Nej tak til mere byggeri langs kysterne
For Danmarks Sportsfiskerforbund er fri adgang til kysten og uberørt kystnatur helt central og en væsentlig forudsætning for det rekreative kystfiskeri.
Foto: Christian Flinker.
Sammen med otte andre organisationer protesterer Danmarks Sportsfiskerforbund mod en ændring af planloven, som vil åbne for mere byggeri langs de danske kyster
I et fælles brev til Morten Dahlin, der er Minister for byer og landdistrikter, advarer ni grønne organisationer mod planerne om at ændre planloven, så det bliver muligt at igangsætte byggeri langs kysterne og dermed forringe naturværdierne og borgernes frie adgang til kystnaturen.
Et skridt i den forkerte retning
Danmarks Sportsfiskerforbund er blandt de ni organisationer, der står bag henvendelsen til ministeren, og forbundets formand Torben Kaas er ikke i tvivl om, at planerne er et skridt i den forkerte retning.
– At lempe planloven er en forkert vej at gå. Vores ubrudte kystlinjer er noget helt specielt, som vi i Danmark har formået at fastholde, og som folk rejser hertil for at få lov til at opleve, så det er helt uacceptabelt, hvis regeringen vil gøre det lettere at bebygge vores kyster, siger Torben Kaas.
– Kystfiskeriet er i øvrigt det mest populære fiskeri herhjemme, og vi vil derfor gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre adgang til kysterne og beskytte den sårbare natur, der findes her, siger Torben Kaas.
Det betyder planerne konkret
Landdistriktsudspillet muliggør en erhvervsudvikling baseret på nyt byggeri og erhverv i det åbne land og ved kysten. Der gives nye muligheder for at udvide byggeri og erhverv i tilknytning til landsbyer, at ophæve strandbeskyttelseslinjen, at arealer i landzone med få omformuleringer kan bruges til nye byggegrunde og muligheder for udvidelser.
Udspillet indebærer:
- Mulighed for byggeri af hoteller, erhvervsudvidelser og produktionsfaciliteter i strandkanten.
- Reduktion af kystnærhedszonen.
- Oprettelse af nye forsøgsområder for kystprojekter, også selv om de eksisterende forsøgsområder slet ikke er udnyttet.
- Udlæg af nye sommerhusområder.
- Byudvikling på arealer, der ligger mellem byer og havet.
Udvidelse af landsbyer. - Lempede regler på 46 småøer, så der lettere kan bebygges og udvides.
Bag henvendelsen til ministeren står:
By og Land Danmark, Dansk Ornitologisk Forening, Det Danske Spejderkorps, Dansk Vandrelaug, KFUM Spejderne i Danmark, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
Pas på den sparsomme natur
I brevet til ministeren påpeger organisationerne, at Danmark har et beskedent naturareal, som der er alt mulig grund til at værne om. En udvidelse af mulighederne for at lave nyt byggeri langs kysterne står desuden i skærende kontrast til intentionerne i aftalen om den grønne trepart, hvor der lægges op til en udvidelse af naturarealerne.
– Aftalen om den grønne trepart lægger op til at tage miljø- og klimakrisen alvorligt, og den bebuder gennemgribende ændringer af de danske landskaber. Nu skal naturen have mere plads og prioriteres som en afgørende ressource og samfundsværdi. Det er ikke kun til gavn for naturen selv, men også for de adskillige danskere, der færdes i den som vandrere, spejdere, fuglekiggere, jægere eller lystfiskere - Og for turisterne, som vi ved kommer for at op leve netop de smukke landskaber og den danske naturs kvaliteter, lyder det blandt andet i henvendelsen til ministeren.
Frygt for adgangen til kysterne
Planerne om ændringen af planloven indebærer blandt andet en nemmere adgang til at bygge langs kysterne på 46 udvalgte øer og omkring alle kystbyer. Det vil betyde flere sommerhusbyggerier og større turismebyggerier langs kysten og dermed reduceret adgang for almindelige borgere.
– Jo mere kysterne og strandene privatiseres, jo mere begrænset bliver mulighederne for friluftsliv og borgernes adgang til naturen. Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen og ekspansiv byudvikling risikerer at reducere de få naturområder, som stadig er tilgængelige for borgerne og deres friluftsaktiviteter, skriver organisationerne i henvendelsen.
