Sjælden vårflue i havørredens vugge
Det blev i sandhed en begivenhedsrig dag for de 7 deltagere på Tuse Å`s Ørredsammenslutnings (TØS) tur til Regstrup Å nær Sdr. Jernløse i lørdags. Turleder, biolog Peter W. Henriksen fortalte om restaureringsprojektet, der blev udført delvist af kursister på et kursus i vandløbspleje, som Danmarks Sportsfiskerforbund holdt i 1995.
Her blev der etableret et sandfang og lagt sten og gydegrus ud under ledelse af TØS. Det sandede og ret livløse vandløb var blevet forvandlet til et rislende vandløb med stenbund og spændende var det, at se på effekter på smådyr og ikke mindst havørreder i det lille en meter brede vandløb.
Det viste sig i lørdags, at projektet var lykkedes over al forventning. Allerede da den første sten blev løftet op gik der et gisp igennem biologen, som kunne konstatere, at den krævende og på Sjælland ret sjældne grønne vårflue (Rhyacophila) sad på stenen sammen med en lang række andre arter af smådyr. Den grønne vårflue er så vidt vides ikke før konstateret noget sted i hele Tuse Å-systemet.
Der var desuden en del arter, som stiller krav om god vandkvalitet og stenet bund og som tæller positivt i det såkaldte faunaindeks, som myndighederne bruger til at måle vandløbenes kvalitet. Det så ud til, at de smådyr som deltagerne fandt, ville give et faunaindeks på omkring 5, hvilket er lige netop det krav, myndighederne stiller til vandløb af denne type.
Efter at have nørdet med smådyrene blev el-fiskeudstyret startet og her var der endnu en positiv overraskelse. Ingen af deltagerne havde gættet på, at der kunne være så meget ørredyngel i et så lille vandløb. På en omkring 10 meter lang strækning dukkede der 30 små ørreder op. Halvdelen var yngel på 3 – 4 cm klækket for få måneder siden. Resten var omkring 10 cm og fra sidste år. Det betyder, at der stod omkring 3 små ørreder på hver kvadratmeter. ”Og for at det ikke skal være løgn, så kom der en bækørred på 45 cm ud fra et lille hul under nogle store sten”, fortæller Peter W. Henriksen.
Deltagerne og forbipasserende beboere i området fik at se, hvordan et livløst vandløb efter en målrettet indsats igen kan indeholde et rigt dyreliv og producere tusindvis af små havørreder, som er af afgørende betydning for fiskeriet i Isefjorden. At der hver vinter svømmer store havørreder op fra Isefjorden for at gyde her, var lidt af en overraskelse for ikke mindst områdets beboerne, som dermed kunne konstatere med en vis stolthed, at deres villahaver støder ned til vuggen for nogle af Isefjordens havørreder.
