Grej

Vis filtre close

Hvad søger du?

ABU Ahrex Bags og packs Baitrunner Beklædning Berkley Blink Bog Bøger og film Cap CND Daiwa Ekkolod Elektronik Endeagn Fangstnet Fiskeline Fjällräven Fluebinding Fluefiskeri Fluehjul Flueliner Fluer Fluestænger Flueæsker Flyfish Europe Fodtøj Forfang og backing Gadgets Geoff Anderson Greys Guideline Haglöfs Hardy Hatch Havfiskeri Hodgman Humminbird Jakke kniv Kroge Kystwobler Lamson Lew's LTS Madlavning Medefiskeri Minn Kota Multihjul Okuma Outdoor Patagonia Polaroidbriller Predator Primal Purefishing Rapala Rapala (1) Sage Savage Gear Scierra Shimano Simms Smith Creek Spinnefiskeri Spinnefiskeri (1) Spinnehjul Spinnere Spinnestænger Sufix Tilbehør Vadestøvle Waders Waterworks Westin Woblere Zpey

Fra hvilket nummer

Sportsfiskeren 1 2018 Sportsfiskeren 6 2017 Sportsfiskeren 7 2017
{{getFilterName(filter)}} close

Fishtank

Kunstagnene fra Fishtank er helt nye i danske grejbutikker, men manden bag, Radosław Zaworski, har sammen med Piotr Piskorski grundlagt det verdenskendte firma, Salmo. De forskellige Fishtank agn kan alle fiskes som en traditionel crankbait, men ønsker man at fiske dem som en jerk- eller twitchbait, er det også muligt. Fishtank agnene har en 3D-effekt i overfladen og fås i mindst 10 forskellige farvekombinationer.

Pris: 99,-

Se mere her

Westin P10

Inspirationen til designet af Westins nye P10 crankbait er hentet fra den klassiske Platypus. Westin P10 er dog mindre og fås i to udgaver, henholdsvis en SR (Shallow Runner) og DR (Deep Runner), hvor begge modeller er 10 cm lange og vejer 15 og 16 g. P10 er udført i solidt ABS-plast og indeholder lokkende raslekugler. Begge udgaver af Westins P10 fås i otte forskellige farver.

Pris: 89,-

Se mere her

Viribus

Go-Fishing og Savage Gear har udviklet Viribus-stangserien i et tæt samarbejde. Omdrejningspunktet har været at udvikle stærke kulfiberklinger, uden at det gik ud over vægt og kasteegenskaber. Klingerne er derfor tilsat PBO-fiber og efterfølgende monteret med korkhåndtag og SIC-øjer. De tre todelte Savage Gear Viribus-stænger går fra 8-10 fod og dækker det meste danske spinnefiskeri med kastevægte fra 5-45 g.

Pris: 999,-

Se mere her

Sage Thermo

For første gang målretter Sage et fluehjul mod havets stærkeste fluefisk i det såkaldte Big Game og Blue Water fluefiskeri. Sage Thermo kommer i to størrelser dimensioneret til henholdsvis klasse 10-12 og klasse 12-16, der rummer mere end 500 m bagline. Kernen af den solide konstruktion er en ny SCS-bremse, der leverer et bremsetryk på op til 20 pund. Sage Thermo fås i farverne Stealth og den viste Champagne.

Pris: 5.999,-

Se mere her

G3 waders

De prisbelønnede G3 waders fra Simms har fået en 2022 opgradering. Selve lamineringen af tekstilerne er ændret, og G3 består af 3-lags Gore-Tex i den øvre del og 4-lags Gore-Tex Pro i den nedre del. Designet af lommer er finjusteret, og G3 har fået et nyt selesystem, der blandt andet er forberedt til at kunne bære et landingsnet på ryggen. Den nye farve hedder Gunmetal, og Simms G3 fås i 25 forskellige størrelser.

