DSC 0085 Uden transportkar er det umuligt at få transporteret moderfiskene i forbindelse med elfiskeriet.

Når man bruger mange timer på frivilligt vand- og fiskeplejearbejde, er det frustrerende at opdage, at nogen har stjålet det udstyr, man skulle bruge. Det var, hvad der skete for Kaj Larsen i forbindelse med årets elfiskeri efter moderfisk, så glæden var derfor stor, da gode kræfter bakkede op med både moralsk og økonomisk støtte, så tingene nu kan genanskaffes.

Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe fører hvert år elektroden, når der elfiskes moderfisk i åen. Det var også tilfældet i år, og efter strygning i klækkehuset i Roskilde skulle fiskene fragtes tilbage til Havelse Å.

Men da Kaj Larsen skulle hente transportkarret ved Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforenings klubhus var det stjålet. Tidligere på året skete det samme med ti køreplader, som vandplejegruppen brugte ved udlægning af sten og grus, så frustrationerne var til at få øje på.

Fin opbakning
Kaj Larsen fik lånt et andet kar, så fiskene kom tilbage til åen, og efter han senere havde delt den dårlige oplevelse på vandplejegruppens Facebook-side, begyndte støtten at strømme ind.

Ud over den moralske opbakning til det store frivillige arbejde, kom der også to hurtige beskeder om konkret økonomisk støtte.

Facebookgruppen ”Os der fisker på Nordkysten”, der administreres af Simon Thulin og Gert Lüders Jensen, valgte at donere 1.600 kr., som gruppen har samlet ind til vand- og fiskeplejearbejde via salg af et klistermærke.

– Vi har jo solgt nogle mærker, og overskuddet skulle gå til Grusbanden, men Kaj er jo også en slags grusbande, så derfor har vi besluttet at sende pengene til ham, så han kan få indkøbt nyt udstyr, skriver Gert Lüders Jensen på Facebook.

Kort tid efter fik Kaj Larsen besked fra Niels Lagergaard Pedersen, der er projektleder for Fishing Zealand. Han kunne fortælle, at Havelse Å Vandplejegruppe var udvalgt til at modtage årets overskud fra fiskekonkurrencen ”Fjordlandet Open”. Det endelige beløb er ikke opgjort endnu, men det plejer at ligge på omkring 5.000 kr.

DSC 0130 I januar kan du komme med ud at tælle gydebanker i Havelse Å og Græse Å.

Ud at se på gydebanker
Har du lyst til ved selvsyn at se, hvad der kommer ud af vandplejegruppens arbejde, bliver der lejlighed til det i januar, hvor Kaj Larsen vil invitere til to dage med gydebanketælling ved henholdsvis Græse Å og Havelse Å.

Datoerne for de to begivenheder er ikke fastsat endnu, men når det sker, vil du kunne finde dem på vandplejegruppens Facebook-side.

Bliv støttemedlem
Fra 2020 blev det muligt at tegne støttemedlemskab af Havelse Å Vandplejegruppe.

– Når vi laver konkrete projekter ude ved åen, er der heldigvis ofte folk, der kommer og deltager. Men vi vil gerne have endnu flere til at støtte op om vores aktiviteter, og det kan man nu også gøre ved at yde et økonomisk bidrag gennem et støttemedlemskab, fortæller Kaj Larsen.

Det årlige kontingent er fastsat til 100 kr., og de indkomne penge vil blive brugt til udlægning af gydegrus og skjulesten, samt til indkøb og vedligeholdelse af de materialer, der fx anvendes ved opfiskning af moderfisk.

Du kan blive støttemedlem i Havelse Å Vandplejegruppe ved at indbetale 100 kr. på Mobile Pay til 61843. Husk at angive ”Støttemedlem” i kommentarfeltet og skriv også gerne mail-adresse, så vandplejegruppen kan kontakte med information.

Arbejdet kan naturligvis også støttes gennem medlemskab af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening, som vandplejegruppen er en del af.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"