Grej

Vis filtre close

Hvad søger du?

ABU Ahrex Bags og packs Baitrunner Beklædning Berkley Blink Bog Bøger og film Cap CND Daiwa Ekkolod Elektronik Endeagn Fangstnet Fiskeline Fjällräven Fluebinding Fluefiskeri Fluehjul Flueliner Fluer Fluestænger Flueæsker Flyfish Europe Fodtøj Forfang og backing Gadgets Geoff Anderson Greys Guideline Haglöfs Hardy Hatch Havfiskeri Hodgman Humminbird Jakke kniv Kroge Kystwobler Lamson Lew's LTS Madlavning Medefiskeri Minn Kota Multihjul Okuma Outdoor Patagonia Polaroidbriller Predator Primal Purefishing Rapala Rapala (1) Sage Savage Gear Scierra Shimano Simms Smith Creek Spinnefiskeri Spinnefiskeri (1) Spinnehjul Spinnere Spinnestænger Sufix Tilbehør Vadestøvle Waders Waterworks Westin Woblere Zpey

Fra hvilket nummer

Sportsfiskeren 1 2018 Sportsfiskeren 6 2017 Sportsfiskeren 7 2017
{{getFilterName(filter)}} close

IMX PRO V2 Salt

Den nye saltvandsserie IMX Pro Fly V2 indeholder fuldblods G. Loomis-fluestænger til en skarp pris. Stængerne i serien fås i modeller fra klasse 6-12, som er alle 9 fod lange og i fire dele. Den hurtige aktion er målrettet distance på kastet i det salte miljø, hvor der ligeledes skal lidt ekstra kræfter til at levere fluen gennem vinden. G. Loomis IMX Pro Fly V2 er monteret med en kraftig hjulholder, to skydeøjer og etbenede slangeringe.

Pris fra: 4.899,-

Se mere her

Bålstål

Den danske producent Nordild designer og producerer deres udstyr til madlavning over bål i Lemvig. Bålstål er en grill- og stegeplade, som kan bruges igen og igen og er dermed et bæredygtigt alternativ til engangsgrill. Bålstål ses her sammen med det tilhørende Bålfad, som kan anvendes, hvor underlaget ikke tåler bål. Den angivne pris er for et helt sæt, hvortil der også medfølger grillhandsker og stålsvampe, men Nordilds produkter kan også købes separate.

Pris: 1.300,-

Se mere her

WS 7

Geoff Anderson har netop løftet sløret for den syvende udgave af den populære WS vadejakke, som nu er produceret gennem mere end 25 år. Som ved alle WS’ forgængere har Geoff Anderson arbejdet målrettet med at designe tidens mest pålidelige og slidstærke jakke til danske kystfiskere. WS 7 holder længere end sine forgængere hvad angår vandtæthed, og et nyt design på kraven bidrager ligeledes til at holde elementerne ude. WS 7 fås i otte størrelser fra XS til Jumbo X.

Pris: 3.799,-

Se mere her

The New Fish

Patagonia har udgivet Simen Sætre and Kjetil Østlis bog The New Fish – med undertitlen The Truth about Farmed Salmon and the Consequences We Can No Longer Ignore. Bogen beskriver, hvordan forskere i starten af halvfjerdserne kiggede på nye muligheder for at brødføde en voksende befolkning og fik øje på havet. Lakseopdræt blev resultatet. Selv om få læsere af disse spalter ikke har hørt om konsekvenserne, bør bogens indhold alligevel snarligt konsumeres.

Pris: 199,-

Se mere her

SG8 Waders

Savage Gear har fokuseret på holdbarhed og komfort med de nye SG8 waders, som fås både med og uden lynlås i fronten. SG8 er udført i Duranium-materiale og fås i ti størrelser. Begge modeller har frontlommer, knæpuder, gravel guards, neoprensokker og et medfølgende bælte.

