Nye visioner for Fiskeplejen

214 kroner om året. Det er for øjeblikket prisen for det obligatoriske, statslige fisketegn, hvis du er lystfisker. Pengene bliver kanaliseret videre til de såkaldte Fisketegnsmidler, som skal styrke de fiskearter og -bestande, der er attraktive for lyst- og fritidsfiskere.

Men hvad går pengene egentlig til? Og hvordan skal de prioriteres? Det har været et centralt tema i §7-udvalget, hvor en lang række fiskeriinteressenter rådgiver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om, hvad pengene bliver brugt på. 

I oktober 2023 tog Ministeriet, på opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund, initiativ til en temadag om Fiskeplejen – netop med henblik på at få en grundig debat om, hvordan midlerne bedst kommer de danske lystfiskere til gode. 

- Vi mente, at der var behov for at løfte blikket og sammen med resten af udvalget og Ministeriet tage en overordnet debat om, hvordan Fiskeplejen skal se ud i fremtiden. Ikke fordi, at Fiskepleje-ordningen ikke fungerer godt – tværtimod, da den gennem årtier har bidraget med markante resultater og været fundament for det enorme og velfungerende frivillige arbejde, som lystfiskere i dag lægger i vand- og fiskepleje. Men vi mente, at det alligevel var fornuftigt, særligt med tanke på den triste miljøtilstand i vores vandområder, at se på, om der skal prioriteres og arbejdes anderledes – eller om visse dele af Fiskeplejen skulle have et boost eller mere vægt, siger Torben Kaas. 

Temadagen resulterede i et næsten færdigt udkast til et fælles visionspapir, som netop er blevet drøftet i §7-udvalget. Der udestår kun enkelte mindre justeringer, som kommer på plads i en kort høringsproces blandt deltagerne. Danmarks Sportsfiskerforbund spillede naturligvis ind med klare ønsker til, hvordan Fiskeplejen skal fungere fremadrettet. 

- Overordnet set, mener vi, at Fiskeplejen skal fokusere sin indsats ud fra, hvad de danske lystfiskere fisker efter. Men der bør og skal også tages højde for andre parametre, fx hvis en art er særligt presset eller sårbar, eller hvis der mangler viden om tiltag, der kan komme vores vandmiljø eller bestemte fiskearter til gode mere generelt, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Vi ønsker ikke en fuldstændig reformering af Fiskeplejen, som det måske har været opfattet, men derimod en mere klar strategi, der kan gøre Fiskeplejen agil og tage hånd om de vigtigste udfordringer, som lystfiskeriet står overfor her og nu – og som kan komme flest mulig til gavn, siger Torben Kaas. 

DTU Aqua som central rådgiver
Som mange lystfiskere nok er bekendt med, er DTU Aqua den faglige rådgiver i §7-udvalget og har i årevis håndteret både forskning og undersøgelser, udsætning af fiske samt rådgivning og uddannelse af frivillige, organisationer og myndigheder. Det mener Torben Kaas fortsat de bør være. 

- DTU Aqua har opbygget en stor viden om vores vandløb og de arter, der knytter sig til dem. Dertil har DTU Aqua et tæt samarbejde med foreningerne omkring særligt vandløbene. Det skal vi værne om, så vi kan bygge videre på de succeser, der er opnået for havørred- og laksefiskeriet. Samtidig ser vi nye problemer i form af iltsvind og stadigt ringere miljøtilstand i vores søer, og vi har den helt håbløse situation på kysterne og i havet, hvor vi kun delvist forstår årsagerne til, at næsten alle fastboende og bundlevende fisk er væk. Her kan det være relevant at gå ud og lede efter forskningsmiljøer, som har bygget viden op på de områder, og invitere dem til at afgive tilbud på at udføre undersøgelser under Fiskeplejen, siger Torben Kaas. 

Større fokus på det frivillige arbejde
Er man stærkt engageret i vand- og fiskeplejearbejdet kender man nok allerede til Fiskeplejen, som i årevis har finansieret og faciliteret uddannelse af frivillige, og hvor DTU Aqua har rådgivet om blandt andet vandløbsrestaurering og udsætninger af fisk. Og netop understøttelsen af det frivillige arbejde, mener Danmarks Sportsfiskerforbund kun skal styrkes yderligere i de kommende år. 

- Vi gentager det igen og igen. De frivillige lystfiskere har gjort en enorm forskel for vores natur, fiskebestande og lystfiskeriet. Det kan og skal ikke undervurderes. For Staten er det desuden en billig løsning, populært sagt, så derfor ser vi meget gerne, at man lægger en endnu større indsats i at støtte op om det frivillige arbejde til gavn for lystfiskerne, men så sandelig også til gavn for naturen og i sidste ende Staten, der er forpligtet til at skabe god tilstand derude, siger Torben Kaas. 

- I Danmarks Sportsfiskerforbund vil vi også fortsætte og styrke samarbejdet med vores foreninger om at forbedre fiskevandene. Vi ønsker at være en driver for gode partnerskaber lokalt, der kan give større gennemslagskraft, når det kommer til at genoprette vores vandmiljø og dermed grundlaget for sunde, vilde fiskebestande. Skal vi lykkes, er det er nødvendigt med stærke partnerskaber, hvor både myndigheder, foreninger, organisationer, men altså også Fiskeplejen, prioriterer arbejdet med de frivillige, siger Torben Kaas. 

I dag støtter Fiskeplejen blandt andet de frivilliges arbejdes gennem Gruspuljen samt rådgivning og uddannelse fra Fiskeplejekonsulenterne til vandpleje og udsætninger. 

