespærringer kan have stor kulturhistorisk værdi. Derfor kan der være særlige lokale og politiske forhold, der skal tages hensyn til, når der skal arbejdes på fri passage ved denne type spærringer.
Alligevel bør det i de fleste tilfælde være muligt at finde løsninger, der både tilgodeser kulturhistorien samtidig med, at der skabes kontinuitet og passage for fisk i vandløbene.
Velfungerende vandløb er livsnerven i vores landskab, og det er derfor på tide, at vandløbenes funktion tages alvorligt.
Ved at slippe vandløbene fri tilgodeser vi ikke kun vandrende fisk som eksempelvis havørred, laks, snæbel og lampretter, men en række andre dyre- og plantearter, der er tilknyttet naturen i og omkring vandløbene.
En vandmølle uden vand er som et sejlskib uden sejl. Sådan siger den fynske historiker Ellen Warring i et interview med TV2 Fyn. Hun mener, at miljøindsatserne, hvor spærringer fjernes i vandløbene, er en risiko for kulturarven og vil ødelægge de sidste fungerende vandmøller i Danmark.
Sammen med Dansk Møllerforening, der repræsenterer de bygningsfredede vandmøller, søger hun nu foretræde for folketingets Kulturudvalg. Her vil foreningen anmode om, at de ti vandmøller, der stadig er intakte og funktionsdygtige, vil blive anerkendt som særlig kulturarv af national betydning, og at de bevares intakt og i funktionsdygtig tilstand.
Ingen vandmøller uden vand
Dansk Møllerforening mener, det kan blive svært at bevare vandmøllerne funktionsdygtige, hvis vandet ledes uden om møllerne.
– Nu må man jo ikke tro, at vi ikke syntes, vi skal have rene vandløb og god natur. Det synes vi bestemt. Men vi synes, lidt groft sagt, at man har lavet vores vandløb til en form for dambrug, altså en slags kunstigt fiskeopdræt, hvor man sætter en masse fisk ud, som også faktisk ødelægger balancen i vandløbene. Vi skal have renere vandløb, men vi skal ikke lave det til dambrug, siger Ellen Warring til TV2 Fyn.
Ikke nødvendigvis konflikt
I de nye vandplaner lægges der op til, at endnu flere opstemninger skal fjernes for at sikre fiskene adgang til de vandløbsstrækninger, der i dag ligger opstrøms spærringerne.
I Miljøstyrelsen ser man ikke en konflikt imellem at bevare kulturarven og sikre passage ved vandmøllerne.
– Opstemninger påvirker vandmiljøet, men der er ikke nødvendigvis en konflikt mellem at forbedre vandmiljøet og bevare kulturarven langs vandløbene. Der kan laves tekniske løsninger, så vandet bliver ledt uden om møllerne, og dermed kan vandmøller bevares som kulturarv, siger kontorchef Peter Kaarup fra Miljøstyrelsen.
Han peger desuden på, at vandet periodevis kan ledes gennem møllerne, så de driften kan demonstreres, mens det hovedparten af året ledes uden om møllerne.
Opbakning fra folketingspolitiker
Dansk Møllerforening får politisk opbakning fra folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, der også er kendt for sin kamp for at bevare Tange Sø. Han har dannet en såkaldt ”Møllegruppe” med deltagelse af Dansk Møllerforening, Historiske Huse, mølleejere og danske museer.
Foretrædet for Folketingets Kulturudvalg skulle have fundet sted her i december, men er blevet udskudt som følge af corona-situationen.
Spærringerne ved vandmøllerne nødvendiggør udsætninger i de berørte vandløb.
Løgn i den bedste sendetid
Seks af de funktionsdygtige vandmøller er beliggende på Fyn, hvor Vandpleje Fyn i samarbejde med de lokale foreninger og kommuner, har arbejdet for fri passage ved de fynske vandløb.
– Vandmøller er fantastiske bygninger langs de danske vandløb. De fortæller kulturhistorie og Danmarkshistorie. Det er jeg slet ikke uenig i, siger Chris Gregers Halling, der er formand for Vandpleje Fyn. Han fortsætter:
– Men meget uenig bliver jeg, når Ellen Warring snakker om, hvordan fisk i utal lukkes ud i vandløb og nærmest gør vandløb til dambrug. Når hun snakker om, hvordan balancen i vandløb ødelægges af de mange fisk, som hun hævder udsættes i disse vandløb. Det er direkte løgn, og løgn i den bedste sendetid skal ikke stå uimodsagt hen.
Kun nødvendige udsætninger
Chris understreger, at der kun udsættes yngel i meget få vandløb på Fyn, og når det sker, er det netop ofte for at bøde på den manglende naturlige bestand, der er en følge af vandløbsspærringerne.
– Der udsættes i dag kun fisk direkte i vandløb, hvor dette er absolut nødvendigt. Og nødvendigt er det udelukkende, fordi man i fortiden spærrede for fiskenes mulighed for fri passage til de altbetydende gydepladser, siger han.
Den nye Danmarkshistorie
Chris Gregers Halling opfordrer til, at man ikke kun fortæller den gamle Danmarkshistorie om vandmøllerne, men også en ny om vores indsats for at hjælpe på skaderne.
– Kan historien om vandmøllerne ikke fortælles, hvis ikke møllehjulet kan køre rundt? Selvfølgelig kan den da det. Bygningerne står der jo. Bevar dem gerne. De er flotte, og de fortæller netop historien, siger Chris og afslutter:
– Men lad os også fortælle den nye Danmarkshistorie om, hvordan vi gav vandløbene tilbage til naturen igen. Den historie er mindst lige så vigtig om 200 år, som historien om, hvordan vi misbrugte naturens kraft til egen vinding i en for længst forgangen fortid.
Se indslaget på TV2 Fyn her:
