Så er alle ørreder evakuerede
Næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening beretter om foreningens arbejde med at flytte ørreder og bæklampretter:
Nu er Tolstrup Enge-projektet ved at nærme sig sin afslutning. Vores opgave for dagen bestod i at gennemfiske 2 stykker a ca. 50 og 100 meters. Stykkerne var dele af det gamle åløb, som var blevet lukket i den ene ende og som nu stod foran tildækning. Alle fisk skulle evakueres til det nye åløb.
TV2Syd var mødt op. Du kan se resultatet her. Vi fangede onsdag 169 ørreder og ca. 20 bæklampretter foruden 3 hundestejler. Mange ørreder havde nok fundet ud uden vores hjælp, men det var tydeligt, at bæklampretterne stod tilbage, selv hvor ørrederne var væk. I alt fangede vi 225 ørreder og 3 bæklampretter.
Det var fint, at der stillede tilstrækkeligt med hjælpere til alle 3 befiskninger, selv om det var med kort varsel. Og det var god PR for foreningen.