Pris fra: 3699,95

Se mere her

Loft Vest

Guidelines Loft-beklædning udvides med en vest og et par lange bukser. Loft er lun beklædning, som er designet til at fungere både i fritiden og på fisketuren. Yderst er vesten lavet af genanvendt nylon, som er Bluesign godkendt og PFAS-fri. Fokus er ligeledes rettet mod god isolering og minBluedesign-godkendt det genanvendte polyester-fyld. Guideline Loft Vest fås i størrelse S-XXXL.

Pris fra: 1.199,-

Se mere her

Primal

Præsentation og præcision er påkrævet i visse grene af fluefluefiskeriet. Derfor har new zealandske Primal udviklet Point-serien, som dækker over fluestænger designet til små ørredvande og snævre fluekast. Længden er kortet ned, og farten er taget af aktionen. De firedelte Primal Point-fluestænger med half wells-håndtag fås fra klasse 3-5.

Pris: 2.999,-

Se mere her

Mustache Rig

VMC’s Mustache Rigs er jig-hoveder, som er tilpasset og kan skrues ind foran softbaits i størrelser fra 14 til 28 cm. Det runde hoved på Mustache Rig flytter godt med vand og frembringer attraktive vibrationer i vandet, mens hårkraven giver et livligt indtryk under vandet. Moustache Rigs er fremstillet i et blyfrit materiale og fås i størrelse Small (11 g), Medium (20 g) og Large (40 g), som alle leveres i otte farver.

Pris fra: 119,-

Se mere her

CA Bendback

De nye Bendback-kroge fra Ahrex er i princippet to nyheder i én. Ahrex SA258 og PR358 er nye kroge i hver sin serie, men de har samme design – blot produceret i forskellige størrelser og finish. I saltvandsudgaven fås SA258 Bendback i Saltwater finish i store størrelser og med XL-krogøjer til grove bite tippets, mens den samme krog lanceres i Black Nickel finish i mindre udgaver som Ahrex PR358, der er tilgængelig i størrelse 1/0-6.

Pris: 69,-

Se mere her

Escape Cam

Med en vægt på kun 40 g er Westins nye Escape Cam verdens mindste og letteste undervandskamera til lystfiskeri. Det stødsikre kamera er tilmed vandtæt helt ned til 200 meters dybde og kan levere video i Full HD 1080p 30 or 60 fps. Escape Cam kan fuldt opladet filme i cirka 2,5 time, og du kan følge med og dele filmene via din smartphone. Kameraet lander i butikkerne i slutningen af november.

Pris: 1.299,-

Se mere her

23 Ninja LT

Daiwa har opgraderet hjul-klassikeren Ninja, og den nye 23 LT-udgave fås i hele ti modeller fra størrelse 1000-6000. Alle modeller indeholder fire lejer, og 23 Ninja LT er lettere end tidligere udgaver, selv om hjulet er bygget op omkring Daiwas kraftige Tough Digigear Drive. Bremsen klarer 5 kg tryk på de mindste Ninja-hjul og 12 kg på de fire største.

Pris fra: 519,-

Se mere her

Vision Nymph 2.0 Rannari

Danske kystfiskere opdagede for en håndfuld år siden, at Vision havde en flueline til nymfefiskeri i sortimentet, og at den egnede sig fortrinligt som running line til dansk kystfiskeri. Nu har Vision taget lovprisningerne til sig og raffineret nymfe-fluelinen specifikt til kystbrug. Der er kommet lidt større loops på den tynde, coatede line, og farven er skiftet til orange. Vision Nymph 2.0 Rannari Running line har en diameter på 0.023" og er 30 m lang.

Pris: 469,-

Se mere her

Fall Run Hoody

Denne nye Simms-jakke er Primaloft-isoleret for at opnå bedst muligt forhold mellem varme og vægt. Fall Run Hoodys krop og hætte har 60 grams fyld, mens ærmerne har 40 grams fyld. Jakkens overflade er lavet af 100 % genbrugs-polyester- ripstop. I siderne findes håndvarmer- lommer, mens der inderst gemmer sig en brystlomme med lynlås. Fås i seks farver i størrelse S-3XL.

