Ny plan for fiskepleje: Stabil udvikling i Skals Å
Gyde- og opvækstområderne ligger fortrinsvis i tilløbene til Skals Å, som her ved Skravad Møllebæk.
Skals Å i det sydlige Himmerland blev undersøgt af DTU Aqua i 2020, og det har nu resulteret i en ny plan for fiskepleje, som afløser den tidligere fra 2012. Undersøgelsen viser en stabil udvikling, siden den første plan for fiskepleje blev lavet i 1993.
Skals Å afvander et stort område i det sydlige Himmerland. Dens afvandingsområde starter så langt østpå som mellem Randers og Hobro. Herfra løber den cirka 50 kilometer vestpå til dens udløb i Hjarbæk Fjord. Det er karakteristisk for åen, at den afvander en række søer og generelt har et ringe fald i selve hovedløbet, så de vigtigste gyde- og opvækstområder ligger i sideløbene.
Stabil udvikling
I 2020 var Skals Å blandt de vandløb, der skulle have udarbejdet en ny plan for fiskepleje, og DTU Aqua undersøgte i den forbindelse 94 stationer, hvor af de 70 blev undersøgt ved elfiskeri.
Ved undersøgelsen blev der fundet ½-års ørreder på 62 % af de elbefiskede stationer, hvilket var lidt højere end i 2011, hvor resultatet var 54 %. Til gengæld viste undersøgelsen et fald i den gennemsnitlige tæthed af ½-års ørreder. Her blev resultat 34 ørreder pr. 100 m2 mod 44 pr. 100 m2 i 2011.
I hele perioden fra 1993 til 2020 har den gennemsnitlige tæthed ligget mellem 31 og 44 ½-års ørreder pr. 100 m2, så der har generelt været tale om en stabil udvikling.
Langt fra målopfyldelse
Kun 22 % af de befiskede stationer kunne leve op til målsætningen om god eller høj økologisk status. Det er ganske vist en forbedring på 3 % i forhold til undersøgelsen i 2011, men der anføres i rapporten, at forskellen kan bero på rene tilfældigheder.
Begrænset smoltproduktion
Set i forhold til åens størrelse og det store areal, den afvander, er det en beskeden smoltproduktion, der finder sted. I rapporten anslås det årlige smoltudtræk til 6.646 stk. I 2011 blev det anslået til 9.108 stk., så der er tale om et væsentligt fald.
Til sammenligning anslås det årlige smoltudtræk til 31.000 stk. i den nærliggende Simested Å.
Viborg Sportsfiskerforening
Viborg Sportsfiskerforening har fiskeret på de nederste 15 kilometer af Skals Å, men engene bliver ikke længere afgræsset, og selvom buskrydderen bliver brugt, er det ikke her, medlemmerne lægger de fleste fisketimer.
Det gør de derimod ved foreningens fiskevande ved Simested Å, Jordbro Å, Fiskbæk Å og Karup Å.
Læs mere om foreningens fiskevande her.
Problemer i fjorden
Viborg Sportsfiskerforening har fiskeret til en del af Skals Å, og foreningens formand Jørgen Buch peger især på nogle forhold i Hjarbæk Fjord som årsag til det forholdsvis lave smoltudtræk.
– Som det fremgår af bestandsanalysen, er der en nogenlunde fornuftig yngelproduktion, og også i denne vinter er der fint med gydninger. Men vi har store problemer med forholdene i Limfjorden og især med Hjarbæk Fjord. En DTU-analyse fra 2017 viste, at vi mister 60 % af de udvandrende smolt i Hjarbæk Fjord, og kun 20 % når ud i det åbne hav. Hjarbæk Fjord er lukket med en dæmning, hvor fiskene skal finde ud gennem seks huller på 2 x 4 meter, og her holder en masse skarver og sæler buffet. Der er talt op til 50 sæler og endnu flere skarver i området ved slusen, fortæller Jørgen Buch.
Udsætningerne er stoppet
Det store smolttab har haft konsekvenser for foreningens arbejde med vandløbet.
– Tabet af smolt er stort, og tabet af udvandrende nedgængere er desværre mindst lige så stort, så på trods af en pæn yngelproduktion, bliver der for langt mellem fangsterne, og med problemerne i Hjarbæk Fjord er det ikke særlig tillokkende at gøre en masse ved vandløbspleje og udsætninger. Ifølge udsætningsplanen må vi godt sætte lidt yngel og lidt ½-års fisk ud, men det er alt for små mængder til, at vi kan få en dambruger til at arbejde med fisk fra Skals Å, så vi har stoppet udsætningerne for cirka fem år siden, fortæller Jørgen Buch og fortsætter:
– Det er en trist historie, men vi arbejder målrettet på at få slusen i Virksund erstattet af en bro, og indtil da prøver vi at få lov til at skræmme sælerne væk med sælskræmmere. Et lille lyspunkt er det dog, at vi ikke har set så mange skarver i åen som tidligere. Der er nogle havørne, som er begyndt at vise sig i området, så måske er det forklaringen.
Gang i andre ting
Problemerne omkring Skals Å betyder dog ikke, at foreningen ligger på den lade side, for der er også meget at tage fat på i foreningens fiskevande i blandt andet Simested Å, Jordbro Å og Fiskbæk Å.
– Vi ligger bestemt ikke helt brak. Vi har her i efteråret lagt 90 m3 grus og sten i Jordbro å, og Viborg Kommune har lavet en flot restaurering af Lund Bæk, slutter Jørgen Buch.
