Trepartsforlig giver spinkelt håb for havmiljøet, men meget er fortsat usikkert

Efter et langt tilløb landede trepartsaftalen endelig i går. En bred koalition bestående af regeringen, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre og SF kunne præsentere, hvad der blev omtalt som en ”meget stor” aftale. Aftalen har til formål at omstille landbruget, så der udledes mindre CO2 og kvælstof til miljøet – blandt andet ved at omlægge store areal fra landbrugsjord til natur og skov.

Danmarks Sportsfiskerforbund har, siden treparts-arbejdet startede først på året, arbejdet målrettet for, at de alvorlige miljøproblemer i vores vandmiljø – særligt i vores fjorde og ved vores kyster blev en del af aftalen – og at ambitionsniveauet blev tilpas højt til at gøre en reel forskel for de trængte kystområder. 

- På mange måder er vi lykkedes med det, vi har arbejdet for. Iltsvind, fedtemøg og fiskedød gik fra at være udenfor aftalen til at blive en central del af den. Vi fik derudover sammen med oppositionen presset regeringen til at gå fra et helt uacceptabelt kvælstofmål, scenarie 3, til at gå med det mest ambitiøse scenarie 1. Det er vi tilfredse med, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund Torben Kaas og fortsætter: 

- Og helt overordnet er det positivt, at der nu foreligger en aftale, der med jordomlægning som værktøj vil nedbringe kvælstofudledningen til vores farvande. Et værktøj der vil have permanent positiv indvirkning på vores vandmiljø og natur, siger Torben Kaas. 

Men der er ifølge formanden flere alvorlige problemer og usikkerheder i aftalen. 

- Vi må konkludere, at det er endt med en politisk aftale, hvor det er meget usikkert om værktøjerne og midlerne til at genskabt et sundt havmiljø indenfor overskuelig fremtid overhovedet er til stede, siger Torben Kaas. 

- Overordnet kan aftalen se god ud – og både regeringen og støttepartierne får den også til at fremstå meget grøn. Men det er i aftalens detaljer, vi finder problemerne. Min bekymring er, at regeringen og aftalepartierne endnu engang sætter alt for stor lid til, at landbruget frivilligt vil omlægge sin jord. Det har tidligere vist sig ikke at være tilfældet, og til trods for, at der nu er sat 10 mia. kroner af til en jord-karrusel, tror jeg det kan blive meget svært at nå i mål med den enorme arealomlægning indenfor den meget korte tidshorisont, der er lagt, siger Torben Kaas. 

Han påpeger i øvrigt, at rammerne for markreguleringen – altså reglerne for, hvordan landmanden må dyrke og gøde sin mark – mangler at blive konkretiseret. 

- Uden en håndfast og konkret markregulering, mangler den presfaktor, der skal få landmanden til at indgå i jordfordeling og -udtagning. Der genstår stadig en politisk forhandling om, hvordan denne regulering helt præcist skal skrues sammen, herunder det såkaldte braklægningspunkt, og så skal den først implementeres fra 2027, hvilket i min optik er alt for sent, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Det betyder, at trepartsaftalen, der nu helt erstatter Landbrugsaftalen fra 2021, faktisk udskyder den regulering, som vi ellers så frem til skulle indføres ifm. genbesøget af landbrugsaftalen i år, siger Torben Kaas. 

Dertil kommer ifølge Torben Kaas en risiko for, at man i 2029 kan sænke kvælstofmålene til scenarie 3, hvis Tyskland og Sverige ikke hæver deres miljømål senest i 2028. 

- Den kattelem skal regeringen altså få lukket for hurtigst muligt. Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark skal gå efter laveste fællesnævner, når det kommer til vores vandmiljømål. Her må vi bero vores indsats på den bedst tilgængelige viden, som er præsenteret af vores eksperter herhjemme, siger Torben Kaas, der i øvrigt mener, at det er helt forkert at undtage Bornholm for en kvælstofindsats: 

- Bornholm bør ikke fritages for kvælstofindsats. Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua,  og Stiig Markager, professor i marin biodiversitet ved Aarhus Universitet, har for længst slået fast, at kvælstofudledningen fra Bornholm har betydning for det kystnære miljø omkring klippeøen, så her bør der også have været en kvælstofindsats. Den er nu blevet sløjfet som del af trepartskompromiset, og det er skuffende, siger Torben Kaas. 

Til trods for de mange forbehold, lover Torben Kaas dog, at Danmarks Sportsfiskerforbund nu vil gå til opgaven med at implementere aftalen med krum hals. 

- Nu har vi fået en aftale, og så må vi se fremad. Vi står klar til at bidrage til implementeringen af aftalen – bl.a. gennem de lokale treparter, hvor vores lokale repræsentanter allerede har stor erfaring og viden fra kystvandråd og vandråd. Vi er vant til at drikke kaffe med landmænd og andre lokale interessenter – og have en konstruktiv dialog. Det vil vi fortsætte med i de lokale treparter, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- For implementering er afgørende for om, vi kan tale om en god aftale – og vi vil selvfølgelig gerne bidrage til det. For kommer der ikke tempo på arealudtagningen og bliver det ikke fuldt af en effektiv markregulering, får vi ikke et godt vandmiljø. Vi kommer til at følge arbejdet minutiøst og presse på for, at regeringen og Folketinget holder foden på speederen og erstatter frivillighed med krav, hvis vi ikke ser de nødvendige kvælstofreduktioner, slutter Torben Kaas.