”Catch & Clean” langs de sjællandske kyster

Lystfiskere Affald Foto: #plasticinthebasket.

Fishing Zealand afholder i samarbejde med Havmiljøvogterne, #plasticinthebasket og Danmarks Sportsfiskerforbund fælles affaldsindsamlingsdag i alle deres medlemskommuner lørdag d. 5. oktober. Dagen afsluttes med et gratis fiskearrangement i området, hvor en Fishing Zealand-guide står klar med tips og tricks.

Find dit nærmeste arrangement her:

 

Næstved Kommune

Mødested: I Karrebæksminde på den første store P-plads ved Enø Kystvej nr. 5, lige når man kommer over broen til Enø. Guiden er her Torben Meldgaard (mobilnr. 51926879). Næstved Kommune starter dagen med at byde på kaffe og kage til de morgenfriske deltagere. Efter frokost byder Torben på en fisketur på den omkringliggende kyst og fortæller om, hvor man kan forvente at finde og fange havørreder. Og hvis der er nogen som har svært ved at få sine fluekast til at køre, så giver Torben gerne en hjælpende hånd med gode tips. Udover fiskegrej bedes du selv medbringe waders.
Besøg Facebook-event.

 

Kalundborg Kommune

Mødested: Havnen på Reersø. Nærmeste adresse er Strandvejen 101, 4281 Gørlev. Guiden er her Henrik Larsen (mobilnr. 29859474). Efter indsamlingen vil der være en kop varm kakao eller kaffe at styrke sig på. Efter frokost bydes der på fælles fisketur langs kysterne på Reersø. Guiden medbringer fiskesæt og børsteorm og hjælper gerne interesserede, der vil prøve at fange fladfisk om eftermiddagen.
Besøg Facebook-event.

 

Lejre Kommune

Mødested: Munkholmbroen, den store P-plads. Adressen er Munkholmvej 326, 4060 Kirke Såby.  Guiden er her Gordon P. Henriksen (mobilnr. 29908770). Efter affaldsindsamlingen bydes der på lækre blåmuslinger, der er samlet i løbet af turen – så venligst medbring skål og ske til en smagsprøve på muslingerne samt en kop til øl. OBS! - Denne event kræver tilmelding via Facebook – og der er max plads til 60 personer. Oktober er i øvrigt højsæson for havørredfiskeriet i fjorden, og du er velkommen til at tage fiskegrejet med.
Besøg Facebook-event.

 

Frederikssund Kommune

Mødested: Syd for Kundbyværket. Nærmeste adresse er Kyndbyvej 84, 3630 Jægerspris. Guiden er her Keld Juel Michaelsen (mobilnr. 29458558). Efter frokost byder Keld på en fælles fisketur i området. Keld fisker meget efter havørred i fjordene, hvor han vadefisker langs kysten. Dette fiskeri kan man prøve sammen med Keld denne dag, og Keld giver tips til både spinne- og fluefiskeri.  Der vil også være mulighed for lidt fluekast instruktion -medbring selv fluegrej. Udover fiskegrej og fisketegn bedes du medbringe waders.
Besøg Facebook-event.

 

Guldborgsund Kommune

Mødested: Hesnæs Havn. Adressen er Bønnetvej 69, 4850 Stubbekøbing. Guiden er her Tue Blaxekjær (mobilnr. 20485045).  Efter frokost byder Tue på en fælles fisketur til en af Falsters gode efterårspladser. Pladsen bliver valgt ud fra vind og vejr samt antallet af deltagere, så der må påregnes kørsel til pladsen. På turen vil Tue dele ud af sin viden om Falsters fiskepladser samt komme med tips, tricks samt inspiration til efterårets kystfiskeri. Fiskeriet foregår i waders, så husk waders og fiskegrej.
Besøg Facebook-event.

 

Holbæk Kommune

Mødested: Bognæs parkeringspladsen. Parkeringspladsen finder du ved siden af Tornehagen 55, 4300 Holbæk. Guiden er her Lars Juel Hansen (mobilnr. 30758907). Efter frokost byder Lars på en fælles fisketur i området. Lars dyrker meget kystfiskeriet i waders i fjorden, hvor han fisker efter havørreder. Dette fiskeri kan man prøve sammen med Lars denne dag. Så udover fiskegrej bedes du medbringe waders.
Besøg Facebook-event.

 

Gribskov Kommune

Mødested: Den store P-plads for enden af Hovedgaden i Tisvilde. Guiden er her Andreas Findling-Rottem fra Danmarks Sportsfiskerforbund (mobilnr. 26295024). Andreas fisker regelmæssigt på de sjællandske kyster, hvor nordkysten er et af favoritvandene. Andreas glæder sig til at guide rundt på de nordsjællandske kyster efter efterårets trækkende havørreder. Husk derfor at medbringe waders og fiskeudstyr. Til frokosten sørger Andreas for bål og dejlig kogekaffe.
Besøg Facebook-event.