Pris: 5.999,-

Se mere her

JKB

Svenske JKB har specialiseret sig i produkter og unikke beslag til montering af lystfiskerens bådelektronik, eksempelvis skærmholdere og den viste vertikale transducer holder, som især bruges til Garmin Panoptix. JKB tilbyder også flere ”no drill” monteringer, hvor holderne i stedet limes på båden. Jagt- og Fiskerimagasinet i København fører, som den eneste butik i landet, hele programmet fra JKB.

Pris fra: 99,-

Se mere her

Fish Monkey

De fingerløse Wooly Half Finger uldhandsker fra Fish Monkey har syntetisk læder og gummidutter i håndfladen, som dermed sikrer et solidt greb om fiskestangen. Handskerne er udført i en blanding af uld og polyester, som giver god åndbarhed og tåler en del fugt, uden at miste den isolerende effekt. Fish Monkey handskerne fås også en i tilsvarende model med hele fingre. Begge leveres i tre størrelser.

Pris: 269,-

Se mere her

Ahrex Mayfly

Imitationer af de store Danica og Vulgata majfluer bindes bedst på længere tørfluekroge end standarden, og nu introducerer Ahrex to kroge specifikt til formålet. Ahrex Mayfly Dry FW538, og den identiske, men modhageløse FW539, er 4X long og fås i størrelse 8-12. Krogene er kemisk skærpede og har Black Nickel finish. Der er 24 kroge i hver pakke, uanset om det er Ahrex FW538 eller FW539.

Pris: 59,-

Se mere her

Master Dubbing Twister

Den nye Master Dubbing Twister fra Smhaen letter håndteringen af dubbingløkker i forbindelse med fluebinding. Med et let tryk på siderne af Master Dubbing Twister åbnes de to kroge, hvorved dubbingløkken også åbnes. Nu er det nemt at placere de ønskede fluebindingsmaterialer i dubbingløkken. Når trykkes igen lettes fra siderne, sidder materialerne fastklemt i dubbingløkken og twisteren kan roteres.

Pris: 280,-

Se mere her

SFX 4X

Sufix SFX 4X er en multifilament fiskeline lavet af 100 % japanske UHMPE-fibre. Materialet giver en glat overflade, som giver lange kast takket være minimal friktion i løberingene. Som navnet antyder er SFX 4X flettet af fire tråde, og Sufix har med denne line fokuseret på høj knudestyrke kombineret med minimal elasticitet. SFX 4X leveres på spoler med 135 m og fås i farverne: Low Vis Green og Hot Yellow.

Pris: 89,-

Se mere her

Thermal 3

Geoff Andersons nye heldragt i Polartec fleece giver din krop maksimal isolering under waderne eller flydedragten. Den kraftige 360 grams Polartec ThermalPro Shearling fleece er lavet via Polartecs genanvendelsesteknologi, hvilket gør Thermal 3 til det oplagte valg, hvis du ønsker at øge bæredygtigheden i fiskegarderoben. Thermal 3 er lavet af genanvendt materiale og kan selv genanvendes, når den engang er slidt op. Fås i størrelse S-XXXL.

Pris: 1.699,-

Se mere her

Elite 95

Rapala raffinerer og udvikler fortsat deres langsomt synkende CountDown balsawoblere. Nyheden Elite 95 fås i to størrelser på henholdsvis 5,5 og 7,5 cm, som vejer respektive 5 og 10 g. CountDown Elite 95 kan både jerkes og spinnes ind normalt med klassisk vrikkende gang. Rapala byder på 24 farvemønstre, der kombinerer metalliske overflader samt HD-print. Elite 95 er monteret med VMC 7554 Black Nickel kroge.

Pris: 139,-

Se mere her

Guideline briller

Årets store sortiment af solbriller er netop landet hos Guideline. Alle modeller har polariserede glas og øget kontrast for at skærpe udsynet. Guidelines briller fås i et væld af modeller med både triacetat- og nylonglas. Forskellige fiskesituationer kræver optimalt forskellige farver linser, og Guideline tilbyder både grå, grågrønne, amber, kobber og gule glas. Sortimentet inkluderer også to sæt clip-on briller med 2 eller 3 x forstørrelse.