- De indsatser skal fortsætte – gerne med endnu større kraft. Der skal sammen med de frivillige stadig restaureres vandløb for fuld skrue over hele landet, og vi skal forsat sætte fisk ud, hvor det er biologisk velfunderet. Og det skal naturligvis ske ud fra den nyeste og bedste viden på området. Desuden mener vi, at man bør arbejde for at tilbyde kurser i marin naturgenopretning, siger Torben Kaas. 

Det kan kræve flere midler i en tid, hvor salget af Fisketegn ellers er gået tilbage. 

10 mio. retur samt øget kommunikation
Som Fiskeplejen er skruet sammen i dag, går der ca. 10 millioner, ud af i alt 40 millioner kroner, til Staten, som bruger dem på indsatser i regi af Vandområdeplanerne. Det mener Torben Kaas skal ændres. 

- Det er en bunden opgave for Staten at sikre god økologisk tilstand i vores vandområder. Sådan set ikke lystfiskernes – og vi skal derfor heller ikke betale for den, udover hvad vi betaler via skattebilletten. Derfor mener vi i Danmarks Sportsfiskerforbund, at de 10 millioner, der årligt går til Staten fremover skal anvendes til formål prioriteret af parterne i Fiskeplejen – alt er andet er helt urimeligt. Pengene skal naturligvis stadig gå til naturforbedringer, men det er vigtigt, at de samtidig kommer det rekreative fiskeri til gode, siger Torben Kaas. 

- Det må siges, at Fiskeplejeordningen allerede har vist, at den er pengene værd, og at de frivillige lystfiskere, med den rette rådgivning og ofte i samarbejde med kommunerne, kan levere flotte resultater for vores natur. Samtidig danner foreningerne rammerne for vigtige fællesskaber og rekreative muligheder. Så ja, de penge skal altså blive i Fiskeplejen – særligt i en tid med let faldende salgstal for Fisketegnet og dermed faldende indtægter, siger Torben Kaas. 

Og netop de vigende salgstal har i et stykke tid vækket bekymring i §7-udvalget. 

- Der er udbredt enighed om, at kommunikationen af Fisketegnet og dermed også kommunikationen af de indsatser og resultater, der er i regi af Fiskeplejen skal kommunikeres mere tydeligt og i øjenhøjde med de danske lystfiskere. Det skylder vi både dem, der allerede bidrager, så de ved, hvad pengene går til – men også for at markedsføre fisketegnet, så vi kan få endnu flere til at bakke op om det vigtige arbejde. Og der er jo et væld af gode historier at fortælle, så det kræver blot en mere gennemtænkt strategi samt eventuelt noget mere økonomi, siger Torben Kaas. 

Nogle opgaver kan varetages eksternt
Ifølge Torben Kaas skal man reservere DTU Aquas ressourcer til de vidensopgaver, som de er nøgleleverandør af i dag. Opgaver, som mere har karakter af drift, bør kunne løses lige så godt andre steder og forhåbentlig også billigere, så der bliver flere penge til udsætninger og forskning. 

- Man skal gøre det, man er bedst til – og når det kommer til at markedsføre fisketegnet og formidle de gode historier fra Fiskeplejen, er det måske værd at se på, om der er andre end DTU Aqua, der varetager den opgave bedre. DTU Aqua gør med Fiskepleje.dk allerede en stor indsats, men vores opfattelse er også, at man her taler til en relativ lukket kreds. Derfor synes vi, at der både skal afsættes flere ressourcer til denne opgave og at man skal drøfte, hvem der har de bedste kompetencer til at formidle, hvad man får for pengene, når man indløser sit fisketegn. Det skal ske i øjenhøjde med den almindelige lystfisker og på de kanaler, som lystfiskerne benytter sig af, siger Torben Kaas. 

- En anden opgave, som også ligger hos DTU Aqua er indkøb af smolt og andre fisk til udsætningsprogrammet. Det er på mange måder købmandsforretning, som måske heller ikke ligger til højrebenet for en forskningsinstitution. Kan det måske varetages bedre af andre? Det mener vi, at man bør se nærmere på i §7-udvalget, siger Torben Kaas. 

Et havmiljø på randen af kollaps
Det er nok ikke gået mange lystfiskeres næse forbi, at det danske havmiljø er i knæ, og særligt de indre farvande står på randen af et kollaps med tiltagende iltsvind og en ekstrem mangel på bundlevende fisk. 

Fiskeplejen har traditionelt set ikke haft størstedelen af sit fokus på det marine område, om end der er gennemført mange projekter og undersøgelser af både miljø og fiskebestande i havet, samt gennemført udsætninger af blandt andet skrubber og pighvarrer. 

- Jeg mener, at det er helt naturligt, at Fiskeplejens hovedfokus ikke ligger på havet, kysterne og fjordene. De presfaktorer, der hersker her, er simpelthen for store til at Fiskeplejen kan gøre den helt store forskel – og her tænker jeg særligt i forhold til det frivillige arbejde, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Men til gengæld kan Fiskeplejen bidrage med undersøgelser og forskning, der kan give både organisationer og myndigheder viden om, hvilke værktøjer, der skal tages i brug. Det kan være alt fra, hvordan man bedst genetablerer stenrev eller hvilke presfaktorer, der holder torskebestanden i skak mat. Der skal altså arbejdes på initiativer, der giver mening for at genoprette miljøtilstanden, og det skal ske i en prioritering, der tager højde for andre nationale tiltag, så Fiskeplejen bruger sine ressourcer så effektivt som muligt, siger Torben Kaas. 

Du kan læse mere om §7-udvalget her. 

Du kan læse mere om Fiskeplejen her.