 

Roskilde Kommune

Mødested: Ved pumpestationen mellem Langløbet nr. 4 og 6, 4040 Jyllinge. Guiden er her Claus Bagge Larsen (mobilnr: 22259796). Efter frokost byder Claus på en fælles fisketur i området. Claus fisker meget i fjorden fra kysten og båd efter havørred, og deler denne dag gerne ud af gode tips og tricks til kystfiskeriet. Så husk fiskegrej og waders.
Besøg Facebook-event.

 

Odsherred Kommune

Mødested: Odden Havn på Sjællands Odde. Adressen er Vestre Havnevej 35, 4583 Sjællands Odde. Guiden er her Jonas Kærlin (mobilnr: 20631850). Under den fælles frokost (som foregår indendørs i hallen på havnen) fortæller Jonas om fiskeriet på yderkysten i efteråret. Derefter vil der være fælles fisketur, for dem der har lyst. Vi håber vejret er med os, og holder os dog klar til at skifte fiskeplads, hvis vinden er hård. Husk waders og fiskegrej.
Besøg Facebook-event.

 

Stevns Kommune

Mødested: Holtug Kridtbrud p-pladsen. For enden af Holtug Linievej, 4660 Store Heddinge. Guiden er her Rasmus Elvekjær, naturvejleder i Stevns Kommune. Rasmus starter ud med kort at fortælle om naturområdet langs klinten. Herefter vil vi sammen gå langs kysten og samle affald og dele lystfiskerhistorier. Efter frokost vil Rasmus fortælle om de gode fiskepladser i området og senere give instruktion i fluekast. Så tag endelig dit fluegrej med, hvis det har din interesse – og få råd og vejledning til at forbedre din kasteteknik. Er du ikke fluefisker, vil du få masser af gode tips til fiskeriet på smukke Stevns.
Besøg Facebook-event.

 

Vordingborg Kommune

Mødested: Klintholm Havn ved slæbestedet midt i havnen. Nærmeste adresse er Thyravej 15, 4791 Borre. Guiden er her Knud Stangegård (mobilnr: 40861924). Efter frokost byder Knud på en fælles fisketur i området. Knud dyrker meget kystfiskeriet i waders, hvor han fisker efter havørreder. Dette fiskeri kan man prøve sammen med Knud denne dag. Så udover fiskegrej bedes du medbringe waders.
Besøg Facebook-event.

Affald og plastik er et stadig stigende problem på vores strande. Det er ikke kun til gene for strandgæster og lystfiskere, men også for fugle- og dyrelivet. De senere år har der f.eks. været en lang række eksempler på, hvordan især plastik havner i maverne på både fisk, fugle og havpattedyr.

– 95% af undersøgte fugle har plast i maven og over 20% af undersøgte torsk, sild og hvilling indeholder også plastik! Der er altså mange gode grunde til at gøre en indsats for et rent havmiljø, fortæller Niels Lagergaard, projektleder i Fishing Zealand.

Derfor afholder Fishing Zealand i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, Havmiljøvogterne og #plasticinthebasket lørdag d. 5. oktober projektet ”Catch & Clean” for at støtte op om denne tendens.

– Vi håber, at så mange som muligt – både lystfiskere og naturelskere generelt - vil støtte op og medvirke til at rengøre de sjællandske strande, siger Niels Lagergaard.

11 affaldsindsamlinger og fisketurer i 11 kommuner
På en udvalgt strand i hver af de 11 Fishing Zealand-medlemskommuner, står en Fishing Zealand-guide klar kl. 9.00.

Her får deltagerne udleveret særlige indsamlingsposer sponsoreret af Havmiljøvogterne.

Med godt humør skal der ”fanges” og indsamles affald indtil kl. 12.30. Derefter er der frokost med egen medbragt mad, hvorefter guiden byder på et gratis fiskearrangement i området ca. kl. 13.00.

Fiskearrangementet kan byde på andet end en traditionel fisketur – så se venligst programmet for hver enkelt kommune for yderligere information. Deltagere bedes medbringe eget fiskegrej, hvis de vil med på tur om eftermiddagen.

Er man ikke lystfisker, håber Fishing Zealand, at man dukker op alligevel og hjælper med at rengøre strandene.

Afhængigt af vejret kan det blive nødvendigt at afholde fiskearrangementet på en anden kyststrækning, hvorfor egen transport evt. må forventes.

Det nærmere program for alle 11 kommuner findes her.

Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund har desuden oprettet en Facebook-begivenhed for hver kommune, så man frit kan vælge, hvor man har lyst til at deltage. Find dem på organisationernes Facebook-sider under "begivenheder". 

Har man ikke Facebook møder man bare op – der er ikke bindende tilmelding.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"