Fiskelinjen slog til på Gotland

Nikolaj Nikolaj fik en superflot havørred og et minde for livet på turen til Gotland.

Fiskelinjen på Aalestrup Naturefterskole var på linjefagstur til Gotland i sidste uge, og med et tocifret antal havørreder over 70 cm og adskillige nye personlige rekorder blev turen en stor succes.

Fiskelinjen på Naturefterskolen i Aalestrup har efterhånden fået tradition for at tage til Gotland i starten af det nye skoleår. Dels for at få rystet det nye hold godt sammen og dels for at fange nogle af de flotte østersøhavørreder, der er chance for langs øens spændende kyster. I år lykkedes det over al forventning, da de var afsted i sidste uge.

Oscar Oscar var blandt de mange, der fangede rigtig store ørreder.

Velsmurte fiskemaskiner
– Målet med turen er at ryste eleverne sammen og gøre dem til små fiskemaskiner. Eleverne lærer hurtigt rigtig meget om fiskeri, men denne uge er særligt intens. Målet er havørreder, men øen rummer også en del rimter, lidt brakvandsgedder og aborre, fortæller Jacob Madsen, der sammen med Bo Frier var lærer på turen.

Under opholdet boede eleverne i hytter, hvor de selv skulle lave mad og få det til at fungere med lidt hjælp fra fiskelinjens lærere. Fiskeriet på øen foregik i smukke omgivelser, og langs øens mange pallekanter gemte der sig mange grove havørreder.

Mange steder vader man på flade kalk- og sandstensplateauer – kaldet paller – som ofte slutter med en brat kant med overgang til dybere vand, og det er ofte her, man finder ørrederne.

Voldsom gennemsnitsstørrelse
I år var fiskeriet i gang allerede fra første dag, og hurtigt fik lærerne en god idé om, hvor de skulle opsøge fiskene. Således lykkedes det for alle elever at fange fisk, og for næsten alle elever lykkedes det også at fange en eller flere store havørreder.

– Gennemsnitsstørrelsen var ganske voldsom i år, og med et tocifret antal havørreder over 70 cm fiskede eleverne sig igennem en uge med mange uforglemmelige fisk og et utal af nye personlige rekorder, fortæller Jacob Madsen.

Lasse Lasses allerførste havørred målte imponerende 83 cm.

Minder for livet
Lasse havde sin første havørred til gode, da de tog afsted på turen, og han havde fisket uden held hele ugen, men på sidstedagen kunne han endelig indløse opsparingen med en drømmefisk på 83 cm.

Noget af et udlæg og en personlig rekord, der bliver svær at slå. Lasse fik helt sikkert et minde for livet, og det samme var tilfældet for de øvrige.

– Man har hørt det her med, at det giver minder for livet. Men når vi oplevede fiskeriet sammen, gav det mening. Nogle gange var det sjovt bare at hoppe i bølgerne sammen, men når fiskene bed, var vi fokuserede, siger Nikolaj, der fik en flot havørred.

Se flere billeder, og læs mere om turen her.

Åbent hus
Den 27. september 2020 kan du komme til åbent hus på Aalestrup Naturefterskole. Her kan du høre om et skoleår på fiskelinjen.

Efterskolen har også en hestelinje, en adventurelinje og en jagtlinje. Desuden barsler skolen med to nye linjer i skoleåret 2021-22, nemlig E-sport og golf.

Læs mere om arrangementet her.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"