Pris: 1.499,-

Se mere her

Scandi Launch

RIO har netop lanceret seneste bud på det ultimative skydehoved til klassisk laksefluefiskeri med små og mellemstore fluer. RIO Scandi Launch er flydende og fås fra #5-11 i længder fra 9,8-13,1 meter. Serien indeholder også halve størrelser, så der er i alt tretten liner at vælge imellem. Scandi Launch er en del af RIO’s Elite-linje, som inkluderer SlickCast-coating, low-stretch core og EasyID.

Pris: 699,-

Se mere her

Powerbait Banana

Bananduft har i følge amerikanske Berkley en nærmest magisk virkning på ørredsøernes beboere. Derfor introduceres banan nu som Powerbait-duft i hele fire klassiske farvevarianter; Sunshine Yellow, Fluo Orange, Rainbow og Spring Green. Glassene med den nye farve- og duftkombination indeholder naturligvis også de øvrige ingredienser i den unikke Powerbait-formel.

Pris: 69,-

Se mere her

Shimano Stradic FM

Kun få spinnefiskere har ikke mødt et Stradic-hjul i deres lystfiskerliv. Shimanos klassiske serie er nu landet i butikkerne i en ny generation med tilnavnet FM. De i alt 16 nye hjul i Stradic FM-serien fås fra størrelse 1000-5000, og har en Hagane-gearing fra 5,1:1 og helt op til 6,4:1 på det hurtigste C3000 XG-hjul. Shimano Stradic FM er desuden bygget med Silent Drive og syv lejer.

Pris fra: 1.899,-

Se mere her

Singi X

Fjällrävens Singi-X Anorak er en letvægts- jakke lavet af tætvævet bomuld, der udgør det perfekte skallag til outdooraktiviteter om vinteren. Stoffet er vandafvisende, vindafvisende og velventileret, og det kan vokses for at give ekstra beskyttelse og holdbarhed. Anorakken har et rummeligt snit med lynlåse i siden og messingknapper. Fås i både herre- og damemodeller i orange og blå i størrelse XS-XXL.

Pris: 3.699,-

Se mere her

444 Sylk

Cortland har udviklet deres 444 Sylk-flueline specielt til splitcane- og glasrørs-fluestænger. Den dobbelttaperede og flydende flueline er 27,4 meter lang og fås i klasse 3-6. Som navnet antyder, er Sylk et alternativ til bekostelige og vedligeholdelseskrævende silkeliner. Derfor er farven på Cortland 444 Sylk også i retning af den, en vokset silkeline har.

Pris: 500,-

Se mere her

Gravity Twitch

Savage Gear tilbyder nu også deres Gravity Twitch MR-agn i en lille ny udgave på 6,7 cm og 7 gram. Twitch-agnens unikke bevægelsesmønster er bevaret, og ved jævn indspinning vrikker den afsted med lokkende udslag. Ved at tilføre stangen nogle små, hurtige ryk under indspinning, slår agnen derimod fra side til side. De nu tre størrelser Gravity Twitch har alle fotoprint-detaljer og indbyggede raslekamre.

Pris fra: 69,95

Se mere her

Force Kraken

Med Garmins nye Force Kraken bliver front- og pivotmontering til både med højt fribord nu en mulighed. Med skaftlængder helt op til 90 tommer kan selv offshorebåde nu parkeres i bølgerne på et vrag langt til havs. Force Kraken har markedets kraftigste og mest lydsvage motor, multiband-GPS, og er selvfølgelig designet til brug med LiveScope. Garmin-motoren findes i både sort og hvid, som begge er saltvandsbestandige.

Pris fra: 36.449

Se mere her