Pladsguide: Her kan du tage familien med på hornfisketur
I løbet af maj spreder hornfiskene sig langs de danske kyster, og så er det oplagt at tage hele familien med på fisketur. På de rette pladser kan I fiske direkte fra mole eller strand. Med enkelt grej har I rigtig gode chancer, og måske fanger børnene deres første fisk. Her får I nogle bud på familievenlige hornfiskepladser rundt i hele landet.
Hornfiskene har meldt deres ankomst tidligt i år. Allerede inden midten af april blev de første fanget helt nede i Østersøen, og i løbet af maj vil de være at finde langs alle de danske kyster.
Det er oplagt at tage hele familien med på hornfisketur, for der er rigtig gode chancer for, at alle kommer til at opleve succes. Men det gælder om at finde nogle steder, hvor I kan fiske direkte fra stranden eller molen, så I ikke nødvendigvis skal bruge waders.
Vi har fået lystfiskere fra alle dele af landet til at komme med nogle bud på pladser, der er familievenlige. Tjek dem her.
Østjylland – nord // Lasse Elmgren
Grej og teknik til hornfiskene
Den sikreste og enkleste måde til at fange hornfisk er fiskeri med bobleflåd og sildestykke.
Du skal bruge et sæt spinnegrej, et bobleflåd, noget synk og en lille trekrog. Fyld bobleflåddet trekvart med vand og montér det, så krogen sidder ca. ½ meter under flåddet. Sæt synket lidt over krogen.
Synket holder agnen nede i vandet. Det er vigtigt, for mågerne tager også gerne et sildestykke, der driver i overfladen. En møtrik eller en enkrone kan bruges i en håndevending.
Østjylland – syd // Claus Eriksen
Alrø-dæmningen. Læs mere her.
Rosenvold ved Vejle Fjord. Læs mere her.
Trelde Næs. Læs mere her.
Agn til hornfiskene
Køb en pakke sildefileter, skær fileterne i strimler, og sæt en strimmel på trekrogen som agn.
Når du har fanget hornfisk, kan du også bruge strimler af hornfisk. De hænger nemlig meget bedre fast end sildestykkerne.
En anden mulighed er at stryge nogle rejer ude på fiskepladsen med en rejehov. Ligesom mange andre fisk elsker hornfisk nemlig også rejer.
Mulighed for spændende bifangster
Frisk agn som sildestykker og rejer er ikke kun en lækkerbisken for hornfiskene, så bliv ikke overrasket, hvis du får en velkommen bifangst af makrel eller havørred.
Sjælland // Henning Pedersen
”Verdens ende” ved Isefjorden. Strækningen sydpå mod Vellerup Vig.
Lolland og Falster // Nicolai Paasch Eriksen
København // Henning Pedersen
Store dele af Københavns Havn er åben for fiskeri, og her er der chancer for hornfisk stort set alle steder. Tjek mulighederne på kortet her.
Bornholm // Kenneth Jensen
Hvide Odde. Vær opmærksom på hurtigfærgen, for der kommer kraftige bølger ved dens ankomst.
Se FISKEguidens afsnit om fiskeri efter hornfisk her.
Så er du godt klædt på til at gå i gang.