Pris fra: 148,-

Se mere her

WizWool beanie

Geoff Anderson har seks nye WizWool huer klar til det kølige forårsfiskeri. Der er tre modeller af huerne, som hver fås i to farver. Fælles for alle WizWool huerne er, at de er fremstillet af 50 % me rinould og 50 % akryl. Derved får man det bedste af to verdener. Merinoulden er blød, åndbar og isolerende selv i fugtig tilstand, mens akrylen bidrager med slidstyrke og forlænget levetid.

299,- 

Se mere her

22 Exist

Daiwa har netop løftet sløret for deres nye tophjulserie 22 Exist, som forventes at lande i butikkerne i maj måned. 22 Exist er baseret på Daiwas nye og gennemgribende Airdrive designlinje, som i kraft af reduceret vægt på hjulets vitale dele kombineret med det nye Digigear, giver en lettere rotation og mere direkte kraftoverførsel end tidligere. Daiwa Exist 22 fås i syv modeller fra størrelse 2000-5000, som vejer fra 155-210 g.

Pris fra: 6.799,-

Se mere her

Sölv kystagn

Abu Garcia introducerer en stribe nye kystblink og gennemløbere i Sölv-sortimentet. Sölv dækker over produkter specielt designet til det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Blixx, Napp, Penna, Piil, Rull og Smakk dækker alle behov på danske kyster, og hver af agnene fås i flere vægte og ti specialfarver. Her vises tobisgennemløberen Penna og blinket Piil.

Pris fra: 60,-

Se mere her

Morethan

Daiwa har designet de fire Morethan spinnestænger specielt til kystfiskeri efter havørred, og serien fås derfor kun i Skandinavien. De todelte Morethan-stænger er bygget på SVF kulfiber med Nanoplus teknologi i en X45-konstruktion, som giver meget lette og retningsstabile klinger. Morethan er monteret med AGS øjer og et delt EVA-håndtag. De fire modeller går fra 9’3"-10’2" fod med kastevægte på 5-35 g.

Pris fra: 3.999,-

Se mere her

Peak fluestik

Det amerikanske Peak fluestik beskrives som fluestikkenes Volvo – driftssikkert og solidt. Peak er udført i rustfrit stål, messing og flyaluminium, og de hærdede stålkæber er designet til at holde fra de allermindste kroge op til størrelse 2/0. Peaks tunge base har en forsænkning til at holde kugler og beads i ro, og på undersiden er der gummifødder, så Peak står godt fast på bordpladen uden at ridse.

Pris: 1.999,-

Se mere her

Wiley X Compass

Wiley X vandt i år prisen for bedste nye fiskebriller på EFTTEX messen for tredje år i træk. Modellen WX Compass fra Climate Control serien løb med førsteprisen. Compass solbrillerne med Kryptek Neptune kamuflagestel har polariserende Emerald Mirror Amber linser i stærkt polycarbonat, som yderligere er sikret mod ridser af en T-Shell coating.

Husk, at som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund får du 20 % rabat på Wiley X solbriller ved at bruge rabatkoden CSF19

Pris: 1.595,-

Se mere her

Westin BullTeez

Westins nye gummiagn er en 18 centimeter lang shadtail med en vægt på 53 g. BullTeez har en let rullende gang selv ved lav fart, og i kombination med den store hale er den en godbid for store gedder og sandart. BullTeez kan rigges både til lavt vand eller fiskes i dybden med et klassisk jighoved. Skal BullTeez fiskes helt inde i grøden, kan en stor offset krog gemmes i en slids på maven og på ryggen af agnen. Westin BullTeez kommer i otte farvevarianter.

Pris: 49,-

Se mere her