Artsfiskeri: Mark har fanget 108 forskellige danske fiskearter
Mark er nået op på 108 danske fiskearter. Her er det rødnæb, han har fanget.
Mark Hemmingsen er artsfisker, og for ham handler det om at fange så mange forskellige fiskearter som muligt. Det gælder både store fiskearter og mikroarter på ganske få gram, og det er netop alsidigheden og udfordringerne, der tiltaler ham ved fiskeriet. Her kan du læse om hans fiskeri, der har gjort ham til den lystfisker, der med stor sandsynlighed har fanget flest forskellige danske arter.
Når Mark Hemmingsen fra Viborg tager på fisketur, er det ofte med et ganske særligt mål for øje. Han fisker nemlig helt målrettet efter bestemte arter og nyder udfordringen i at finde ud af, hvad der skal til for både at finde en bestemt art og derefter få den til at tage hans agn.
Mark fisker primært efter danske arter i både fersk- og saltvand, og listen over danske arter, det er lykkedes ham at fange, er i løbet af ganske få år nået op på imponerende 108 forskellige fiskearter – og det endda uden at medregne arter fanget i put & take-vande.
Vi har fået Mark til at fortælle om sit fiskeri, og her kan du læse om hans karriere som artsfisker og om de metoder, han anvender.
Hvad vil det sige at være artsfisker?
Artsfiskeri er kort sagt en form for fiskeri, hvor man forsøger at fange forskellige fiskearter. En del artsfiskere fører én eller flere lister over deres fangster. For eksempel fører jeg selv en artsliste over mine fangster, som er gjort inden for Danmarks grænser. Ligeledes findes også fiskere der fører en global/international artsliste med fangster fra hele verden. Derudover er der forskel på, om artsfiskere medtæller deres fangster fra put & take-søer eller ej. Selv fører jeg en separat artsliste med fisk, jeg har fanget i put & take-søer.
Hvorfor er du artsfisker? Hvad er det, der gør, at du interesserer dig for netop den form for fiskeri?
Artsfiskeriet har nogle gode kvaliteter, som tiltaler mig en del. Eksempelvis er fiskeriet meget alsidigt, og lystfiskere, som dyrker denne form for fiskeri, er oftest ekstremt venligtsindede. Personligt tiltaler artsfiskeriets alsidighed mig, da det udfordrer mine evner som lystfisker i en grad, som jeg ikke har mødt nogle andre steder.
Fiskeriet kræver nemlig, at man er indstillet på at fiske alle tænkelige fiskearter, finde fiskearternes leve- og opholdssteder, samt finde den optimale fiskemetode og det rigtige agnvalg. Derudover fiskes der efter både små og store fiskearter, så fiskegrejet skal til en vis grad tilpasses de forskellige fiskearter, som man bestræber sig på at fange. Selv anvender jeg alt fra små spinkle isfiskestænger til kraftige karpe- og havfiskestænger.
Dværgmalle.
Pighaj.
Plettet tobiskonge.
Hvordan kom du i gang?
Jeg har altid set mig selv som en allround fisker, og mine første oplevelser med fiskeri går tilbage til, da jeg var otte år, hvor min far tog mine brødre og mig med til Hundested Havn, hvor vi fiskede fladfisk. I mine ungdomsår mødte jeg en lokal karpefisker, og siden jeg fik min første bidmelder i konfirmationsgave, har det været karpefiskeriet, som har fyldt det meste af mit fiskeri indtil for få år siden.
Min interesse for artsfiskeri tog for alvor fart tilbage i 2019. Her endte jeg på én eller anden måde med at følge med i David Nielsens jagt på nye arter. David fangede hele tiden nye arter, som han tilmeldte til en venskabelig artsfiskekonkurrence på Facebook-siden Danske artsfiskere.
Det var super inspirerende at læse om alle de spændende fangster, han gjorde, og da året 2020 var påbegyndt, tog fanden ved mig, og en ny ildsjæl var skabt. Selvom jeg altid havde set mig som en okay allround-fisker, så blev jeg hurtigt klar over, at artsfiskeriet udfordrede mine fiskeevner i sådan en grad, at det samtidig triggede mine sanser, perfektionisme, tålmodighed, stædighed og målrettethed, så færdighederne nåede et helt nyt niveau.
I løbet af 2020-2022 har jeg så fisket Danmark tyndt i jagten på nye fiskearter. Tiden og resurserne, som jeg har ofret på mit artsfiskeri de seneste år, har bevirket, at jeg nok kan betragte mig selv som én af landets dygtigste og mest erfarne artsfiskere, og tilmed formodentligt den lystfisker, som har fanget flest fiskearter inden for Danmarks grænser.
Båndgrundling.
Sortvels.
Tunge.
