Dansk Mesterskab Open i Pighvarfiskeri igen i år
Efter succes i 2016 afholders igen 6. maj den store pighvarkonkurrence ved Vejers Strand. Konkurrencen er et DM Open i pighvar, hvorfor alle fra både Danmark og udland er velkomne til at komme og deltage i den store konkurrence.
Der vil blive præmier for mere end 15000.- og blive uddelt præmier til de 3 største pighvar og flest pighvar. Desuden vil der også blive præmie for største anden art fladfisk på dagen, samt præmierækker til børnene, der deltager.
På programmet er desuden:
- stor grejbutik for fiskere og turister.
- besøg fra Fiskeri og Søfartsmuseet med bl a levende pighvar.
- kl 11.30 afholdes der stor Fiskeauktion med alt godt fra Vesterhavet, bl a pighvar
- restauranterne i Vejers tilbyder lækre fiske - og pighvarmenuer.
- fantastiske naturoplevelser som tilskuer til selve konkurrencen på Vejers Strand.
Deltagergebyret koster 200.- og inkluderer en lækker sandwich til slut.
Konkurrencens dommer i år bliver Frank Sjøgreen, som er kendt fra fiskeprogrammet Fangstgaranti og som blogger for Pure Fishing. Der bliver indskrivning og morgenkaffe fra kl. 7:30, og kl. 8:20 vil Frank Sjøgreen forklare reglerne for dagen, hvorefter konkurrencen skydes i gang kl. 8:30. Konkurrencen slutter kl. 15:30, hvorefter der vil være præmieoverrækkelse.
Bilag