Kastetræf ved Skjern Å
Hvis laksefeberen allerede er ved at melde sig, kan du skære toppen af sygdommen sammen med andre feberramte ved et hyggeligt kastetræf ved Skjerns Å den førstkommende lørdag.
Hvis laksefeberen allerede er ved at melde sig, kan du skære toppen af sygdommen sammen med andre feberramte ved et hyggeligt kastetræf ved Skjerns Å på lørdag den 10. marts.
Skjernådalens Lystfiskerforening inviterer til kastetræf ved Albæk Bro på lørdag den 10. marts i tidsrummet kokken 10 - 15. Tanken er at give deltagerne lejlighed til at tørre støvet af de lange fluestænger og pudse formen af i god tid, inden det for alvor går løs den 16. april. - Arrangementet er åben for alle og der er givet dispensation til at kastetræne i Skjern Å - og det er tilladt at binde en stump rød uldgarn på forfangsspidsen.
– Instruktører og ambassadører fra det lokale grejfirma Zpey med det internationale vareudbud, har lovet at give at assistere med råd og dåd, fortæller Per Gylling fra firmaet.
Hans Hansen, landskendt for at grille landets bedste premiere-pølser, brillerer denne gang med hjemmelavet hønsekødssuppe i det nært beliggende klubhus fra klokken 12-13.
– Menuen valgte sig selv, da det må påregnes, at temperaturen er lav, meddeler han.
Af hensyn til kokkens dispositioner bedes du snarest tilmelde dig til Eva på telefon 42304736.
Klubhusets adresse er Ånumvej 160.