Her er listen over de 108 fiskearter, Mark Hemmingsen har fanget i naturen i Danmark:
Aborre, Almindelig fjæsing, Almindelig tangnål, Almindelig ulk, Ansjos, Berggylte, Brasen, Brisling, Brun dværgmalle, Bækørred, Båndgrundling, Elritse, Europæisk bitterling, Europæisk malle, Femtrådet havkvabbe, Finnestribet ferskvandsulk, Firtrådet havkvabbe, Flire, Gedde, Glaskutling, Glastunge, Glyse, Grundling, Græskarpe, Grå knurhane, Gråskalle, Havbars, Havkarusse, Havkat, Havørred, Helt, Heltling, Hestemakrel, Hork, Hornfisk, Hvidfinnet ferskvandsulk, Hvilling, Hårhvarre, Ising, Karusse, Knude, Krystalkutling, Kulmule, Kuller, Kysttobis, Laks, Lange, Langtornet ulk, Lerkutling, Lille fjæsing, Lille hundefisk, Lille tangnål, Lubbe, Løje, Makrel, Nipigget hundestejle, Panserulk, Pighaj, Pighvarre, Pigsmerling, Plettet tobiskonge, Regnbueørred, Regnløje, Rimte, Rudskalle, Rødnæb, Rødspætte, Sandart, Sandkutling, Savgylte, Sej, Sild, Skrubbe, Skægtorsk, Skælkarpe, Slethvarre, Slimål, Smelt, Smerling, Snippe, Solaborre, Sorthaj, Sortkutling, Sortmundet kutling, Sortvels, Spejlkarpe, Spættet kutling, Stalling, Stavsild, Stenbider, Stor næbsnog, Stor tangnål, Stribefisk, Stribet fløjfisk, Strømskalle, Suder, Særfinnet ringbug, Sølvkarusse, Søørred, Tangsnarre, Tangspræl, Toplettet kutling, Torsk, Trepigget hundestejle, Tunge, Tungehvarre, Ål, Ålekvabbe.
Hvor mange danske arter har du fanget?
På nuværende tidspunkt har jeg fanget hele 108 fiskearter i naturen i Danmark. Heri er ikke medregnet fiskearter fanget i put & take-vande.
Jeg følger den danske rekordkomités inddeling af fiskearter. Dette betyder, at jeg betragter bækørred, havørred og søørred som forskellige arter, ligeså med skælkarpe og spejlkarpe. Selvom bækørred, havørred og søørred har samme genetik, og derfor videnskabeligt set er samme art, så lever de i vidt forskellige vandmiljøer og med vidt forskellige fødebetingelser. Man kan derfor tale om, at bækørred, havørred og søørred er forskellige økotyper af samme videnskabelige art. Af denne grund betragter jeg bækørred, havørred og søørred som forskellige arter.
Ligeledes er skælkarpe og spejlkarpe samme videnskabelige art, men da spejlkarpen er en forædlet version af den oprindelige skælkarpe med tydelige forskelle i skælsætning, fødeindtag og tilvækst, så betragter jeg også skælkarpe og spejlkarpe som forskellige arter.
Hvor mange af dine fangster er danske rekorder?
Gennem de seneste par års artsjagt har jeg tilmeldt en del fangster til den danske rekordkomité. De fleste af dem er til mikrolisten, hvor fiskearter med vægt under 500 gram optages ud fra længde i stedet. I skrivende stund har jeg 14 gældende danske rekorder. 13 fangster på mikrolisten og 1 fangst på All Tackle-listen.
Det er dog vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at de danske rekorder mest af alt er et resultat af mit artsfiskeri og et element af mit fiskeri, som jeg anser som en bonus, da der intet findes, som kan overgå den følelse og oplevelse, det er at lykkes med at fange en ny fiskeart.
Er der nogen arter, du særligt gerne vil have fat på?
Alle nye fiskearter har min interesse, men jeg er efterhånden kommet til et punkt, hvor jeg værdsætter flotte og farvestrålende fiskearter højt, og derfor vil jeg rigtig gerne fange fiskearter som stribet mulle, lille rødfisk, småmundet gylte, rød knurhane og blåstak.
Derudover findes der en del mindre fiskearter i de dybere dele af vores havområder, som for eksempel langebarn, som kunne være megafede at fange med fiskestang.
Snippe.
Sorthaj.
Særfinnet ringbug.
Mark Hemmingsen
Født i 1989 i Frederiksværk
Bosiddende i Viborg
Uddannet som lærer
Har siddet i bestyrelsen for Danske Karpe- og Specimenfiskere
Har siddet i bestyrelsen for Viborg Fiskeriforening
Administrator på Artsfiskeri.dk
Her kan du blive klogere på artsfiskeri:
Facebook-siden Danske artsfiskere
Hjemmesiden Artsfiskeri.dk
Hvordan er din teknik, når du fisker efter de helt små fiskearter?
Til de helt små fiskearter ynder jeg at dyrke forskellige former for sight fishing, hvor man fisker til fisk, man kan se og følge, indtil de hugger på krogen.
Jeg anvender oftest en lille isfiskestang eller en let match- eller feederstang. Fisker jeg fra en mole, anvender jeg oftest en let match- eller feederstang, da de med deres længde kan nå ud over molens sten, hvorimod jeg anvender en isfiskestang, hvis jeg fisker fra en platform eller vadefisker.
Når jeg vadefisker, anvender jeg ofte også et såkaldt tungevindue, som er en hjemmelavet form for vandkikkert, som bruges til at bryde bølger på overfladen, således at man har et bedre syn på livet under havets overflade.
Som endetackle anvender jeg en helt tynd flourocarbon med en brudstyrke på cirka 1 kg og 1-2 små splithagl, alt afhængig af strømmen i vandet, og ikke mindst helt små enkeltkroge i størrelser helt ned til str. 36. De mindste kroge er såkaldte tanagokroge importeret fra Japan. De fungerer fabelagtigt til mange af vores mindste fiskearter og til fiskearter med små munde som for eksempel tangnåle. Til de fleste små fiskearter foretrækker jeg at anvende naturlig agn som regnorm, børsteorm, rejer eller lignende.
Nogle af de små fiskearter, som man kan møde i saltvand mange steder, er kutlinger, og de lokkes let til det område, hvor man fisker, ved at der bliver hvirvlet lidt op i bunden. Derfor lader jeg ofte mit lod eller splithagl ramme havbunden forsigtigt nogle gange, hvilket er en virkelig effektiv måde at lokke kutlinger til på.
