Stallingen er stort set forsvundet fra Råsted Lilleå
På en næsten 35 km lang strækning af Råsted Lilleå fandt biologerne kun syv stallinger.
Råsted Lilleå, der er et vigtigt tilløb til Storå ved Holstebro, husede tidligere en stor bestand af stalling, hvis potentiale er vurderet til 10.000 fisk. Ved en stor elfiskeundersøgelse af hele åen i 2021 blev der kun fundet i alt syv stallinger, og pilen peger på skarven som hovedårsag til den voldsomme nedgang.
I 2012 lavede DTU Aqua en undersøgelse af Råsted Lilleå, der viste en markant nedgang i stallingbestanden. I 2021 blev åen igen grundigt undersøgt, denne gang af Dansk Center for Vildlaks på bestilling af Herning og Holstebro Kommuner. Også denne gang var resultatet dybt beskæmmende, da der i hele åløbet kun blev fundet syv stallinger.
Fuglkjær Å og Råsted Lilleå
På åens øvre del kaldes den Fuglkjær Å, og lidt sydvest for Vind skifter den navn til Råsted Lilleå. Den har et alt overvejende naturligt slynget forløb på knapt 35 km med gode fysiske forhold for laksefisk. Åen har sit udløb i Storå lige opstrøms Vemb.
Åen er flere steder restaureret med fjernelse af spærringer og etablering af gydebanker, hvor ikke mindst havørreder og laks slår sig løs.
Åen havde tidligere en stor naturlig bestand af stallinger, og biologer fra DTU Aqua vurderede i 2013, at åen havde et potentiale til at huse en bestand på 10.000 stallinger.
Du kan læse hele undersøgelsesrapporten her.
Effektivt elfiskeri
Undersøgelsen i Råsted Lilleå blev foretaget i perioden fra 5. til 14. oktober 2021. Åen blev elbefisket fra en bred kano på en knapt 35 km lang strækning. På strækninger med stor bredde var det ikke muligt at dække hele vandløbet, så her blev der fisket, hvor der erfaringsmæssigt er flest stallinger, hvilket vil sige steder med jævn til god strøm og en vis dybde, mens døde høller og helt lavvandede partier blev fravalgt.
De stallinger, der blev fanget, blev mærket med et blåt mærke, så de var mulige at genkende ved en eventuel genfangst, og effektiviteten ved elfiskeriet blev vurderet til at være god.
Meget lille stallingbestand
På hele den knapt 35 km lange strækning blev der kun fanget 7 stallinger, hvis størrelse varierede mellem 10 og 43 cm.
Ved en undersøgelse i Omme Å i 2009 blev der fundet 257 stallinger pr. kilometer vandløb, og biologerne vurderer, at Råsted Lilleå burde have en bestand på mindst samme niveau, hvilket altså langt fra er tilfældet.
En lignende endnu ikke offentliggjort undersøgelse i Tim Å ved Stadil Fjord viser et tilsvarende nedslående billede af stallingbestanden.
Peger på skarven som årsag
Biologernes konklusion på undersøgelsen peger på skarven som årsag til nedgangen i bestanden.
– Det er almindeligt anerkendt, at skarven er en alvorlig trussel for stallingen, og at prædation fra skarv kan være en alvorlig bestandsbegrænsende faktor (Jepsen m.fl. 2014). Der blev ved denne undersøgelse set skarv fouragerende i åen, ligesom der var daglige observationer af skarv flyvende langs åen. Der blev fanget både stalling og strømskaller med bidmærker, som vurderes til at stamme fra skarv, skriver de i rapporten.
Øvrige prædatorer som fiskehejre, odder og isfugl kan også have en vis indvirkning på bestanden af stalling, mens vandkvaliteten ikke er en begrænsende faktor. Lange strækninger af åen har den højeste faunaklasse, det vil sige et godt vandmiljø med en stor variation af smådyr. Desuden er flere dambrug nedlagt, og de øvrige er omlagt til recirkuleret drift.
Stallingen blev fredet i åen fra 2011. Fredningen er senere blevet forlænget og gælder nu til 2026, så det er ikke lystfiskeri, der presser bestanden.
Skriv under: Vi foreslår alternativ forvaltningsplan for skarv
En række fiskearter og -bestande er i fare for at forsvinde – det gælder for eksempel bækørred, stallling og snæbel. Og den væsentligste årsag er, at de bliver ædt af skarven. Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at der er behov for en ny og bedre forvaltning af skarv, så vi kan beskytte de vilde fiskebestande mod presset fra skarven.
Brug for handling nu
Hos Holstebro og Omegns Fiskeriforening har undersøgelsen gjort stort indtryk, og formanden Gunnar H. Pedersen udtaler:
– Det er meget trist læsning. En engang stor og stærk stallingbestand er reduceret til stort set ingen grundet prædation fra skarv. Desværre passer billedet meget godt med det, vi ser i hele Storå-systemet. Stallingen findes naturligt kun i Vestjylland, hvor den har været siden istiden. Det skulle meget nødigt være i vores generation, at den uddør.
– Desværre gør den netop underskrevne Forvaltningsplan for Skarv intet for at forhindre det. Det er fint med undersøgelser, men de er altså lavet i rigt mål med entydige resultater, fortsætter Gunnar H. Pedersen og afslutter:
– Jeg har svært ved at se, at stallingen skal kunne overleve ventetiden. Vi har ganske enkelt ikke tiden til det. Skal bestanden reddes, skal det være nu!
Strømskalle fanget ved undersøgelsen. Den bærer tydeligt mærke efter kontakt med et skarvnæb.
