Historisk aftale baner vejen for et bæredygtigt fiskeri på Tissø
Med en ny strategi for forvaltningen af fiskeriet på Tissø er målet at genskabe det tidligere så eminente fiskeri på søen. Aftalen er blevet til efter konstruktiv dialog mellem 8 lokale lystfiskerforeninger og Selchausdal Gods, som varetager flere andre ejeres interesse på Tissø og som besidder fiskeretten for både lyst- og erhvervsfiskeriet. Fremadrettet skal fangstdata danne grundlaget for et bæredygtigt fiskeri på søen. Der er tale om en aftale der gælder frem til 2028.
Lystfiskerforeninger med fiskeret på Tissø
Høng Sportsfiskerforening
Slagelse Sportsfiskerforening
Gørlev Sportsfiskerforening
Holbæk Lystfiskerforening
Kalundborg Sportsfiskerforening
Sorø Lystfiskerforening
Odsherred Lystfiskerforening
Lystfiskeriforeningen
Den 12 km2 store privatejede Tissø på Vestsjælland, der er dannet af et dødishul, men i lystfiskerkredse nok er mere kendt for sit tidligere så fantastiske fiskeri efter sandart og gedder, ser nu ud til igen at kunne blive garant for gode lystfiskeroplevelser.
For en helt ny og på mange måder historisk aftale mellem 8 lokale lystfiskerforeninger og Selchausdal Gods, der varetager flere søejeres interesse, fastsætter nu rammerne for, hvor meget henholdsvis lystfiskerne og søens erhvervsfiskere årligt må fange.
- På opfordring fra foreningerne var vi i august 2022 med til at starte dialogen op mellem de forskellige interessenter omkring fiskeriet på Tissø. Siden har vi faciliteret en arbejdsgruppe, der har arbejdet hen mod en bæredygtig forvaltning af fiskeriet, der baserer sig på fangstdata fra søen, og som alle parter, kan se sig selv i, siger Morten Jacobsen, næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Arbejdet har været præget af en konstruktiv og respektfuld dialog, som nu har ført til, at der i slutningen af januar blev vedtaget en aftale, der forhåbentlig kan genskabe Tissø, som en af landets mest attraktive søer for fiskeri efter sandart, gedde og aborre, siger Morten Jacobsen.
Ifølge aftalen må der i 2024 landes 0 kilo sandart, 1500 kilo gedder (60-80 cm) og 4500 kilo aborrer (erhvervsfiskeriet målrettes efter aborrer mellem 800-1000 gr.). Ud af dette må lystfiskerne fange 500 kilo gedder og 1000 kilo aborrer, resten tilfalder erhvervsfiskeren. Det er Søren Berg, seniorrådgiver ved DTU Aqua, der har anbefalet kvoterne for 2024 på baggrund af tidligere fangstdata fra erhvervsfiskeren og lystfiskerforeningerne, og en vurdering af søens potentiale.
Tilfredse foreninger
Hos Bo Guldager, formand for Lystfiskeriforeningen (LF), der har været med i hele forløbet, er der tilfredshed med aftalen.
- Tissø er i dag langt fra det, den var engang. Derfor er det fantastisk, at der nu er fundet fælles fodslag om en 5-årig plan, der kan få det gode fiskeri genskabt. Der skal lyde en stor tak til Selchausdal Gods og lystfiskerforeningerne for en god, åben dialog om fremtiden for søen, og derudover fortjener Danmarks Sportsfiskerforbund ros for at have faciliteret arbejdsgruppen og skabt de bedste rammer for at nå et godt resultat, siger Bo Guldager.
Vidensbaseret forvaltning
Et helt centralt element i den nye aftale er, at fangstkvoterne fremover fastsættes med udgangspunkt i de nyeste data fra både lystfiskerne og erhvervsfiskeren på søen. For lystfiskerne betyder det, at alle ture - både med eller uden fangst skal registreres via Fangstjournalen – enten via appen eller en online formular. Erhvervsfiskerens fangster vil blive registreret efter gældende lovgivning.
Derudover vil der én gang årligt blive foretaget et prøvefiskeri med såkaldte biologiske oversigtsgarn, der vil give en god indikation af mængden og størrelsesfordelingen af fisk i Tissø. Det forventes, at Lystfisker Danmark vil finansiere indkøb af garnene – og at de lokale lystfiskerforeninger sammen med erhvervsfiskeren og DTU Aqua vil stå for prøvefiskeriet hvert år i august.
Ud fra disse data vil partnerskabsgruppen altså kunne fastsætte, hvor meget der kan fiskes i 2025, og de følgende år.
Modellen er blevet fremsat af DTU Aqua, der undervejs har været faglig sparringspartner i arbejdsgruppen. Her har særligt Søren Berg haft en fremtrædende rolle i de nye anbefalinger.
Erhvervsfiskeriet har de sidste 9 år taget udgangspunkt i den viden, som er tilgængelig hos DTU Aqua, men det nye er, at DTU Aqua nu går aktivt ind i monitorering af Tissø og laver anbefalinger til fiskeriet ud fra disse data.
- I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi glade for, at DTU Aqua har engageret sig i denne problemstilling og har fremlagt en model for foreningerne og søejerne, der giver et solidt fagligt grundlag for at fastsætte rammerne for fiskeriet fra år til år, siger Morten Jacobsen.
Partnerne ønsker også i fællesskab at arbejde med respekt for vandmiljø, fisk, flora og fauna Tissø med den hensigt at beskytte naturen i og omkring Tissø.
Torsdag d. 29. februar blev der afholdt orienteringsmøde for de foreninger, der har fiskeret på Tissø. Her holdt Søren Berg oplæg om fiskebestanden i Tissø, hvor der også var gennemgang af partnerskabet om fiskeriet på Tissø.
På mødet blev aftalen om fiskeriet på Tissø endnu engang bekræftet og bakket op af alle interessenter i gruppen.